I øvrigt

  • Har jeg virkelig nejhatten på lige nu og burde måske vente med at lave “I øvrigt”. Bare for stemningens skyld.
  • Fryser jeg. Hele. Tiden. Det er selvfølgelig til dels på grund af, at foråret teer sig helt åndssvagt med minusgrader og sne + at mine forældres lejlighed, som vi bor i lige nu, er så absurd kold altid, men jeg tror også at søvnmangel har en del at sige. Jeg har ikke sovet så lidt, som jeg gør for tiden, siden jeg havde en nyfødt, og det er trods alt lidt tid siden nu.
  • Skrider tidsplanen i huset konstant, og jeg begynder at mærke presset. Det gør intet godt for mit humør og overskud. Vi kan først flytte ind med børnene når varmen er sat til (fordi det er april og dermed nattefrost åbenbart), og det trækker ud.
  • Har jeg fået et gigantisk påskeæg af min mor. I chokolade. Jeg har besluttet mig for at gemme det til mit træningsforløb er slut. Om 8 uger.
  • Kommer jeg selvfølgelig ikke til at overholde. Det er jo mig. Og chokolade bliver jo også gammelt helt vildt hurtigt. Jeg må hellere spise det. Snart.
  • Var jeg så tæt på at tømme min opsparing og købe flybilletter til mig og børnene, til noget varmt for. Men så gik det op for mig, at det for det første ville være ret pikket overfor Michael (Hej heeej, du bygger lige huset færdigt imens, ikk? Ok!) og at Loulou slet ikke har et pas endnu.
  • Er det 1. april i morgen og jeg kan ikke klare det. Jeg har det virkelig svært med koncept aprilsnar. Er ikke sikker på hvorfor, men det er ret voldsomt så lidt jeg bryder mig om det.
  • Er jeg pludselig blevet enormt glad for at gå i blåt tøj.
  • Savner jeg min mand helt uhæmmet. Jeg har kun set ham ganske kort siden i mandags, og det var i går, hvor han kom hjem til mine forældre og spiste og sov, og så i morges da vi stod op (han sov i stuen med Otto) og ellers har vi kun kontakt over telefonen, typisk omkring noget med renovering eller børn. Vi skal seriøst på date ligeså snart det er muligt.
  • Er jeg stadigvæk hidsig over at mit rejsekort blev (mis)brugt så længe, inden jeg opdagede det. Rasende på mig selv over at være så distræt og ikke opdage det, og rasende over, at man kan finde på at køre rundt på et kort man har fundet. Strengt.
  • Tager det virkelig lang tid at få tilsendt et nyt rejsekort.
  • Går jeg i seng. Nu. Inden jeg begynder at skælde mere ud.

Liiiive !

Udover at blogge, bygge hus, være kontorejer, og mor, har jeg også en podcast. Det ved de fleste af jer nok, og min fornemmelse er også, at en del af jer lytter med, og mange tak for det. Vi er i fuld gang med sæson 2, hvor vi har en gæst med i hvert afsnit. Indtil videre har Ida Rud, Julie Ølgaard, Andreas Jessen, Leonora Christina Skov været med.

Sæson 1 afsluttede vi med et Liveshow i Skuespilhuset (lyt til det her, hvis du har lyst) og det er uden tvivl en af de bedste oplevelser jeg har haft nogensinde. Det var så hyggeligt, og på ingen måde så skræmmende som jeg havde forventet og frygtet, og hvad Rachel og jeg troede skulle være en engangsforestilling, har vist sig at være det modsatte, for meget snart gør vi det igen, går på scenen. I København på Hotel Cecil (det gamle Jazzhouse) d. 22. april.
Aarhus og Odense besøger vi også, men datoen for de shows er endnu ikke fastlagt, men det bliver efter alt at dømme inden sommerferien.

Jeg håber at I har lyst til at komme. Billetterne koster 120,- plus gebyr og de kan købes HER. Vi tager efter alt at dømme ikke en gæst med, men laver en Q&A – og taler om et bogstav. Vi ses?!

Jeg glæder mig simpelthen så meget! Og så hpber jeg helt vildt, at I har lyst til at lytte til podcasten. I finder den i iTunes, på Spotify, eller i podcast appen. Bare søg på Voksen ABC.

 

Kaos i kulissen

Der hersker en del kaos her i kulissen for tiden, og det er svært for mig at skrive om. Eller det er det egentlig ikke, men det er svært for mig at dele. For det er jo mit kaos, og den slags kan godt være grænseoverskridende at dele. Måske især fordi at det jo kun er en lille flig af det store billede, men når det italesættes og kommunikeres ud, kan det fremstå som mere alvorlig eller altoverskyggende. Og det er det ikke. Ikke engang tæt på. Og meget af det kaos der hersker, har vi selv valgt – og kan sagtens se en ende på, men derfor kan det alligevel godt hænge os langt ud af halsen.

Som I ved, er slutspurten sat ind i renoveringsprocessen, i hvert fald den del, der skal på plads, inden vi flytter ind i næste uge. Michael er allerede flyttet ind og bruger alle vågne minutter på at bygge, spartle, mure, slibe, male … Mens at vi lige nu bor hos min mor og stedfar. Børnene og jeg. Ungerne hygger sig, og det gør jeg sådan set også, men jeg er frustreret. Frustreret over ikke at have mine ting, ikke at have tid til at nå de ting jeg gerne vil, både arbejdsmæssigt og sammen med min familie, og socialt. Frustreret over ikke at have hænderne i vores renovering, men i stedet fungere som en slags koordineringstype, der tager beslutninger over telefonen, og sætter aftaler op og bestiller materialer. Jeg savner Michael. Og han savner os. Jeg er bagud med mit arbejde. Med podcasten. Men mit sociale liv. Det er i virkeligheden en ret forkælet følelse, men den er der. Lidt som en konstant version af den følelse man kunne have som teenager, når man ikke kunne deltage i en fest, eller man som forældre kan have, når man prøver at få et modstridende barn til at sove, mens den der film man gerne vil se, er gået i gang. En følelse, der altid virker fjollet og irrationel på den anden side, men midt i det, er stærk og ægte.

Oveni alt det står vi i en strid fase med min ellers så milde og glade 1 årige. Søde skægge skønne Loulou.
Hun græder nemlig en del for tiden, og jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op. Ved nemlig ikke hvorfor, og udelukkelsesmetoden har ikke givet mig endeligt svar. Mit umiddelbare gæt er, at det skyldes enten tandfrembrud, kan dog ikke se noget, eller en reaktion på de mange skift, vi går igennem, samt måske en forsinket efterreaktion på indlæggelsen, der også sidder i mig stadigvæk. Måske en kombination. Jeg aner det ikke. Og det er frustrerende.Uvisheden. Magtesløsheden.
Vi gik til ørelægen i går, til det helt store tjek, da jeg var overbevist om at det måtte være det, der generede hende. Væske fra den mellemørebetændelse, hun havde op til indlæggelsen måske, tryk, en betændelse mere, et eller andet. Alle tegn var der. Pludselig gråd, dårlig søvn, nedsat appetit, hun tager sig sågar til øret … Men ørelægen fandt ikke så meget som en rødmen på hendes ører. Heldigvis og på en måde også desværre, for pludselig var der ikke længere en årsag til hendes irritation og gråd. I hvert fald ikke en vi kender.
Det er synd for hende og jeg føler, at jeg fejler når det står på. Fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre for at hjælpe hende. Jeg ved jo godt, at jeg gør det rigtige. At jeg er der for hende, giver hende tryghed, trøster, ser hende, rummer hende. Men det virker ikke, og det får mig ned med nakken, og frustrationen over mig selv er strid. Hvorfor ved jeg ikke, hvad det er?? Jeg burde vide det. Regne det ud. Hvor er min mavefornemmelse?! Fortæl mig hvad det er?!
Og ja, den følelse er nok forstærkende på hende også. Det ved jeg godt. Heeej selvforstærkende lortefølelse, der var du! Igen.

Det er en fase. Renoveringen. Følelsen. Det der går Loulou på. En fase.

I min virtuelle indkøbskurv

Alle links i dette indlæg er reklamelinks.

Nu må det faktisk gerne blive forår. Sneen er pæn og hyggelig. I januar, måske februar. Men i marts og april? Nej. Jeg længes efter solskin, farver, bare tæer, sommerkjoler og nøgne ankler. Den længsel ses ret tydeligt på mine gemte sager på diverse webshops. Lige nu er det følgende ting jeg overvejer om skal til Hornbæk (stadigvæk skørt at skrive) og bo lidt hos mig ….

1.OK! Hvis jeg kun skulle købe en ting til foråret/sommeren, skulle det være denne her. Jeg elsker alt ved den. 1000,- HER

2. Nu da jeg er flyttet på landet og har vendt min elskede storby ryggen, tænker jeg at denne her kæde kunne være den perfekte lille kærlighedserklæring til byen… Kæde fra Pernille Corydon 550,- HER

3. Jeg tror måske at jeg føler mig klar til at iføre mig en bikini til sommer, for selvom jeg har strækmærker og ikke er lige så fast i kødet som jeg har været, bliver jeg aldrig en badedragt-type. Har i hvert fald endnu ikke fundet en, der helt gør noget godt for min lange overkrop. Denne her bikini er højtaljet og så elsker jeg printet og toppen som jeg mistænker vil gøre gode ting for mig. Find den til 1200,- HER

4. RET vild med grøn for tiden, og som altid kan Nue Notes bare noget med kjolesnit. Lidt damet, men på den helt rigtige måde. Vil bruge den til ankelstøvler og med stoooore solbriller. 1000,- HER

5. Otto kiggede mig over skulderen da jeg fritlagde denne her og spurgte hvad jeg skulle bruge en kartoffel til. Nå. Jeg synes det er den perfekte ferie/strand taske til værdier, læbepomade, sutter og den slags man har i sin taske, og den koster 200,- #billigkartoffel HER

6. Ankelstøvler! Jeg har efterhånden slidt alle mine op, og skal til at tilføje nogle nye. De sorte fra Billi Bi prøvede jeg i Magasin for nyligt, men købte dem ikke, og da jeg kom tilbage var de væk i min størrelse. Æv. Men de er her, og nu har jeg også set mig lun på de lyserøde … Perfekt til sommerkjoler og striktrøjer, når den danske sommer viser sit kølige ansigt (snart ikk?!) De koster 1500,- HER

7. Denne her farve! SÅ pæn. Desværre er de udsolgt i min størrelse, men jeg kommer til at holde skarpt øje med om de lander snart igen. De findes i andre farver også, men det er altså den kølige mint agtige farve, der får mit hjerte til at banke. Find dem til 300,- HER

8. Lyserød, ballonærmer, fin krave, jeg er forelsket! 249,- HER (Edit: Og bedst som jeg havde lavet kollagen og skulle til at udgive, stødte jeg på denne her. Og købte den.)

9. Mine yndlingssandaler nu i en brændt orange. Det bliver et ja tak fra mig. 1300,- HER

10.Jeg går og sparer på de sidste dråber i denne her og må nok indse, at jeg skal have en ny asap. Den er simpelthen SÅ god! 560,- HER

Sneglehytten: Endnu en status

For et par uger siden udgav jeg videoen herunder…
Som I måske allerede ved, flyttede vi ikke ind som planlagt, men rykkede i stedet ind i et sommerhus i to uger. Det rykker vi ud af i morgen, og så tager børnene og jeg på en uges påskeferie hos min mor, alt imens at Michael (og min stedfar) giver den en sidste skalle i huset, inden vi om præcis en uge flytter ind. Helt ægte denne gang.

Siden da er der sket absurd meget og om en uge er det tid til at flytte ind… Ikke i et færdigt hus, men i et hus med intakte vægge, gulve og lofter.

Senere i dag (eller i morgen) udgiver jeg endnu en video på husets youtube kanal HER, som er endnu en gennemgang af hvordan huset står nu. Og så gør vi det hele endnu engang om en uge. Ja? Jaaaa!

Det er den vildeste proces og jeg er SÅ glad for at vi gjorde det her. Også selvom det er røvhårdt, frustrerende og langtrukkent. Det fede opvejer helt klart alt det, og meget snart kan vi flytte ind i et hus, hvor vi ved præcis, hvad der er lavet og hvordan. Det holder altså.

Der er i øvrigt daglige opdateringer på Instagram, hvis man er til renovering og den slags. Go follow lige HER

Og til jer der ikke er til Instagram, kan jeg afsløre at der snart bliver pustet liv i husbloggen også.

Den officielle afsked

Det er fredag, klokken er halv ti og jeg har placeret min kolde krop (Kender I typen, der insisterer på at have bare ankler, for det ER forår. Det er mig i dag) ved vinduet på Lagkagehuset på Esplanaden. Her har jeg siddet mange gange, men i dag er nok sidste gang. Om en halv time sker nøgleoverleveringen og vi er officielt ikke længere lejere i det, der har været vores hjem de sidste 10 måneder. Vi har vidst det længe jo, og hele ugen har stået på klargøring af lejligheden, tilsyn og så videre, men fordi at vi først fysisk giver nøglerne tilbage i dag, føles det mere ægte, og både som en kæmpe lettelse, men også en anelse angstprovokerende…. I hvert fald for én i det her firma vi kalder sneglefamilien. Og det er selvfølgelig mig.
Jeg elsker København, og det er med vemod, at jeg vender den ryggen, men som jeg tidligere har fortalt, nok flere gange faktisk, bryder jeg mig ikke om det, byen gør ved min mand og mine børn. De skal have ro og plads og luft, og så må jeg indføre et nyt forhold til København, hvor jeg kommer på besøg fremfor, at leve og ånde her.
Heldigvis har Hornbæk vist sig, at være mere vidunderlig end først antaget, og jeg er ikke længere bange for skiftet.

It’s official. Og København går ingen vegne, men det gør jeg.

I øvrigt

  • Får jeg altid akut brug for at græde, når jeg hører Higher Love af Alex Vargas. Jeg aner ikke, hvad det er ved lige det nummer, der trigger mig. Teksten? Arrangementet? Men den er sikker hver gang.
  • Er det først for nyligt gået op for mig, at Alex Vargas er dansk.
  • Undrer det mig, at så mange spørger, om vi ikke lige skal have nogle flere børn. Er det ikke ret privat? Og det skal vi i øvrigt ikke.
  • Er jeg et par uger bagud i “Gift ved første blik- USA”, og skiftevis glæder mig over det og er nervøs for om jeg når at se det, inden de udløber… #FirstworldProblem
  • Er Hornbæk så overdrevet stille, særligt om natten, hvilket resulterer i at ALLE sover igennem. Seriøst. Ikke engang Loulou har været vågen en eneste gang om natten, i den tid vi har været her. Til gengæld er hun så udhvilet klokken 5.20 sharp hver morgen.
  • Skal vi snart til at have gang i nogle måltidskasser igen, når vi lige er faldet på plads. Husk at Ret Nemt Måltidskasser giver 20% på de første to leveringer HER
  • Øver jeg mig på at spise morgenmad. Igen. HvorFOR er det så svært?? Bliver nærmest dårlig bare ved tanken om mad om morgenen.
  • Bliver jeg VED med at slå mine planter ihjel. HvorFOR?! Jeg passer dem altså ordentligt. Agtigt.
  • Har vi sagt farvel til vores lejlighed i Store Kongensgade, hvilket var så overdrevet underligt, og muligvis gav mig en anelse våde øjne.
  • Er jeg ret bange for, om det at vi er flyttet, kommer til at gå udover mine venskaber. Jeg tror det ikke, men det sidder i baghovedet.
  • Er jeg begyndt at gå med hue indenfor. Ja, jeg er en af dem. Det føles ligesom bare så trygt og lækkert.
  • Synes jeg det er ret eksotisk, at vi har en ægte postkasse, der bare er vores. #bybarn
  • Har jeg skabt en, hvis jeg selv skal sige det, mega fed playliste, som vi bruger når vi bygger ovre i huset. Find den heeeeer.

 

Et badeværelse bliver til… Med lidt hjælp


Reklame for Badarkitekten

Næste skridt i den vanvittige renovering vi står midt i er et af de større. Nemlig badeværelset, som, hvis I har fulgt med på sneglehyttens Instagram, allerede godt ved, er en liga for sig. Lige nu as we speak ser det nemlig således ud:

 

Ja.

Da vi overtog huset så det egentlig funktionelt nok ud, badeværelset, men var simpelthen så grimt, at det ikke var til at holde ud. Så derfor har jeg ikke engang et billede af det, men forestil jer det her, all over:

Nu er de brune fliser væk og der er ikke meget tilbage af rummet, selv en af væggene mangler.

Der er med andre ord lidt at tage fat på, og det er altså NU at den helt store transformation skal gå i gang.

Vi har helt fra da vi begyndte at fjerne fliserne tilbage i januar vidst, at vi gerne ville holde det i lyse og måske blålige eller grønne toner, og så drømmer vi om to brusere, da vi er en del mennesker på matriklen og nok først får lavet vores andet badeværelse til næste år. Derudover vidste vi ikke helt, hvad vi ville, hvilket er ret meget det mønster, der viser sig i hele huset. Altså at vi tager det hen af vejen og løbende finder på løsninger. Det fungerer sådan set fint nok, men når det gælder badeværelser, ved vi af erfaring, at det er ret vigtigt med en eller anden form for plan. Heldigvis har vi allieret os med nogen, der er meget bedre til det med løsninger, tegninger og planer. Nemlig badarkitekten.dk
Et koncept som jeg aldrig havde hørt om, men som jeg indtil videre er helt pjattet med.
Vi har udfyldt en online formular med mål på vores “badeværelse”, et link til vores inspirations-board på Pinterest, nogle ord om vores tanker og ønsker, samt situationen pt, og derfra har vi haft nogle samtaler med to arkitekter, omkring materialer, behov og så videre. Få dage senere landede en mappe i vores indbakke med tegninger, forslag til alt fra materialer til møbler, og en udførlig beskrivelse af, hvad hun, vores arkitekt, mente vi ville blive glade for.
Og det blev vi altså. Hun har fundet på den fineste løsning og har med nedenstående moodboard ret meget nailet vores egen vision og ikke mindst fået den sporet ind på noget specifikt, hvilket vi som sagt godt kan være ret dårlige til når musikken først spiller.

Vi har netop bestilt de produkter fra VVSmester.dk som vi skal bruge, og om få dage går vi i gang med badeværelset som vi nu rent faktisk har en ide om, hvordan skal se ud. Takket være badarkitekten.

Jeg håber meget, at jeg kan vise jer et færdigt badeværelse og tilblivelsen af det (videeeo!) om få uger.
Indtil da kan I få et lille preview på den løsning badarkitekten har lavet til os og som vi vil gå udfra.

Læs mere, se priser og book din egen løsning lige HER

En uge i Hornbæk

Vi har boet i Hornbæk i en uge nu, og selvom det stadigvæk føles som en slags ferie, fordi vi bor i et sommerhus og stadigvæk ikke har oplevet ægte hverdag endnu, tænker jeg at en status er på sin plads …
Der har klart været øjeblikke, hvor jeg har følt en anelse panik over, at vi ikke bor i København længere. Elskede fine København. MEN der har været klart flere glimt af lykke, ro i maven og ‘det her bliver gooooodt!’- følelser. Og så har jeg bidt ekstra mærke i følgende:

Jeg elsker (!) at have en have. Seriølle! Det holder. Især med børn.

Jeg savner pludselig helt vildt at kunne få fat i en durumrulle med falafel, hvidløg og chili. Latterligt da det vist er flere år siden, at jeg sidst har fået en. Det er lidt ligesom når man er ude og rejse, og på tredjedagen pludselig akut craver leverpostej og remoulade.

Stranden gør mig til et gladere menneske. At have vandet så tæt på er det vildeste. Jeg er på stranden hver dag og det gør kun gode ting ved mit humør, mit sind og mit overskud.

Jeg skal have taget det kørekort. I en fart.

Jeg skal IKKE have en yousee tv-boks i huset. Det er der her i sommerhuset, og jeg elsker det! Og kommer for sent i seng hver dag på grund af den. Slut.

Jeg har endnu ikke haft en forløsende this is it følelse, men har gudskelov heller ikke haft det modsatte.

Mine børn elsker at være her. Uma går rundt og synger “Hornbæk Hornbæk Hornbæk” for sig selv hele tiden, og det giver mig sommerfugle i maven.

Jeg har måske fundet DEN bedste træstamme (!) efter mange års søgen. Lige her i Hornbæk. Det må være et tegn.

1 år


Lige nu for et år siden lå jeg i min sofa i vores lejlighed på Vesterbro, med Loulou i armene, to timer gammel, helt ny. (Læs min fødselsberetning HER og Michaels beretning HER)
Nu, et år senere, sidder jeg i en skrækkelig hvid lædersofa i Nordsjælland i et lejet sommerhus, 500 meter fra det hus vi skal flytte ind i om lidt.
Det sidste år har været ret absurd, på den gode måde, og jeg kunne i virkeligheden skrive side op og ned om hvor viiiildt det har været at blive mor til tre oveni alt det andet vi har foretaget os i løbet af det år, og det kommer jeg med garanti også til, men for nu vil jeg bare gerne læne mig tilbage og spise lagkagerester og se Say Yes to The dress, for jeg føler ikke at jeg har siddet ned i dag, og som altid når mine børn fylder år, har det været en følelsesmæssig rutsjebanetur.

MEN jeg lovede de af jer, der følger med på Instagram, at jeg ville gen-udgive/vise min #Fredagsfølger fra den fredag for et år siden, der sluttede med en overraskelse af de bedre, nemlig Loulou.
Værsågod: