Og nu er det sådan … 

Jeg er i toget igen. Har muligvis drukket hvad der ligner en halv flaske vin. På tom mave og adrenalin. … Det gik godt. Showet, Det gjorde det. Vi fejrede i solen, Rachel og jeg, med veninder og førnævnte vin. Jeg foreslog at vi gik ud og spiste og så nogle andre podcaste live, fordi jeg blev grebet af det København jeg elsker og den spontane stemning jeg savner på forhånd. Det blev slået ned. Heldigvis nok. Da det jo betyder, at jeg når at kysse mine børn godnat. Men det sidder alligevel i mig, virkelighedsopvågningen, lige midt i mit ansigt. Mine veninder kan altid vælge fra og til. Jeg kan ikke, på samme måde. Sådan her bliver det. Jeg skal altid tænke nogle timer frem, jeg kan og skal ikke bare. Ikke tage et glas ekstra på cavabaren, ikke lige hurtigt noget. Alt skal planlægges. Togene skal tænkes med. Og det er på den ene side skræmmende og alt det jeg altid har frygtet, men på den anden side, når jeg sidder her i Kystbanen på vej hjem H J E M ! Til en familie, der har tilbragt deres dag på stranden og i haven med store is og smil, er det som om at det giver mening til trods, at halvanden times transport og følelsen af at gå glip af noget jeg ikke helt ved hvad er, ikke er den værste pris. Og ja, plusgraderne og den der halve flaske vin taler helt sikkert med her. Det skal jeg lige huske mig selv på. Det er ok, det er ok, det. Er. Ok. Håber jeg.

31 replies
  1. Julie
    Julie says:

    Også behøver vi vidst ikke flere indlæg om, at det er ok med dig i er flyttet…. Din blog, som jeg altid har elsket og har fulgt med i fra start, får mindre og mindre indhold. Jeg elsker normalt dine skriv, men de er efterhånden meget enslydende. Øv….

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Øv, Julie. Den sad lige, hvor det gør ondt. Hvorfor sparke mig i hovedet med noget, jeg tydeligvis har brug for at dele? Hvorfor give mig ondt i maven? Egentlig? Jeg spørger helt oprigtigt, hvad formålet med din kommentar er?

      Ja, jeg skriver nok meget om det og måske er det ensformigt. Hvis det er, er det kun fordi det fylder SÅ meget oppe under kasketten, og at jeg konstant skal minde mig selv om at det ok, fordi det er så skide stort, og helt vildt svært.
      Det er lidt som en blanding af følelsen man har under forelskelse, graviditet og sorg – på samme tid. Blandet sammen. Alt er nyt og spændende, men skræmmende og sørgeligt, ulideligt og altoverskyggende, så selvfølgelig fylder det. Også her.

      Svar
      • Julie
        Julie says:

        Det var bestemt ikke skrevet for at give dig ondt i maven. Men jeg står stadig ved det. Jeg har aldrig forstået, hvorfor man ikke må skrive kritiske kommentare på blogs. Vi/jeg er jo en læser, og er dermed med til at støtte dig i det at have en blog. Dette ved at jeg med glæde bruger de reklamelinks du linker til osv. Hvorfor er det så, at man ikke må kommentere kritisk, når man synes indholdet bliver meget trivielt? Det er klart det fylder, men det lyder som om, som andre også skriver, at du skal overbevise os og ikke mindst sig selv om at det er helt ok at flytte.. Min kommentar var ikke en sviner, hater eller ondskabsfuld tilsvinende kommentar. Til dem der skriver ”Julie”, så er mit navn rent faktisk Julie. ☺ og jeg skriver med min rigtige mail og fulde navn, hvilket du også har fundet ud af, da du har fundet frem til min instagram og liket 3 af mine billeder af min datter (er stadig ikke helt sikker på hvordan jeg skal tolke det, andet end at mine unge er ufattelig sød med fede kinder). Jeg er en meget trofast læser på sneglcille.dk, jeg elsker dine fortællinger, skriv, indlæg om børn, tøjstil, jeg ELSKER ELSKER ELSKER voksen ABC, du har misundelsesvis lækre unger og jeg håber så inderligt, at den bog du skriver sammen med Otto bliver til noget. Jeg stopper ikke med at læse med, men jeg savner at der er andet indhold, end i at du skriver om at det er ok at flytte ud af byen. Så det er vel det der er formålet med kommentaren.

        Svar
        • Sneglcille
          Sneglcille says:

          Men jeg skriver jo også om andet? Meget andet. Men jeg kender godt til, at når man først lægger mærke til noget, så ser man kun det. Når en radiovært siger øøøøh for meget eller en blogger kun skriver om flytning eller dårligt humør.
          Jeg opfattede din kommentar meget strid.
          Ordlyden, tonen, øv’et.
          Kritik kan serveres på mange måder, og din var i mine øjne langt fra konstruktiv, men den ramte også ind i et ufatteligt ømt sted, OG så fra en jeg kunne genkende fra Instagram, så ingen tvivl om, at det også har noget at sige i forhold til mavepinen.
          Lidt som hvis en veninde beder en holde kæft om en forelskelse, et breakup eller en graviditet. Tror jeg.
          Jeg ved stadigvæk ikke helt om jeg forstår formålet med kommentaren, og igen, for mig var den stadiet over kritik, og havde du skrevet til mig privat, eller formuleret det anderledes, var jeg måske ikke blevet ked af det. Eller også var jeg 🙈 Tak for uddybelse i hvert fald.

          Svar
          • Julie
            Julie says:

            Hvis jeg har gjort dig ked af det, så skylder jeg dig en undskyldning. For det var IKKE min hensigt.

            Så undskyld! Og jeg stopper altså hverken med at læse med, like eller kommentere. Og igår, havde jeg sådan lyst til at sende en masse hjerter afsted mod Lulu og hendes ansigt, sammen med et mere passende ØV!

    • L
      L says:

      Jeg er langt fra enig, Julie. Jeg synes tværtimod at det indhold Cille leverer er virkelig skarpt. Indlægget om flere børn, om sin mors sygdom, om pigernes fødselsdage. Blandet med hylende sjove “I øvrigt”, gennemarbejdede shoppeindlæg og tanker om det kæmpe spring hun står i, med 3 (4) børn. Cille, du er sej og dygtig, og skal dele lige det du vil og orker. Vi skal bare være glade for at du prioriterer os. Tak for det og dig.

      Svar
      • Lea
        Lea says:

        Jeg er også helt uenig. Jeg elsker at læse dine indlæg om at flytte. Det er jo kæmpestort! Min kæreste + baby er selv født og opvokset i København og overvejer også at flytte, så det er virkelig givende at læse om. Og jeg er faktisk meget taknemmelig for, at du deler på den måde – at alt ikke bliver beskrevet som en lyserød sky, og at det er en lang proces at skulle flytte. Så søde Snegl! Ingen grund til ondt i maven. Bliv ved med det fantastiske arbejde du gør og tak fordi du deler ud af dig og din familie. Al held og lykke!

        Svar
  2. Sille
    Sille says:

    Tak for en rigtig god live podcast igår, jeg havde inviteret min mor med og hun syntes dig og Rachel var ligeså dejlige, som jeg synes.
    Tak for dig og som “L” ligeså fint skriver, skal vi være glade for du prioriterer os læsere og vil dele ud af dit liv. Vi er så mange som elsker alle dine fine indlæg.
    Derudover må jeg også bare lige nævne, at du var SÅ smuk til jeres live podcast!
    Mange kærlige hilsner Sille

    Svar
  3. HR
    HR says:

    Kære Cille!
    Jeg er slet ikke enig i ‘Julies’ kommentar! Jeg elsker at følge med i jeres proces. Måske mest fordi vi selv har været der og endte med at tage tilbage til byen. Jeg får derfor meget ud af at følge hver en tanke du har i forbindelse med jeres flytning. For det ER stort og nogle dage er bedre end andre, så nej – det kan ikke klares over et indlæg eller to. Det kræver mange! Så bliv endelig ved med det🙏🏼
    Og Julie – du kan jo altid bare lade være med at læse med!

    Svar
  4. N
    N says:

    Det er første gang jeg kommenterer på en blog, men bliver nødt til at sige at jeg er uenig med Julie. Synes din ærlighed er så befriende og er vild med at følge med i processen. Bor selv med to små børn på Nørrebro og har mange overvejelser om det at flytte ud af byen. I er mega seje at I har taget springet og det er SÅ ok at føle tvivl indimellem. Jeg synes bare at det er sejt og modigt at du vil dele det med os. Så tak for det (og bliv endelig ved med det)!

    Svar
  5. B
    B says:

    Tak for at dele dine tanker. Om alt muligt. Uanset om det er lidt eller meget. Jeg kan da ikke være den eneste kvinde (mor) i midten af 30’erne, som gerne vil vide hvad ligesindede tænker og ikke KUN se pæne billeder? Og når man så tilmed kan skrive som du. Og lave podcasts. Og små videoer. Så er det da bare en fornøjelse.

    Svar
  6. Emma
    Emma says:

    Selvfølgelig fylder jeres flytning og husprojekt meget – det skal det sgu da. Det ville da være underligt, hvis det ikke var dét, der optog dig – dit liv skal jo til at ændre sig markant. Og hvis denne blog fortsat skal være personlig, så er det jo netop dét, der optager DIG, der kommer til at optage din blog. Sådan er det, og sådan skal det være. Jeg tror langt de fleste af os både forstår og nyder det. Nyder at se hvor livet tager dig og din smukke familie hen, og ikke mindst hvordan I har det med det. Så smid Julie og hendes kommentar ud af hovedet igen (så vidt muligt) og vid, at vi andre ikke har det sådan. Overhovedet.

    Svar
  7. Julie
    Julie says:

    (Ikke den samme Julie som længere oppe)

    Øv! For en kommentar. Den synes jeg var tarvelig. Min mor har lært mig, at hvis man ikke har noget godt at sige, så det bedre at lade være.

    Jeg kan godt lide at læse dine indlæg men jeg er ny her på siden, så jeg ved ikke hvordan de var før. Nogen fanfe “vokser man fra hinanden” selvom man har fulgt med længe, og det er ok, men man behøver vel ikke rakke ned.

    Vi står selv og overvejer at flytte fra Kongens Lyngby til længere sydpå. Måske Næstved. Det er en stor beslutning fordi byen her har været vores hjem i 8 år. Vi er blevet voksne sammen her, har fået en hund og et barn. Men vi får aldrig råd til et hus i området og vi vil altså bare gerne have en have og mere luft i økonomien… men det er bare så stor en beslutning og hvornår er det rigtige tidspunkt?!

    Svar
  8. Marie
    Marie says:

    Jeg er til dels enig med Julie. Indholdet er relativt ensformigt for tiden, men fair nok hvis det fylder meget i dit hoved. Jeg har også været der, så ved godt hvordan du har det. Nu har vi boet i forstaden i et år og savnet til byen fylder mindre og mindre – måske du vil opleve det samme og dermed også have andre ting at skrive om. Rigtig god dag😊

    Svar
  9. Anne
    Anne says:

    Julie sikke en dum kommentar.

    Cecilie- er vild med din blog. Har fulgt med i snart 6 år. Dejligt indhold og velskrevet.

    Der er mange af de indlæg lige for tiden- om flytningen og hvordan det fylder hos dig. Det er helt ok.
    Men da jeg læste dette indlæg, fik jeg lyst til at skrive til dig. Og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal formulere mig… men jeg bliver lidt nervøs på dine vegne. For du rykker ikke så meget.
    Det er klart, at det fylder og jeg tror, at når i er helt på plads i jeres dejlige hjem, så bliver det bedre. Så bliver det godt. Det håber jeg.
    Jeg ser dig lidt som et forbillede. Men her kan jeg mærke en helt oprigtig bekymring. Som når mine mindre (voksne) søskende træffer valg og jeg står på sidelinjen og er nervøse for om det er det rigtige, om de bliver glade. Helt åndssvagt, for du er jo et voksent menneske. Og det var ikke et valg der blev truffet hurigt eller trukket ned over hovedet på dig. Det var et svært valg og det forstår jeg når jeg læser dine indlæg. Jeg håber bare at du når dertil hvor det er 99% godt.
    Det er åndssvagt, men når man har fulgt med så længe, så føler man lidt at man kender dig. Jeg vil dig bare det bedste. Og dine indlæg er skrevet med en vis sorg og det er hårdt at læse.
    Så det blev vildt langt og rodet og en smule grænseoverskridende? Håber ikke jeg er gået over din grænse- ville bare lige dele min bekymring.

    Svar
    • Astrid
      Astrid says:

      Hej Anne 🙂
      Blander mig lige, for som jeg læser din besked er den omsorgsfuld, ærlig, men ja også en smule grænseoverskridende og liiiidt patroniserende endda. Du sammenligner Cecilie med en mindre søskende, du er bekymret for. Hun er en voksen kvinde, der har taget en beslutning og både deler de håbefulde og de mere bekymrede tanker, hun har om den beslutning. Men som læsere kender vi hende ikke, vi kender hendes internetpersona. Og derfor synes jeg, det er lidt over grænsen at bekymre sig ligefrem. Hun har jo ikke gjort noget bekymrende og potentielt skadeligt, hun har valgt at flytte ud fra byen. En voksen beslutning, der har gode og mindre fede konsekvenser.
      Jeg understreger igen, at de gode intentioner er meget tydelige i din besked. Men hvis Cecilie nu synes, den gik over hendes grænse, ville jeg lige melde ud, at det er en forståelig tolkning at have 🙂 Selvom intentionen var god!

      Svar
    • B
      B says:

      Jeg er til dels enig. Ikke at jeg er bekymret, for jeg kender ikke Sneglcille ude i den virkelige verden, og er jo fuldt ud klar over at bloggen er et udsnit af hendes verden. Hun er et voksent menneske, alt viser jo, at det er en beslutning de har overvejet nøje.
      Men, må dog også sige at et par af de seneste indlæg der handler om flytningen/Hornbæk vs Kbh, har givet mig følelsen af, at de er skrevet (delvist) for at overbevise hende selv om at det er det rigtige. Følelsen af, at hvis man siger “det skal nok blive godt”, ofte nok, så tror man til sidst selv på det…
      Men igen, jeg kan sagtens forstå usikkerheden. Det er en stor, og svær beslutning.
      Og, jeg har intet imod indlæggene om flytningen, renoveringsprojektet etc. (Ved godt det var en anden kommentar der handlede om disse indlæg), og har generelt den holdning til blogs/bloggere, at da det jo er deres blog, må de skrive om lige hvad de har lyst. Fanger et indlæg/en blog ikke er der jo ingen der tvinger en til at læse med.

      Svar
  10. Julie
    Julie says:

    Jeg synes at dine indlæg om st flytte er fantastiske. Måske ikke mindst fordi, at jeg har været (næsten) præcis det samme igennem som dig. For tre pr siden flyttede min mand og jeg fra København til Hornbæk med vores to børn. Vi er begge født og opvoksede i København, og det var et granatchok af dimensioner. Det føltes som en større ting at flytte “på landet” end både at blive gift og få børn. Efter et år var vi parate til at flytte tilbage til kbh – men heldigvis valgte vi at blive og give det en oprigtig chance.
    Nu elsker vi at bo i Hornbæk, og jeg tvivler på, at vi nogensinde flytter tilbage til Kbh.
    Hvis du har brug for en snak med en ligesindet, må du endelig skrive:) Ellers mødes vi stensikkert på et tidspunkt – Hornbæk er jo en lille by 😅

    Svar
  11. J
    J says:

    Jeg er vild med dine skriv om flytteovervejelser og ambivalens og familieliv – og hvordan følelserne kan blæse den ene vej det ene sekund for at fare den anden vej øjeblikket efter. Jeg står helt samme sted – og netop derfor er din blog en daglig favorit og et befriende frirum af (redigeret) ærlighed faktisk. Fordi du er så let at relatere til for mig. Og derfor – Julie må mene, hvad hun vil. Men jeg kommer nok ikke til at forstå, hvorfor hun skrev den kommentar i stedet for bare at skrue lidt ned for besøgene her hos dig.
    Fra mig får du kun stor respekt for at lade både godt og skidt skinne igennem – og turde lade din tvivl stå til åben skue. Det er fandme sejt.

    Svar
  12. Stine
    Stine says:

    Sikke en masse og virkelig mærkværdige slag, du får, for at dele ud af dine tanker og bekymringer.

    Livet og de beslutninger vi træffer i livet har så mange facetter og at du tør dele af dem alle og ikke kun de gode, gør din blog værd at læse.

    Jeg flyttede fra by til land for 2,5 år siden og ind i mit drømmehus. Jeg hadede det i starten og havde det forfærdeligt! Idag elsker jeg det og ved at det er en af de bedste beslutninger jeg og min mand har truffet.

    Livet er ikke sort/hvidt, det er lykken heller ikke. De store drømme må gerne gøre ondt og gøre os bange. Angsten er ikke en lakmusprøve for hvorvidt du har truffet en rigtig beslutning. Den fortæller blot at du har truffet en stor én.

    At du tør dele ud af det, er stort og skide vigtigt. Det får mig til at tænke på Brene Browns Ted Talks om skam og sårbarhed. Se dem! De fortæller dig, hvorfor du er møghamrende modig.

    Tusind tak fordi du deler.
    Og huset og Nordsjælland og alt – det skal nok blive pisse-godt!

    Svar
  13. Alexandra
    Alexandra says:

    Ej nu må folk da lige stoppe. Helt seriøst?! Bekymrer I jer? Baseret på et par ugentlige skriv? Nu er internettet en underlig størrelse, så jeg aner ikke om det er teenagere eller 60-årige der skriver sådan, men ikke desto mindre vil jeg gerne tilslutte mig dem, der skriver, at det har vi hverken ret eller information nok til at kunne…

    Cille, Snegl, Cecilie – tak for at du deler ud. For at du altid formår at skrive fra hjertet og vise en ærlig og splittet del af at være voksen, kvinde, mor, hustru, datter, veninde, menneske.
    Personligt nyder jeg dine skriv. Ikke fordi jeg står, eller har stået, i en lignende situation, blot fordi du er så hudløst menneskelig, velovervejet & velformuleret, og ikke mindst fuld af kærlighed. Livet er ikke sort/hvidt, kærlighed betyder kompromiser, og at være et voksent menneske betyder at være open mindet og villig til at gå en anden vej, en den man måske troede var den rigtige (hvordan skal man ellers lære?).
    Ja, selvfølgelig handler dine indlæg meget om flytningen, ligesom de handlede om graviditeterne tidligere osv. Jeg synes der er meget at lære i de valg du har turde tag for kærligheden, og at du giver os et blik ind i dine tanker og din splittelse er unikt og beundringsværdigt. Det er netop derfor min respekt for dig er så stor. Hvis vi kun så glansbilledet, og du bare var “åh så lykkelig” og først aldrig(!) ville flytte fra byen, og det dernæst bare var det helt(!) rigtige at flytte til Hornbæk, så ville din troværdighed som ærlig skribent være nul, og jeg tror din fanskare (ja, jeg er fan. Af en blogger. Det troede jeg aldrig jeg skulle opleve) være væsentligt mindre.

    Jeg tror ikke du behøver høre det, men ikke desto mindre: fortsæt med at være dig. Brug os som din dagbog, og fald på plads i det nye liv. Du er fantastisk og inspirerende, og det er en gave at få lov til at følge med.

    Svar
    • Lisbet
      Lisbet says:

      Jeg tilslutter mig denne kommentar 💕 Meget enig og nyder at få lov til at følge din store mentale rejse fra KBH til Hornbæk ❤️

      Svar
    • Louise
      Louise says:

      Alt hvad der står der! <3 <3 <3
      Jeg kan lidt forstå, hvad du gennemgår, Cecilie – vi flyttede fra Odense i Oktober – kun 20 minutter væk til Tommerup – men jeg havde svoret, da vi begyndte at kigge på hus, at jeg i hvert fald(!) ikke skulle væk fra Odense.
      Nu fik vi en baby 14 dage efter vi flyttede og derfor har jeg ikke mærket savnet til Odense så meget – for jeg har haft noget helt andet at tænke på. Men selv med kun 20 minutter kræver det nu planlægning og et besøg til Odense er bestemt ikke noget, jeg bare gør impulsivt længere. Jeg boede i centrum før – jeg ville helt sikkert have gået mange ture med barnevognen ind til byen – og brugt masser af penge derinde også – havde vi stadig boet derinde. Men jeg SAVNER det ikke – og det får mig til at føle at vi har truffet det helt rigtige valg 🙂

      Svar
  14. Signe
    Signe says:

    Altså, jeg har aldrig boet i København. Bor (lige som dig, nu) på nordkysten. (Kører ofte forbi jeres nye hus på min vej, kigger ind og sender jer en masse venlige tanker. KÆFT, I knokler!). Alligevel elsker jeg KBH, og jeg er nææææsten ikke til at trække hjem derinde fra, når jeg endelig er kommet derind 😀 Særligt når vejret er godt og der er varme i luften. Så jeg kan helt klart følge dig i den der med at føle, at man nogle gange går glip af noget, man ikke helt kan definere. Alting ER bare nemmere i en stor by, fordi der ikke er langt til nogen ting. Og alt kan næsten lade sig gøre. Og man kan godt liiige runde Staden, Nyhavn, Christianshavn, Papirøen, nu, man er afsted. Eller Tivoli, Strøget, Kgs Have, Amalienborg, Bredgade og Marmorkirken. Botanisk Have, Gasoline Grill, Langelinje, nappe en bagel hos King Chicken på Ndr. Frihavnsgade…. Gå tur på Kastellet, tulle rundt i butikker, drikke kaffe på kajen. Har en søster, der bor i Lavendelstræde – er pissemisundelig 😀 Ville alligevel aldrig bytte mit hus og min have tæt på havet med noget. Nå, lang snak – ville egentlig bare sige, jeg godt kender følelsen. Suser forbi og honker i hornet, næste gang jeg skal derind. Måske vil du med 😉 😉 😉

    Svar
  15. Olivia
    Olivia says:

    Hej Cecilie.
    Jeg har aldrig kommenteret før, men vil blot sige at jeg var til jeres live podcast, og det var så fint og hyggeligt. Meget interessante snakke I havde. Og hold nu op hvor så I bare begge så flotte ud. Jeg vil med glæde købe billet når der kommer en næste gang!
    Bedste hilsner Olivia

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *