To skridt frem… og et tilbage

Vi er tjekket ind i det sommerhus vi forlod for to uger siden. Til stor glæde for børnene. Jeg er også glad. Det gemmer sig bare lidt. Jeg glæder mig ret meget til at få en ægte base og i det hele taget til at flytte ind i vores hus. Og jeg er efterhånden virkelig træt af ventetid, uvished og at bo i en kuffert. Hvornår vores nye planlagte indflytningsdato er, vil jeg gerne vente med at dele, men den er forhåbentlig realistisk og mulig at overholde denne gang.

For lige at vende tilbage til det med at være glad under noget andet, kan det siges ret kort; jeg er en led version af mig selv i de her dage. Kort for hovedet, strid, urimelig og træt, hvilket altsammen skygger for at solen skinner og har taget plusgrader med, at mine børn er glade og faktisk lader til at tage alt det her skrækkelige hus-hopperi og forsinkelser og ændrede planer som et eventyr, at min jeans er blevet to numre for store og at jeg dermed nok har smidt alle mine graviditetskilo, at Loulou slet ikke er sur mere, og at der er en udløbsdato på galskaben og en grund ikke mindst, og at vi om lidt, lige om lidt flytter ind i det hus vi har lagt så mange kræfter, tid og penge i de sidste fire måneder. Nok er bare nok, tror jeg. Og at være tilbage det sted vi kørte fra for 13 dage siden, hvor vi troede at næste skridt var indflytning i vores eget hus efter et kort påskevisit på Vesterbro (som så blev en del længere), er bare en ret tydelig reminder om, at vi er gået to skridt frem og et tilbage, hvilket er ret sigende for alt i denne her proces. MEN it is what it is, og det bliver godt, og jeg holder min sure utaknemmelige mund nu og fylder den med rødvin.

God mandag derude, og tak fordi I gider læse mit brok og alt det andet <3

Afklaret vemod

Jeg er helt afklaret med at vi ikke længere bor i København. At vores nye hverdag er lige om hjørnet og at det er det jeg vil. Nu.

Men følelsen af at gå hjem langs søerne her til aften, sammen med aftenløbere, forældre med grædende babyer i barnevogne, fulde teenagere m.v. Nok for sidste gang. Efter en spontan vinaftale. Som også nok blev den sidste af sin slags. Det var en blandet affære.

Vemodig.

Men også rar. Jeg har ro og sommerfugle i maven. Jeg glæder mig, til det jeg ikke ved, hvad er. Og de ting jeg ved, jeg kommer til at savne, som de spontane aftenudflugter, og gåturene hjem gennem kontraster, liv, mørke og larm, kan jeg godt leve med. Faktisk er det slet ikke så skræmmende som jeg troede det ville være.

Savn behøver måske ikke være forkert. Minderne om det bliver kun bedre, tror jeg.

Den følelse havde jeg brug for. Det tog to glas gadevin og en gåtur i mørket at indse.

Fuck. Hvor. Jeg. Glæder. Mig. 

En nat i Haderslev

Jeg ligger i en hotelseng sammen med mine tre små hjemmelavede yndlingspersoner. Min mand ligger på en enkeltseng ved vores fødder. Jeg tror der er havudsigt fra vores vinduer, men jeg er ikke helt sikker.

Vi er i Sønderjylland.

Det var ikke helt meningen, at vi skulle være her. Ikke nu.

Vi havde da talt om, at det kunne være fedt at være med, når vores maling til stuen skulle blandes, hvilket den skal her i Sønderjylland, fordi vi har forelsket os i et lille fantastisk firma der hedder linolie.dk, som kan noget med farve- og materiale-forståelse, og vi havde også talt om, at det så skulle være torsdag, hvis det skulle gå op i vores kabale af et liv. Men det der med at køre frem og tilbage samme dag, blev også et lidt uoverskueligt projekt, og pludselig havde vi taget en meget rask beslutning, og var på vej i aftenmørket med forventningsfulde børn på bagsædet, kaffe i kopperne og en meget spontan hotelbooking i lommen.

Nu er vi her. Samsovende i et rum indrettet i noget, der vist skal ligne interiør fra 1800-tallet, og jeg ved ikke om vi er gale eller geniale og om vores børn bliver mere forvirrede end vi allerede har gjort dem. Men lige nu føles det som en god prioritering, midt i vores kaos. Et lille eventyr nærmest.

En virkelighedsflugt med et formål.

Alle sover, jeg bør gøre det samme, så jeg er frisk til morgenmadsbuffeten, havudsigten (måske) og malingen i morgen.

Godnat fra Haderslev