Tid og utilstrækkelighed

Jeg har gentagende gange forgæves forsøgt at sætte mig ved computeren for at skrive videre på nogle af de indlæg jeg har i mine kladder, men ugen har budt på syge børn, en masse podcasting, møder, hus-beslutninger, almindelig hverdagsærinder og pludselig var det fredag. NU sidder jeg foran computeren langt om længe og har den tid som Loulou vælger at sove i – Det vil sige alt fra 20 minutter til to timer, man ved det aldrig – til at få nået de sidste punkter på min arbejds-to do inden jeg kan holde weekend. En weekend der skal bruges i og på huset i Hornbæk.
Men inden jeg gør det, vil jeg gerne lige bruge et par minutter på at fortælle jer, hvorfor der er lidt langt imellem indlæggene herinde.
Jeg har for tiden sådan en konstant følelse af at være lidt bagud, og ikke helt at slå til, hverken privat eller professionelt og det er virkelig nedslående, og var også en af grundende til at jeg aflyste Fredagsfølger* sidste fredag. Jeg følte mig utilstrækkelig og havde stress i kroppen, og selv de opgaver jeg normalt synes er sjove, hang mig langt ud af halsen, så jeg tog brug af en af de privilegier jeg har som selvstændig og trak stikket i en dag. Det hjalp, og var en reminder til mig selv om, at selvom jeg har gjort min hobby til mit arbejde, skal det stadigvæk være sjovt, fordi ellers kan jeg ikke være god til det. Det kan kun være sjovt, hvis jeg ikke sætter mine forventninger til mig selv for højt, og ikke lader mig påvirke af, hvad jeg tror andre forventer af mig. Det er desværre bare hvad der er sket, og konsekvenserne af det, har ikke været klædeligt, og jeg har oplevet sider af mig selv som er atypiske mig og som jeg ikke bryder mig om. Pludselig begyndte jeg at føle misundelse når mine kollegaer anbefalede hinanden på kryds og tværs uden at nævne mig, jeg sammenlignede mig selv på den usunde måde med andre, og begyndte at slå mig selv i hovedet med alverdens åndssvage ting og følte mig udenfor, ikke god nok og det selvværd og den sikkerhed jeg altid har følt i min skrivestil og min person begyndte at krakelere. Jeg har taget fat i det, og føler at jeg igen er på rette spor, men nu deler jeg det alligevel her. I høj grad for min egen skyld, for det er noget af det jeg holder allermest af ved at blogge – Den der ventil, det er for mig – Men også til jer, der måske selv kan genkende noget af det, enten i jeres arbejdsliv, privat, eller online. Sådan skal man ikke have det. Det gider jeg i hvert fald simpelthen ikke. Jeg har nogle af de mest engagerede følgere som jeg sætter helt vildt stor pris på, og det må jeg simpelthen ikke lade drukne i urimelige og tåbelige sammenligninger og statistiker. SÅ hermed en undskyldning både til mig selv, for at have ladet den slags barnlige (men menneskelige) følelser tage over og drukne det det rent faktisk handler om, nemlig kærligheden til ord, til at skrive, dele og være mig selv, uden at konkurrere, føle mig overset og begynde at tvivle på mig selv over ubetydelige faktorer.

Om ovenstående giver mening, ved jeg ikke, men det er simpelthen bare for at sige, at grunden til, at jeg har blogget mindre end normalt, skyldes tildels at jeg er presset på tid, og har prioriteret nogle andre ting, for ikke at få det hele til at flyde over, og tildels at jeg har haft brug for at være mere på denne her side af skærmen, hvor jeg er elsket, hvor ingen dømmer mig, eller har en mening om hvordan jeg gør de ting jeg gør, og fordi at jeg lige har skulle smage på det hele og finde kærligheden til Sneglcille igen. Jeg elsker online-verdenen, bloggen og de sociale medier, også dens redigerede virkelighed, men jeg er mere end Sneglcille.

86 replies
  1. Mette
    Mette says:

    Hvor er det bare fuldstændig fantastisk dejligt reflekteret. Godt du tager dig tid til det. Det bør vi allesammen gøre engang imellem.

    Svar
  2. Julie
    Julie says:

    Så godt et skriv! Du skriver jo om dit liv og det du oplever, så for mig giver det god mening at pause formidlingen for en stund, når livet fylder meget.

    Svar
  3. Trine
    Trine says:

    Tag al den tid du har brug for, vi er her også når du igen har tid/lyst/overskud.

    Ha’ en fantastisk weekend.

    Tak for dig!

    Svar
  4. Mette
    Mette says:

    Kære snegl
    Elsker din blog, elsker din stil og vi er her da selvfølgelig stadig dine trofaste følgere, selvom du har brug for en puster. Pas på dig, husk det skal være sjovt, lad vær med at sammenligne selvom det ved Gud er svært. Vi kan lide dig lige som du er ❤️😘

    Svar
  5. E
    E says:

    kærlighed til dig <3 for mange af os trofaste læsere er du altså verdens bedste sneglcille! Du og din skrivestil er helt speciel. Ingen grund til at sammenligne dig med nogen, for er sikker på mange er enige når jeg siger at vi ka lide dig lige præcis som du er! 🙂

    Svar
  6. Lika
    Lika says:

    Du er så meget mere. Det her er jo bare en lille flig i dig, vi andre får lov til at følge.
    Tag dig al den tid, so du har brug for. og husk at alt det her med huset også tager en masse af din energi – fordi beslutninger. Ikke alle er nemme at træffe og så er der jo som oftest også et budget, så det hele skal også passe. Så lad være med at være streng ved dig selv og giv dig selv et pusterum ift. det hele. Rigtig god weekend.

    Svar
  7. Jannie
    Jannie says:

    Hej
    Jeg har faktisk aldrig skrevet herinde, men dette oplæg fanger mig så meget at jeg ikke kan lade være. For hold nu op du har fingeren på pulsen her, hos mig i hvert fald. Jeg sammenlignerne mig alt for meget. Det er så opslidene og kræver så enormt mange kræfter fra en selv. Jeg vil gerne være som andre, glade, lykkelig og have overskud. Fakta er bare at jeg er syg på mit 5. år nu, er ikke lykkelig, glad eller har overskud. Jeg synes det er svært. Så for mig, er det et super følsomt emne.
    Jeg håber en dag at jeg også lære at trække stikket ud, og kunne mærke. God weekend til dig jeres byggeprojekter. Det er hyggelig at følge, da vi selv er ved at renovere 300 m2 stor gård.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det er skørt, ikk?! At man gør det. Åndssvagt. Men på en eller anden underlig måde er det ‘rart’ ikke at være alene.
      Wow, 300 kvm lyder vildt! Jeg synes vores knap 200 er rigeligt 😀

      Svar
  8. Ida
    Ida says:

    Kære Kvinde!
    Du gør at alle os mødre får vist alle vores sider, vinkler, kanter og ansigter. Jeg elsker din blog og noget af det jeg elsker allermest er at du viser at du er “menneske” ! ❤️
    Alle kan komme i tvivl men kun de stærkeste reflektere, rejser sig og forsætter fremad!

    Tak for at dele dine refleksioner !

    Svar
  9. Lise
    Lise says:

    Altså jeg synes du er en af de sejeste bloggere og bliver altid sådan lidt “ej se det er sneglcille” og bliver lidt starstruck når jeg ser dig til f.eks events og sådan. Du er mega sej og du r det så godt. Elsker st følge med hos dig og over hos jeres husprojekt ✌🏻

    Svar
  10. Pernille
    Pernille says:

    Endnu engang er jeg slået bagover af hvor skøn og ærlig du er. Jeg kan fuldt ud relatere til det du skriver med at opleve sider af en selv der ikke er klædelige, og det er så mega svært at arbejde med, så virkelig sejt at du lige napper det i røven. Og træk du bare stikket engang imellem, vi er her når kommer retur 😉

    Svar
  11. Maria
    Maria says:

    Jeg har lyst til at falde i klassikeren, og fortælle dig hvor ærlig og smukt et menneske du fremstår som. Men er pointen med dit oplæg ikke netop at gøre sig fri af den slags ‘roser’. Vi er alle så meget mere. Bloggere eller ej så slås vi alle et eller andet sted med den usammenhæng, der er mellem andres oplevelse af en og ens generelle fremtoning – og den man selv føler man er.
    Jeg spejler altid, når du fortæller, at du oplever, at du fremstår reserveret (resting bitchface). Den der følelse af at man rummer meget mere -både sårbarhed og livsglæde- end man har mulighed at udtrykke.
    Giv dig selv den ro du behøver – både fra os, andre og dine egne indre stemmer.

    Svar
  12. Lotte Jungbloot
    Lotte Jungbloot says:

    Da du tog en pause fra fredagsfølger tænkte jeg faktisk, at det var ret fedt, at du gjorde det. Hvis man følger med – som jeg nyder at gøre, ved man jo lidt om hvor meget der må være at jonglere i tiden “på den anden side af skærmen”.
    Det blev faktisk en påmindelse for mig om selv at hive stikket for en stund og sænke forventningerne til mig selv, hvilket jeg har nydt godt af. Så tak – og respekt og ❤️ i din retning.

    Svar
  13. Mille
    Mille says:

    Selvom du er så heldig at kunne mixe arbejde og hobby så har alle mennesker brug for ferie og tid væk fra sit arbejde. Tag dig de pauser du har brug for, om det er en dag en uge eller måned. Vi er her stadig bagefter 🌼💜

    Svar
  14. Lise
    Lise says:

    Jeg blev meget rørt over det her indlæg. Fordi det rammer plet i mig lige nu. Da jeg læste det sidste ord, trak min krop helt af sig selv vejret dybt ned i maven, og jeg kunne mærke hvor meget jeg lige nu mangler den ilt, der kommer af dybe vejrtrækninger og bare en stund med et roligt og kærligt hoved. Tak <3

    Svar
  15. Randi
    Randi says:

    Tak ❤️ Du er min yndlings, netop eller bl.a. fordi du gør det okay, at have det sådan. Jeg kender bestemt den der følelse, og du gjorde den lige en tand mere legitim 💪🏼

    Svar
  16. Cecilie
    Cecilie says:

    Det er min værste fjende – misundelsen. Og nøj hvor jeg slås meget med den til tider. Når jeg bliver utilfreds med stort set alt; mig selv, min mand, mit parforhold, min karriere. Og den nyeste tilføjelse (og det er den mest skamfulde) mit barn. Så må jeg også bruge tid på at fokusere og være taknemmelig istedet for kritisk og misundelig på alle de andre og det, de har, kan og skal. Måske det ikke helt er sådan, du har det. Men det var det, jeg fik ud af at læse dit indlæg. Og så følte jeg mig ikke lige så alene. Tak! Og efter min mening er du én ud af en meget lille håndfuld, der kan gøre det for mig som læser. Blandt andet fordi du skriver aldeles fremragende! Og sammenhængende 🙂 Tusind tak for det!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Den er pisse irriterende, og så vigtig at styre udenom og netop kigge ind fremfor at pege ud. Men nemt er det sgu ikke altid.
      Tak selv <3

      Svar
  17. Annette Aarre Dalsgaard
    Annette Aarre Dalsgaard says:

    Jeg vil bare lige nævne den VELFORTJENTE pris, som du vandt sidste år….hvis du har glemt den 😉
    Jeg tror, at de andre ikke nævner dig, da de godt ved, at ALLE med lidt blogger-fornuft allerede kigger med herinde og på Instagram <3 TAK for DIG!!!

    Svar
  18. Sanne
    Sanne says:

    Hverken ros eller kritik herfra. Prøver generelt at gå efter den ikke dømmende/vurderende tilgang i livet efter latterligt godt forløb ved Emil Noll. Det bemærkes, at jeg er anti-hippie naturvidenskaber, som havde fået forløbet gratis, og derfor tilfældigt hoppede på. Alle der overvejer mindfull tam – do it! Da jeg læste dit indlæg, fik jeg lidt en fornemmelse af, at jeg havde læst det samme før (mere eller mindre) i andre blogs. Om stress, prioritering, omlægning og uoverskuelighed. Overvejer om det hænger sammen med at være blogger eller mere kvinde, som balancerer med job (ambitioner), projekter (fx bolig) og evt familien (børn eller overvejelser/kampen for dem). Og så er blogjobbet stort set det eneste nærmeste 100 % kvindefag, jeg kender, og med enorm forkus på selveksponering. Selv på sygeplejer-studiet tror jeg, at der er flere mænd. Måske den rene kvindebalance giver en svær dynamik og en manglende modpol i tilværelsen? Det er vel også nærmest kun kvinder, der læser og kommenterer. Arbejder selv på 50-50 arbejdsplads og fik bare den strøtanke, om det på en eller anden indirekte måde kan have betydning for alt det hele. Ying & Yang-ish. Måske en svær kobling, tænker videre…

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det giver mening. Inden jeg blev fuldtidsblogger, var jeg ansat på en anden kvinde-arbejdsplads (med kun en enkelt mand ud af 21 ansatte) og det var lidt det samme. Tror (desværre) der er noget om det. Tak for dit indspark.

      Svar
  19. Sandra
    Sandra says:

    Jeg kender alt for godt den følelse af at man ikke er god nok, ikke slår til og at alle andre på magisk vis formår at jonglere alle livets bolde mens de samtidig har overskud og ser godt ud! Det er en meget menneskelig følelse.. og det er så fedt at du fortæller at du også føler sådan indimellem. Du er virkelig sej, nede på jorden og én man kan relatere til. Tak! Tak fordi du er dig selv, tro mod dig selv og ærlig. Det er virkelig befriende. Og træk endelig stikket, når det er tiltrængt. Som du kan læse her i kommentarfeltet er vi mange der nok skal blive hængende 😉 god weekend

    Svar
  20. Line
    Line says:

    Tag dig den tid, du har brug for ♥️
    Vi er sikkert mange, der selv har så mange børn og ting om ørerne i hverdagen, at det egentlig kan være ok rart med lidt afstand mellem skrivene ind imellem. Så kan vi nemlig følge med.
    For fanden, mand. Der er sgu da ikke nogen, der kan klare 3 (4) børn og job (der ikke bare er at flytte bunken fra venstre til højre side) og renovering af hus og parforholdet og og og… uden at være nødt til at sige fra.
    Pas på dig selv ♥️
    #yndlingblogger

    Svar
  21. Signe
    Signe says:

    Det giver helt klart mening og vækker genkendelse – desværre! For misundelse og utilstrækkelighed er bare ikke rare at føle… Jeg føler desværre begge dele, ikke hele tiden, men nogle gange lidt for ofte. Svært ikke at slå sig selv oven i hovedet over den slags følelser, men det hjælper jo heller ikke. Så hellere acceptere dem på en eller anden måde, prøve at forstå dem og “gøre noget ved dem”. På arbejdet har jeg det lidt som om, jeg sjældent har tid til at komme op af vandet efter luft, og når jeg så gør, får jeg kun trukket luften halvt ind. Det lyder måske lidt sygt, men jeg forstår bedst i billeder. Jeg tænkte på dig og dine lister forleden, da jeg lavede en liste over weekendens hovedrengøring og -oprydning (i omvendt rækkefølge selvfølgelig). Grinte lidt for mig selv, for det er nu bare rart at føle, at man ikke er alene om at være lidt tosset 🙂 Jeg har også taget mig en tiltrængt pause fra min kærestes og mit “baby-projekt”, for det er mega stressende og udmattende på dem ufede måde. Og den pause blev jeg inspireret til af dig og rockpaperdresses, så tak for det og din ærlighed <3

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      I get it. Det er præcis samme følelse jeg får – Den med kun lige at komme op over overfladen for at blive trukket under igen.
      Lyder godt med en pause, sådan en fortjener alle ind imellem.
      Kæmpe mange tanker til dig <3

      Svar
  22. Anna
    Anna says:

    Sødeste snegl. Det er så vigtigt at trække stikket en gang i mellem. Så fedt du gjorde det og mærkede efter. Det fik også mig til at mærke efter. Specielt den dag.
    Hvis du bare vidste hvor stor en stjerne du har i min bog. Du er farvoritbloggeren!

    Svar
  23. Sarah
    Sarah says:

    Åh, hvor er det befriende at læse en blog, der handler om at være menneske!

    Jeg kan især godt føle mig stakåndet og utilstrækkelig, når jeg har læst tilstrækkeligt med blogs, hvor diverse afsendere fremstår som overmennesker, der dagligt formår at spise morgenmad ude, krydse 451 ting af på deres arbejds-to-do og holde datenight osv. – alt sammen mens de er iført det nyeste (og dyreste) tøj, der kun lige akkurat har ramt butikkerne.

    Jeg tror, at den forrige kommentar har noget på sig – at blogverdenen,
    i kraft af at den er domineret af kvinder, skaber grobund for sammenligninger, og at ‘almindelige dødelige’ får en opfattelse af, at det er normalen at kunne løbe 110 km/t med glimmer på.

    Så, tak for en ærlig påmindelse om, at det er okay at være et almindeligt menneske, der tænker og føler almindelige, menneskelige ting – også selvom det ikke altid er lige flatterende eller instagram-venligt!

    Bliv ved med at være dig, for det er lige præcis derfor, at det er så givtigt at følge med på Sneglcille domænet! 🐌❤️

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det er en svær balance, for jeg kender virkelig godt forpustelsen i at føle, at man ikke kan hamle op med alt det andre når og kan, og omvendt kan det nogle dage inspirere mig helt tosset. I det hele taget tror jeg, at det kloge er at se indad, når følelsen rammer, og finde ud af hvorfor den opstår, for det kan aldrig være de lyserøde billeders skyld eller andres succes, men det kan være med til at vække en usikkerhed, og den må man handle på, ved at mærke efter. Selvom det ikke altid er rart, og klart ville være nemmere at sige det var de andres dyre tasker og pæne porcelæns skyld 😀 Jeg foretrækker nok en god portion af det hele, og bestræber mig på selv at dele lidt af hvert, for jeg elsker også smukke billeder, pænt tøj og kaffe i den rette belysning, men jeg holder også af følelser, ord og vasketøj (eller, altså, holder af er måske så meget sagt, men du ved….).

      Svar
  24. M
    M says:

    Det ville være redundant, hvis de andre bloggere brugte spalteplads på at anbefale dig, for jeg tvivler på at der eksisterer en bloglæser, som ikke ved hvor fantastisk du skriver ❤️

    Svar
  25. Marion
    Marion says:

    Søde snegl,
    Du er så fantastisk i din skrivestil, og du giver så meget af dig selv. De andre gode bloggere når dig ikke til sokkeholderne. Sådan er det bare!!

    Svar
  26. Trine
    Trine says:

    Danmarks bedste blogger! Vi venter lige her ude bag skærmene uanset hvor mange pusterum du har brug for <3

    Svar
  27. Emilie
    Emilie says:

    Det er altid forunderligt, når dem man ser så meget op til, bliver lidt i tvivl om hvad det er de kan. For du kan jo så meget! Tag den tid du har brug for, vi elsker stadigvæk (altid) sneglen ❤️

    Svar
  28. Line
    Line says:

    Så for sewan hvor det var helt perfekt! Sejt! ✨💕 Dette opslag mener jeg kan bruges i alle mulige sammenhænge, og det landede på en tør plet! Tak for dig!

    Svar
  29. Læreren
    Læreren says:

    Det er første gang nogensinde jeg skriver en kommentar på en blog på trods af at jeg troligt følger en god håndfuld. Du er og bliver min yndlings ❤️ Du har en nerve og en ærlighed, jeg ikke fundet andre sætte ord på, som du kan. Tak for dig. 🙏

    Svar
  30. Christine T
    Christine T says:

    Du udtrykker den menneskelige natur så fint, og dét gør dig til en guddommelig blogger! Bare tak ❤️

    Svar
  31. Carina H
    Carina H says:

    Din blog er den der overhovedet har fået mig til at følge blogs. Og din er ubetinget min yndlings! Jeg har fulgt med næsten helt fra start og jeg bliver hængende.
    Også selvom du trækker stikket indimellem. Og det er vigtigt du gør det når du har brug for det! For det er vigtigt at du har dig selv med i det, så du kan blive ved 🙂
    Tak for dig og for alt det du deler – uanset hvor ofte!

    Svar
  32. Jeanette
    Jeanette says:

    Jeg kender alt til den følelse. Samtidig med at jeg ikke kan forstå, hvordan du kan have det sådan?! Du skriver som en drøm, jeg elsker, at du altid kan få svære følelser ned på pair, som jeg selv kan have svært ved at fæstne og forstå, selvom jeg kan mærke den rumstere i min egen krop. Tak for dine ord, de hjælper. Jeg har lige lyttet til jeres første afsnit af podcasten sæson 2, og hvor har jeg savnet jer! Hvis jeg må give lidt kritik med på vejen (håber det er ok), så synes jeg, det er lidt ærgerligt, når I fader jeres stemmer ud samtidig med at I afspiller musikken/jinglen. Jeg er med på, at det markerer en overgang, og at det er en del af at redigere noget ud, men jeg sidder lidt med samme følelse, som når radioen fader min yndlingssang ud inden slut, fordi der kommer radioavis. Den der følelse af at misse noget. Det kan også være, jeg bare skal vænne mig til det, og det har ingen indflydelse på min samlede, positive oplevelse. Desuden har jeg lige et hint og ide til et indlæg fra dig 🙂 Jeg ville gerne høre dine tanker om at få nye bekendtskaber og venskaber som voksen. Jeg er, som sig, flyttet til et nyt område, hvor jeg skal opbygge en omgangskreds fra scratch. Det er et nyt villaområde med masser af børn på alder med mine, men alle har egne haver, egne trampoliner, egne legehuse osv, så der er ikke lige et naturligt samlingspunkt, hvor man tvinges til at snakke sammen. De går godt nok i institution, men det bliver jo sjældent til mere end et “hej”, og selvom jeg kan synes, at andre forældre er megasøde og har lyst til at lære dem at kende, synes jeg, det er svært at vide, hvordan jeg kan gribe det an, uden at fremstå desperat og som en, der ingen venner har. Jeg mener, at du før har fortslt lidt om noget lignende,mmen kunne man forestille sig, at det kunne blive til et indlæg med dine overvejelser og evt. erfaringer? Tak for en god blog og tak for dig.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Tak for din kommentar, og for kritik, det er vi glade for 🙂
      Jeg har faktisk et indlæg i mine kladder med arbejdstitlen ‘Vennedating’, der lidt er i den boldgade du nævner. Det må jeg få kigget på. Fedt med ideer og forslag. Tak <3

      Svar
  33. Line
    Line says:

    ❤️❤️❤️
    Du skal vide, at du er min YNDLINGS. Elsker dine skriv. Elsker at følge med. Også hvis der går tid i mellem.
    Tak for dig.

    Svar
  34. Sophia
    Sophia says:

    Du er så mega god! Jeg elsker din blog! Jeg kæmper også selv med selvværdet, det løber virkelig om hjørner med en.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *