Et rodehoveds bekendelser

Det er måske det, jeg bryder mig aller aller aller mindst om ved mig selv. Min ordenssans. Eller mangel på samme.

Jeg er virkelig dårlig til at rydde op og endnu værre til at holde noget pænt. Jeg er ret god til at smide ud, og jeg hoarder på ingen måde, men alligevel hober alting sig op og nærmest eksploderer om ørerne på mig.

Jeg prøver at rydde op løbende. Prøver at sørge for at alting har pladser. Fejler gang på gang og forstår ikke, hvordan andre gør.

Hvad er det, der er galt med mig?

Selvfølgelig, skyldes en del af det, at jeg har børn, og virkelig mange projekter, og ingen tid, alt det der. Men jeg var sgu lige sådan, måske endda værre, inden børn. Så selvom jeg nogle gange prøver at give dem ejerskab i min manglende ordenssans, holder den ikke helt. Desværre.

Jeg synes, det er SÅ pinligt. Det vokser mig altid over hovedet og selvom jeg påbegynder det ene oprydningsprojekt efter det andet, lykkes det aldrig helt, og ender nærmest mere rodet end udgangspunktet.

Min mand hader det også. Og jeg ved at det, kombineret med min stædighed og mit selvkritiske syn er det eneste han har svært ved ved mig. Hårdt, når det er de ting, man heller ikke selv bryder sig om.

Det resulterer i diskutioner af og til. Og i skænderier. Af den der slags, hvor jeg reagerer alt for voldsomt, fordi jeg er flov, fordi han har ret. I dag skete det igen. Og jeg græd og sagde åndssvage ting, og var urimelig. Øv.

Jeg vil så gerne ændre det. Vil så gerne lære det. Lære at rydde op. Lære at holde styr på mine ting. At organisere. At tage det i opløbet. Ikke at være en sjusket voksen.

Jeg ved bare ikke hvordan.

Pis.

39 replies
  1. Line
    Line says:

    Beslut dig for et sted du vil holde orden og find en fin kurv til alt rodet. Fokuser på at holde orden det ene sted i en periode og lad det rode de andre steder. Når det ene sted er indarbejdet, så vælg er nyt. Tag det nemmeste sted først – hos mig ville det være soveværelset. Det må rode på STOLEN men ellers ikke 😊 Held og lykke – og lad for Guds skyld din mand rydde op alt det han lyster. Du har bare nogle andre kvaliteter 🌹

    Svar
  2. Charlotte
    Charlotte says:

    Jeg er præcis på samme måde…men er blevet så meget bedre til at holde orden (og gøre hurtigt rent) efter jeg har set nogle af Clutterbug’s videoer på youtube. Hun forklarer så fint om hvordan vi alle er forskellige og har brug for forskellige systemer for at lykkes. Det er enkelt at gå til og jeg har meget mindre rod i huset uden jeg egentlig “tænker” over at rydde op – når man har systemerne på plads, så kommer det mere naturligt 🙂

    Svar
  3. Caroline
    Caroline says:

    Øv mand. Jeg reagerer også værst på kritik som er berettiget – pga., flovhed, træt-af-mig-selv-hed osv. Jeg har ikke det gyldne råd. Jeg har den omvendte problem. Jeg kan ikke fungere i rod, og det er fandme et problem når man har 5(!) børn og en mand. Jeg får tics når jeg forsøger at styre mig, i min evindelige renden efter børn med irettesættelser om placering af sko / krummer på gulvet / sjusket sengeredning osv. Jeg gider fandme ikke være sådan et sørgeligt væsen der går op i den slags! Jeg kan meget bedre identificere mig med cool øko mor der messer “det vi ikke når idag, når vi imorgen” agtigt. Men jeg kan simpelthen ikke styre det. Jeg prøver, og det bliver gradvist bedre. Så snegl, græsset er ikke grønnere i ordentlig-land:) Balance ville være rart, men man kan sgu ikke være god til det hele!

    Svar
  4. P
    P says:

    Sådan bund alvorligt, læs en bog om at rydde op 🤷‍♀️ E bogen “farvel rod – hej frihed” er læst på få timer, og jeg fattede endelig hvordan fuck man får et ryddeligt hjem uden konstant og manisk at rydde op. Jeg forstod simpelthen bare ikke hvordan andre mennesker havde ordentlige hjem. Sjovt nok, her efter mit 3. barn er mit hjem mere ryddeligt fordi jeg har lært hvordan man gør. Men det har været en proces (!) hvor mange mærkelige vaner skulle ændres.

    Svar
  5. Nana
    Nana says:

    Mit første forslag ville være det, som Line har foreslået – at have ét sted man starter med at holde orden ved.
    Derudover har jeg selv brugt det trick at have et bestemt tidspunkt at rydde op på, hver eneste dag – og her mener jeg rydde op, ikke vaske tøj, vaske op, folde tøj eller andet, men slet og ret fjerne de ting der flyder. Jeg forsøger at gøre det om aftenen, men ellers er det om morgenen inden jeg tager på arbejde. De første to uger kom jeg for sent ud af døren hver eneste morgen, men det er nu blevet en vane. Jeg ved godt at du både har mand og børn at tænke ind i hverdagen, samt en noget anden hverdag end min, men måske det kunne være med i dine overvejelser at have et fast oprydningstidspunkt i løbet af dagen. Al held og lykke, og kram til dig.

    Svar
  6. Elisabeth
    Elisabeth says:

    Jeg er ordensmennesket herhjemme og er den der bliver irriteret, men hvor er jeg glad for dit indlæg – fordi det er vigtigt og rigtigt: For nogen af os falder det naturligt, men hold op hvor er det vigtigt at have for øje, at vi ikke finder de samme ting nemme! For nogen er det naturligt, for andre er det nogle andre ting (som jeg ikke kan finde ud af og nyder godt af, at andre kan) og btw, mit hoved roder tilgengæld, så for mig er mit hjem ligeså meget en måde ‘at kompensere på🙈’

    Svar
  7. Stephanie
    Stephanie says:

    Nu er vi selv nye forældre, tullen er 3 mdr! Inden graviditeten var jeg en ordensfreak og der blev gjort rent! Manden skulle ikke løfte en finger når han kom hjem fra arbejde🙈 Overskudet forsvandt BIGTIME under graviditeten og jeg måtte stille og roligt give “ansvaret” for hjemmet videre til manden! Idag får han lov til at gøre alt det rent han lyster og vil han rydde op? Hvem stopper ham😆 Vi har en kurv/kasse i stuen til hendes legetøj, så det lyn hurtigt kan ryddes op om aftenen! Og et enkelt hjem er vejen ud af rod! Ha kun de ting I bruger og som er nødvendige! Så kan en oprydning tage 5-10 min istedet for en halv dag☺️ Indse at du ikke kan ALT! Du har også Lulu at tage dog af og børn tager tid og er til tider mere afhængige af en end andre! Du gør det godt❤️

    Svar
  8. Louise
    Louise says:

    Jeg er SÅ meget med dig. Jeg kan bare ikke og det roder og roder. Vi har lært at leve med det: Altså sådan bor vi – med det vi leger er hyggelige bunker (inkl. Den jævnlige vasketøjsbunke). Den leger vi også er hyggelig. Jeg ved ikke om jeg nogensinde lære det og prøver at komme overens med, at sådan er jeg så. Og at huske på at både børn og voksne faktisk godt kan lide at komme i vores hjem og at det er ok. Min manden roder også, men nogle gange står vi bare der og tænker: HVORDAN gør de der andre mennesker med ryddeligt hjem det egentlig? Vi kan alt muligt i vores chefjobs og alt muligt, men det der rod. Det slipper vi nok aldrig af med. Og mon ikke vores børn arve det også???

    Svar
  9. Maria
    Maria says:

    KonMarie – Marie Kondo er altså virkelig ret genial! Det er lidt omfattende men slet ikke så slemt når man først er igang! Alle mine skuffer og skabe er nu ordnet efter hendes metoder og der er dæleme orden lige pludselig! Tjek hende på youtube

    Svar
  10. Fru Skov
    Fru Skov says:

    Jeg kender det! Men både min mand og jeg roder lige meget, og det er ikke børnenes skyld, for vores kollegieværelser var også bombede.. og jeg er så irriteret på mig selv over det, især lige for tiden, hvor jeg går hjemme, så fylder det ekstra på “dårlige” dage. Jeg skifter mellem at ignorere rodet og skidtet (hvilket jeg er ret god til), og sige “nu rydder jeg op, og så skal vi prøve at lade være med at rode det hele til igen”. Jeg kan sagtens bruge 2 timer på en oprydning, og så må rengøringeb udsættes til næste dag, men max to dage efter, er her ligeså rodet igen..jeg har det egentligt fint med det, når vi er alene, har vænnet mig til det. Men når jeg skal have gæster bliver jeg frustreret, fordi jeg synes det er pinligt, at her er så rodet (og beskidt), og tænker: hvad er der galt med mig?! Har jeg en brist i min personlighed? Det hjælper mig at tænke på, at alle andre heller ikke har et pletfrit hjem til hverdag. De fleste gør rent før man kommer på besøg, og man ser sjældent hvordan der ser ud bag kulissen, det flasher man jo ikke lige på insta, vel. Så jeg forsøger at fortælle mig selv at det er menneskeligt og naturligt, men jeg er stadig i tvivl om det bare er mig?! Det værste er, at jeg føler jeg har fejlet som husmoder, jeg er fuldblods-hjemmegående, jeg har ikke arbejde og andre projekter, kun en snart 1-årig. Så jeg føle med dig! Som nogle andre skriver, trøster jeg mig nogle gange med, at ordensmenneskerne ikke nødvendigvis er lykkeligere end mig.

    Svar
  11. Mette
    Mette says:

    Tak fordi du deler de tanker. Kan godt følge dig er selv sådan og synes det er så rart med gode råd i kommentarfeltet 👌🏼
    God dag😎

    Svar
  12. Jannie
    Jannie says:

    Hørnuher, kære Snegl.
    Du er temmeligt presset for tiden,
    Flytning, istandsættelse af hus, 3 børn og selvstændig erhvervsdrivende, ( og måske noget sygdomsangst). Rod betyder ikke en skid. Det er så totalt ligegyldigt. Ingen er perfekt.
    Ansæt en skolepige, 8-9 klasse, der findes mange ganske søde og fornuftige teenagere. Lad hende lege med børnene, eller lad hende rydde op i børnenes ting. Det er en kæmpe hjælp.

    Svar
  13. Signe
    Signe says:

    Jeg kan så meget nikke genkendende til alt du skriver. Når min kæreste sødt italesætter mit rod, kommer jeg desværre ofte til at føle det som et personligt angreb. Og dybest set er det jo min egen flovhed, der giver mig den følelse!

    Svar
  14. Stine
    Stine says:

    Så skønt et indlæg, og jeg følger lige med i de gode kommentarer! Jeg.kan.ikke.holde.orden! Jeg har lige hvislet følgende til min mand inden sengetid; hvad er der galt med mig, jeg er jo ikke et normalt fungerende voksent menneske!!
    Alt roder og jeg kan ikke finde ud af at give ting faste pladser……vi kan ikke engang finde ud af at lægge køkkensaksen det samme sted, WTF?! Håber mine unger lærer det ude i byen!

    Svar
  15. Louise Støy
    Louise Støy says:

    Jeg er også et rodehoved uden lige. Har aldrig rigtig forstået hvorfor. Men nu her går det vist op for mig. Begge mine forældre er også rodehoveder.

    Min far siger altid “hvis alting har en plads, så er det nemt at rydde op”. Da jeg flyttede ud med mit rod, har hans overtaget. Så nej, han er ikke bedre, haha 😀

    Da jeg var lille rodede mit værelse så meget at jeg måtte skrabe en sti fra min seng til døren for at kunne komme ud om morgenen. Det hjalp ikke ligefrem af vi havde rengøringsdame en gang i ugen der også ordnede mit værelse. Oprydning har aldrig været en del af min barndom. Ikke ud over at hjælpe med at holde køkkenet pænt, og det er sjovt nok også det eneste sted jeg formår at holde pænt her i mit 24. leveår.

    Min kæreste kommer også med sætninger som “det kan da ikke være så svært”, “hvis du bare sætter det væk efter du har brugt det…” og “kan du ikke prøve at holde orden nu hvor vi har ryddet op?”. Bliver så irriteret, for så nemt er det jo ikke. Når jeg har brugt en ting, så er jeg jo færdig med den, og så er der noget andet der fanger min opmærksomhed og på den måde er det en ond cirkel. Sjovt nok er eksamensperioden den mest ryddelige her hjemme da jeg overspringshandler ved at rydde op 😀

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg er sjovt nok vokset op hos ordensmennesker 🙈 Og har født et. Så tror desværre/heldigvis ikke det har så meget at sige.

      Svar
  16. Sara
    Sara says:

    Jeg er selv komplet modsat, og jeg har faktisk lidt svært ved at forstå at folk ikke kan finde ud af at holde orden. 😄 Det er jo det nemmeste i hele verden. 🙈😂

    Svar
  17. Line
    Line says:

    Det rammer så utrolig godt mine følelser! Som min mor altid sagde til mig, da jeg var lille og engang blev enten skældt ud eller bare selv ulykkelig over at være så klodset og rode så meget: “Rodet er ikke det værste man kan være. Hellere være god og klog og hjælpsom og rodet end omvendt.”. Det prøver jeg at huske på, når jeg føler mig som et helt håbløst menneske over at have smidt solbrillerne væk for 47. gang på en uge.

    Svar
  18. Anne
    Anne says:

    Uf, ja. Det er de sider ved én selv, som man har det svært med, som virkelig kan få én til at eksplodere, når de bliver “outet”.

    Jeg er dog ikke et rodehoved. I hvert fald ikke ifht. min mand. Jeg kan sagtens lade alting flyde i dagevis, men til gengæld er jeg typen, der automatisk giver ting et “hjem” i hjemmet. Jeg kategoriserer oven i hovedet og derfor er det lettere for mig at rydde op end for min mand. Jeg lægger jo bare tingene på plads. Han kan ikke finde ud af det med at give tingene et “hjem” og kategorisere. Og i øvrigt registrerer han derfor heller ikke i nær så høj grad, når ting ikke er på deres plads (=rod).

    Jeg ved sgu ikke hvordan man lærer det. Det virker svært for min mand. Men der er sikkert andre måder at gå til orden på end den jeg anvender.

    Svar
  19. Laila
    Laila says:

    Kender det så godt.
    Vi roder begge to men mest mig. Meget mangler en fast plads og så elsker jeg at hade mine rodeskuffer hvor alt ryger ned, dog med troen på de sorteres en dag. Jeg kører ungerne til skole og efterlader kaos af havregrød og tallerkener. Vasketøj i bunker og sukker ofte over hvordan andre for heæved har styr på det

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *