Det der ikke kom på Instagram #2

Læs første indlæg i rækken og min mening om Instagram generelt lige HER

Det der ikke kom på Instagram:

Da Loulou tog et hovedspring ud fra en havestol og direkte ned i fliseunderlaget på terrassen. Uden at tage fra med andet end sit ansigt.

Loulous ansigt de næste par uger 🙁

Da jeg trådte i, hvad jeg tror, var rævelort i vores indkørsel. Det var i hvert fald noget, der havde været i vores skrald forinden.

Da jeg tog det forkerte tog to gange på samme dag.

Da jeg skældte min mand ud for alt, hvad der er galt, selv ting han ikke har en chance for at gøre noget ved. Vejret og tørretider på gulvlak og vådrumsmembran for eksempel.

Da jeg vandrede hidsigt rundt på græsplænen med en rasende 1 årig i klapvognen. Og podcast i mine ører. Hun fik syv nye tænder den uge, så hun er tilgivet.

Da jeg højlydt jublede over, at der er en ny sæson af Jersey Shore.

Da jeg lidt for sent op af dagen fandt ud af at mine trusser sad over buksekanten og udover min trøje.

13 replies
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      😅🙈
      Åh ja, glemte at tilføje: Da babyen sad fast mellem vores seng og væggen i går aftes. Hov.

      Svar
  1. Frederikke
    Frederikke says:

    Ja, jeg er også helt uenig med Julie. Det der flytning ud af byen fylder SÅ meget – det kender jeg alt til! Og den splittelse det kan give ift. at jeg savner byen og at det er MIN by, men at jeg på den anden side godt kan se hvor megafedt mine børn har det her i Nordsjælland og hvor rart det på denne årstid er lige at kunne træde ud på sin terrasse frem for at skulle ned fra 4. sal. Så jeg sætter pris på din ærlighed omkring det. Så skriv du hellere end gerne det ene indlæg efter det andet om byliv versus landliv og om det at være flyttet – jeg læser det gerne 🙂

    Svar
  2. Jannie
    Jannie says:

    “Ud-af-døren-scene” fra i morges kl. 6.30: 4½ års vil have shorts på i børnehave (men kun til indenfor mor!), og 1½ års vil bade i hundens vandskål inden afgang.
    Nej fra mor, og 2 storskrigende børn vækker alle naboer i miles omkreds, imens jeg (også pænt høj-pitched) messer: “Det bliver som jeg har bestemt, det bliver som jeg har bestemt” indtil vi når børnehaven.
    Her går det op for mig, at jeg i forvirringen har glemt at skifte fra fleezetrøje til blazer inden afgang hjemmefra, så den har jeg på på arbejde i dag…

    Burde denne morgen have været på Insta?
    Den er kom i hvert fald ud på snap 🙂

    Svar
  3. Eva
    Eva says:

    Et helt lavpraktisk spørgsmål, som jeg ikke ved, hvor ellers jeg skal skrive: kan man gøre noget, så det bliver lettere for os læsere at læse kommentarer til indlægene på smartphone? Når flere folk/du kommenterer en kommentar, gøres det meget ulæseligt til sidst, da der kun kommer max et ord pr linje. Håber det giver mening 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *