3 år

Jeg ligger i mørket med den 1 årige ovenpå mig. Hun er plaget af tandfrembrud og sover uroligt alle andre steder end på mig. Resten af huset sover også tungt og det kommer jeg også til, kan jeg mærke. Min krop er udmattet, både fordi at jeg har brugt aftenen på at male vores stue, og i går holdte fødselsdag for Uma, der bliver 3 år i morgen. Mit hoved er også træt. men tankerne galoperer. Primært omkring huset, børnene, arbejde, podcast-liveshowet næste weekend, alt det jeg er bagud med, det sædvanlige… og så er der den der følelse dagen inden et af mine børn fylder år. Nostalgien. Melankolsk kærlighedspladder.

Tænk, for tre år siden gik jeg i seng intetanende om, at jeg et døgn senere ville føde og møde min første datter. Som nu er blevet stor, men alligevel er lille. Det sjoveste, skøreste lille væsen, der tryllebinder de fleste på sin vej, med sin udfarende, elskværdige og komiske personlighed.

Tre år. Uma.

Det er en stående kliché, at tiden flyver og går for stærkt, og faktisk glæder jeg mig jo bare til at se hende og hendes søskende vokse op, endnu mere. Men. Jeg har også lidt lyst til at sætte tiden på pause.

Sjove, skøre, vidunderlige Uma. Tre år.

På dronningens fødselsdag. Vi nåede det lige (som A L L E på fødegangen pointerede). 23:48.

Læs min fødselsberetning HER

4 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *