Nerver i toget

Jeg sidder i toget på vej ind til byen. På vej til det liveshow jeg har set frem mod i månedsvis. Jeg er spændt, og nervøs, og lidt bange.

Det der med at stå på en scene og tale har jeg kun prøvet få gange, og kun en enkelt gang som podcast. Heldigvis er det jo sammen med min bedste veninde, min Rachel, og det er sjovt og ufarligt, men min mave slår kolbøtter og jeg kan hverken spise eller tænke klart. Ikke nok med at vi skal indspille et afsnit af podcasten foran et publikum. Vi skal også vise vores færdige plakat frem – Resultatet af ordene vi valgte i sæson 1.

Jeg har ikke løst min tøjkrise og er endt i en kjole over bukser-løsning, som jeg ikke ved om jeg hviler i, så jeg har pakket et backup sæt, men glemt de sko, der passer til. Det hjælper på nerverne, at tænke overfladisk og på tøj fremfor forventninger og alt det jeg frygter… Hvad hvis jeg går i stå og ikke kan formulere mig? Hvad hvis folk keder sig? Hvad hvis ingen kommer alligevel? Tænk hvis min familie, der kommer, synes at jeg er åndssvag. Tænk hvis alle går, eller ingen klapper…

Sidste liveshow gik over al forventning med både stående applaus og et par tårer.

Det gik så godt, at jeg ikke tør forvente noget i samme retning denne gang. Men jeg håber følelsen er den samme. Jeg håber at dem, der har købt billetter, og som gider bruge noget af deres søndag i vores selskab, får en god oplevelse. Jeg håber ikke det er sidste gang. Selvfølgelig er det ikke det.

Jeg glæder mig. Lidt til det er overstået, men også til at sidde der.

Det. Bliver. Godt.

… og nu skal jeg af.

3 replies
  1. Eva
    Eva says:

    Selvfølgelig bliver det godt! De fleste, der kommer, kender jer som det gode selskab, der får én til grine, græde, gruble og lyst til at deltage i samtalen, når man står midt opvasken, lægger makeup, cykler gennem byen eller er krøbet op i sofaen. Akkurat som jeg selv. Derfor føler vi, vi kender jer lidt, og I kan ikke rigtig gøre noget galt – selv hvis ordene kludrer. Så ler vi lidt, alle sammen – sammen! – og det er sgu da dét, det alt sammen handler om; at le og føle et fællesskab. Vi vil jer det godt! 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *