Countdown til camping

REKLAME FOR EUROCAMP

Om lige præcis 11 dage og en håndfuld timer flyver hele min flok og jeg til Sydfrankrig, hvor vi i en uge skal opholde os på en campingplads. Vi skal bo i et mobilhome, der både har bad, opvaskemaskine, toilet og rigtige senge, så det rette begreb at bruge om ferien er nok glamping, frem for camping. Hvilket virker som det perfekte kompromis i min familie, hvor jeg personligt helst gerne vil holde ferie i noget, der lugter lidt af luksus, og min familie synes at bål, das og soveposer er alletiders.

Jeg glæder mig til ferie, til en uges timeout i solskin. Godt nok har vejret herhjemme de sidste uger været alt, hvad jeg har drømt om og lidt til, men at kunne flygte lidt fra byggeriet, madpakkerne og noget af ansvaret, glæder jeg mig virkelig til. Det er tiltrængt, for os allesammen, både store og små. Alle børnene skal med, og det bliver første gang, at vi skal rejse med alle fire børn, hvilket jeg er ret spændt på. Men i virkeligheden tror jeg, at det bliver hamrende nemt, måske lige med undtagelse af vores yngste, der virkelig hader at køre i bil, hvilket vi skal en del.

Vi skal afsted med Eurocamp, der har et imponerende udvalg af campingpladser i Europa. Vi valgte Sydfrankrig af flere årsager – Jeg er en anelse frankofil, og så har jeg tilbragt et par somre i Sydfrankrig som barn og teenager, så har en masse minder derfra. Det fede ved denne her tur kontra minde barndomsminder er dog, at vi ikke skal køre hele vejen. Det kan med garanti også noget, men det bliver, hvis nogensinde, når vi en dag har råd til en ordentlig stor bil.
Vi flyver til Nice næste lørdag sen eftermiddag, og når vi lander, henter vi en bil med plads til os alle seks (!) og kører til campingpladsen en god time fra lufthavnen. I kufferten har vi med til morgenkaffe og havregryn, hvilket kan anbefales i øvrigt, når man rejser med morgenmennesker, og ikke ved om det er muligt at købe ind ved ankomst. I det hele taget er eget køkken et must for os, når vi rejser med børn.

Jeg har som sagt ikke prøvet, at campe/glampe før. Ikke siden jeg var barn, hvor vi som sagt gjorde det indimellem (kørte hele vejen til Sydfrankrig fra Vesterbro, og boede så i telt i tre uger. Kæmpe respekt og gode tanker til mine forældre), og så var der selvfølgelig de berømte dag i sommers. hvor vi camperede i vores bus, i regnvejr, lidt uden for Køge.
Jeg håber det bliver lidt anderledes denne gang. Om ikke andet hepper jeg på solskin og et tæt loft.

Børnene er (selvfølgelig) HELT oppe og ringe over konceptet og beder om at se billeder af pladsen og dens mange pools hver dag. Personligt glæder jeg mig til sol på næsen, strandbesøg, en lun pain au chocolat hver morgen og iskold Calvados på terrassen (ja, der er en terrasse!) om aftenen. På denne her måde, ser det ud til at vi får det hele. SÅ nu skal jeg bare have bestilt badetøj, sandaler, solcreme, nåhja, og pas til Loulou (hvorfor jeg altid er i dårlig tid hvad de forbandede pas angår, er mig en gåde), og så afsted!

Vi glæder os.

 

 

 

12 replies
  1. Ida
    Ida says:

    Jeg var som 8 eller 9-årig på sådan en ferie et sted i Sydfrankrig næsten magen, og jeg ELSKEDE det. Kæft, det var fedt. Glæd jer! Dine unger kommer til at elske det.

    Svar
  2. Josefine F
    Josefine F says:

    Det er nemlig sådan et godt kompromis! Vi har været afsted to gange i mobilehome på campingplads i Toscana og det er sådan en god blanding af de hyggelige og sjove ting fra en campingplads sammen med at man har eget toilet, bad, køkken – og airconditioning 😊 I år prøver vi konceptet af i Spanien.

    Svar
  3. Signe
    Signe says:

    Kæft, hvor hyggeligt! Bliver dejligt. Og så Frankrig. Det er næste års dedtination her. I år tager vi vores sædvanlige tre uger + på yndlingsøen Bornholm. I vores campingvogn 😃 Glæder mig til at læse om jeres tur! Og god løsning, i øvrigt. Dén ville vi nok også vælge.

    Svar
  4. Lotte
    Lotte says:

    Vi har rejst med Eurocamp en del gange og elsker det. Campingpladsens muligheder i kombi med den lille luksus som et mobilehome giver er helt perfekt👌
    Rigtig god tur🌞😎

    Svar
  5. Sidsel
    Sidsel says:

    I sommer havde vi lejet et mobilehome ved Gardasøen og kørte der ned (godt nok kun med ét barn på 2). Det var den perfekte måde at holde ferie på! Der var masser af frihed til vores datter og lige præcis så meget luksus at vi som voksne kunne holde det ud☺️
    Kan anbefale at tage nogle kridt, sæbebobler og andre småting med til udendørs leg – det var er stort hit både hos vores egen datter, men i særdeleshed også blandt de andre børn på pladsen.

    Jeg glæder mig til at læse mere om jeres oplevelse.

    God tur!!😎☀️🌴

    Svar
  6. Camilla
    Camilla says:

    Du må endelig gerne spamme lidt fra jeres tur – bliver jo helt nysgerrig på, ind et kunne være noget for vores familie! Jeg er ellers totalt anticamping – og skal absolut aldrig sove i telt igen 🙈 men måske det her kan noget!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *