To skridt frem… og et tilbage

Vi er tjekket ind i det sommerhus vi forlod for to uger siden. Til stor glæde for børnene. Jeg er også glad. Det gemmer sig bare lidt. Jeg glæder mig ret meget til at få en ægte base og i det hele taget til at flytte ind i vores hus. Og jeg er efterhånden virkelig træt af ventetid, uvished og at bo i en kuffert. Hvornår vores nye planlagte indflytningsdato er, vil jeg gerne vente med at dele, men den er forhåbentlig realistisk og mulig at overholde denne gang.

For lige at vende tilbage til det med at være glad under noget andet, kan det siges ret kort; jeg er en led version af mig selv i de her dage. Kort for hovedet, strid, urimelig og træt, hvilket altsammen skygger for at solen skinner og har taget plusgrader med, at mine børn er glade og faktisk lader til at tage alt det her skrækkelige hus-hopperi og forsinkelser og ændrede planer som et eventyr, at min jeans er blevet to numre for store og at jeg dermed nok har smidt alle mine graviditetskilo, at Loulou slet ikke er sur mere, og at der er en udløbsdato på galskaben og en grund ikke mindst, og at vi om lidt, lige om lidt flytter ind i det hus vi har lagt så mange kræfter, tid og penge i de sidste fire måneder. Nok er bare nok, tror jeg. Og at være tilbage det sted vi kørte fra for 13 dage siden, hvor vi troede at næste skridt var indflytning i vores eget hus efter et kort påskevisit på Vesterbro (som så blev en del længere), er bare en ret tydelig reminder om, at vi er gået to skridt frem og et tilbage, hvilket er ret sigende for alt i denne her proces. MEN it is what it is, og det bliver godt, og jeg holder min sure utaknemmelige mund nu og fylder den med rødvin.

God mandag derude, og tak fordi I gider læse mit brok og alt det andet <3

7 replies
  1. Line
    Line says:

    Du er vildt sej og inspirerende! Og så er du ovenikøbet flot og virker skide sød ❤️ Jeg hepper al byggekarma jeres vej 🛠

    Svar
  2. Nillie
    Nillie says:

    Jeg elsker, at der også er plads til brok her på bloggen – det er derfor, den er min yndlings 🌷🌼🌸🌺☘️🦋💫

    Svar
  3. Signe
    Signe says:

    Men det er også vigtigt at lufte ud. Få sat ord på. Så skrumper det også lidt… var igennem noget lignende for et års tid siden. Det tog også fire mdr, og vi vidste heller ikke helt, hvornår vi kunne flytte hjem. Havde heldigvis fast base imens, men den var lidt noget rod. Vi var der hele vinteren. Måtte selv reparere brændeovnen, gulvvarmen (som var den varme, der eller svar) virkede ikke i halvdelen af huset, alle maskiner var gamle og fungerede lidt mærkeligt, ligesom de slugte åndssvagt meget strøm. Vi endte med at bruge el for 14.000 på de fire mdr. Jeg var lidt sur. Oven i hus-projekt var det simpelthen for ærgerlige penge. Kunne lige så godt ha’ fyret op i brændeovn med dem… nå, men nu er vi hjemme, alt spiller, og vi har faktisk glemt sidste vinter. Om lidt er I hjemme, Cille. Om lidt er det ægte forår. Og ægte varmt (ulempen ved at bo så tæt på havet er, alting sker lidt senere. Til gengæld står blomsterne længere end hos mange andre 😉 )

    Svar
  4. Jannie
    Jannie says:

    Dejligt at læse at LouLou har det godt igen. Og det er en hård proces som I er igennem lige nu. Heldigvis bliver det bedre i løbet af sommeren. Hvordan får du egentlig Otto bragt i skole i København? Det må da også være temmelig stressende for jer!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Nej, slet ikke. Det går så fint. Enten tager jeg toget med ham, ellers kører Michael ham ind i bil.

      Svar
  5. Alexandra
    Alexandra says:

    Jeg synes sgu’ der er ret så lidt brok i det her hjørne af internettet, så nyd du din rødvin med god samvittighed – også her fire dage efter 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *