Pendlersnegl

Det er min første gang i dag. Første gang at jeg tager til København alene. Uden børn, der skal underholdes. Bare mig, min computer og en kop kaffe. Det føles lidt som noget jeg leger. Fordi det er nyt. ” Så sagde vi, at jeg kørte i tog, og skulle på arbejde…”

Men det er ikke en leg. Det er meget virkeligt. Vi bor i Hornbæk nu. Og når jeg skal noget i København, som i dag, hvor jeg har møder og et teaterstykke jeg skal se, så er det ind i toget og afsted. Altså indtil jeg har taget det der kørekort, vi ikke taler om.
Det kan nu også noget. Siger jeg, sikkert fordi det ikke er hverdag. Jeg har været på farten i nu en lille time og har allerede nået alle de mails jeg ikke fik svaret på i går, samt at skrive en tekst, der har givet mig dårlig samvittighed i dagevis, og jeg har også kigget ud af vinduet, og fået op til flere sug i maven, både over at det hele nu er virkeligt og over, at jeg er taget afsted uden børn, som jeg har tilbragt SÅ meget tid med de sidste mange uger. Det føles lidt som den anden side af en barsel. Der hvor man hele tiden føler at man har glemt noget, og delvist har det lækkert over roen, den varme kaffe og tiden, men omvendt lidt har lyst til at løbe baglæns og tilbage i barselsboblen for at sørge for at der er styr på det hele.

Børnene sørger Michael for i dag, både at aflevere, hente de store og aktivere den sidste, der endnu ikke er startet i vuggestue, og jeg tror han glæder sig, Michael. Jeg tor vi begge har sukket lidt efter hinandens position de sidste uger. Han efter at dimse rundt med børnene, og jeg efter at være produktiv i andet end mit moderskab. I dag og i morgen bytter vi, og igen på den anden side af weekenden, og om nogle uger igen, starter den rigtige hverdag, den nye hverdag, og det tror jeg er meget godt. For vores begges sind og blodtryk, og for vores børn ikke mindst.

4 replies
  1. Helene
    Helene says:

    Men hvordan er det med Otto, er han startet i skole i Hornbæk eller afleverer I han i Kbh hver dag?
    Meget god beskrivelse af der post-barsels følelse. Jeg er nu på min tredje (og sidste barsel) og hver dag rammer følelsen af vemod og glæde fordi jeg eeeelsker at være på barsel og samtidig er meget bevist om, at det er på et tidspunkt er slut for altid…🙁

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *