Søndagsanbefalinger

For det første: Tak for de mange kommentarer til mit seneste indlæg. Jeg har læst dem allesammen og går i gang med at svare asap. Det var med en anelse rysten på hånden, at jeg trykkede udgiv, for jeg synes faktisk det er lidt pinligt, at have det sådan og jeg var bange for, hvordan det fremstod, om jeg havde formuleret mig grundigt nok, eller om jeg ville blive beskyldt for at fiske efter komplimenter og bekræftelse. Heldigvis lod det til, at I var mange, der var helt med på, hvad jeg mente og som kunne spejle sig i mine ord, og på den måde havde det i den grad en bekræftende effekt, som har sat gang i en masse tanker og ikke mindst tændt en gnist i min skrivelyst. Så tak for det og for jer.

Nu er det søndag og jeg har et par anbefalinger med til jer, som jeg håber I kan bruge, der er lidt af det hele ….
Se tidligere anbefalinger HER

… Gift ved første blik USA. Jeg elsker det endnu mere end den danske version. Jeg missede sidste sæson (ikke den forrige – Av, den var god!) men har været med fra starten denne gang. De første 4 afsnit ligger på dr.dk og jeg glæder mig åndssvagt til at se det fjerde i dag (det tredje skuffede lidt. Ceremonierne var for lange til min smag, men altså…. Nu skal de på bryllupsrejse SÅ!)

Appen Wolt! (findes vist kun i Odense og KBH indtil videre) … Det er ingen hemmelighed, at vi får en del takeout hjemme hos os. Jeg vil skyde på at vi i snit bestiller takeout en dag om ugen, og alligevel er vi kommet lidt sent med på Wolt-bølgen, desværre, for det holder altså! Magen til tjekkethed skal man lede længe efter. Leveringsgebyret er tilmed rimeligt (for det meste) og man kan følge sin delivery-guy (som cykler med din mad) via gps, og så er app’ens chat funktion simpelthen så skide sej. De svarer med det samme, hvis der er noget, og serviceniveauet er virkelig højt. Vi er simpelthen så glade for det, og børnene synes det er sjovt at holde øje med gpsen. Når du tilmelder dig kan du indtaste koden SNEGLCILLE og få 50,- kredit til dit første køb (og jeg får det samme, hvis I bruger den) og så kan I selv oprette en kode og give videre og selv få 50,- i rabat pr tilmelding. … Og ja. Jeg er lidt i krise over, at der ikke er Wolt i Hornbæk. Men det kommer der forhåbentligt.

Leonora Christina Skovs nye bog ‘Den der lever stille’. Egentlig havde jeg planer om at læse den, sådan ægte og har også bestilt bogen hjem til formålet, fordi jeg elsker Leonoras måde at skrive på og derfor havde set frem til at få det hele med ved at læse den. Men jeg kunne ikke vente og endte med at høre den som lydbog (indtalt af Leonora selv) … Wow. Bare rigtig meget wow. Læs den, lyt til den, begge dele… Så fin, så hjerteskærende, så modig, SÅ velskrevet. Jeg hørte den på Mofibo, men den ligger helt sikkert flere steder.

Den Store (britiske) madlavningsdyst for familier på Netflix. Ja.
Jeg ved ikke hvad det er med madprogrammer, men de får mig altid ned i gear og det er næsten det eneste jeg kan se og bare slukke helt for mine tanker. Jeg har snart set alle afsnit og er helt ærgerlig over at der ikke er mere … Der er dog den ene ulempe, at man bliver ret sulten af at se det (og en anelse frustreret over hvor vanvittigt dårlige desserter de laver i alle afsnit)

… Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på, at Boozt fortsat har virkelig meget udsalg og nu helt op til 60%. Jeg drømmer lidt om dem her(reklamelink) og denne her(reklamelink) <3

God søndag!

 

13 replies
  1. Anna Chloe
    Anna Chloe says:

    Noget som kan slå en god søndag – en mandag hvor der kommer et nyt afsnit voksen abc! Wow jeg glæder mig 😱🙌🏻

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Ja! Den havde jeg med i et tidligere indlæg med Søndagsanbefalinger. Håber snart der kommer en nu sæson 😀

      Svar
  2. Heidi
    Heidi says:

    Jeg elsker den danske version af “Gift ved første blik”, så måske jeg også skal kaste på over den amerikanske.
    Og så et spørgsmål til de affiliate links… får I (bloggere) også procenter, hvis man ender med at købe noget andet på siden, eller er det kun på det specifikke produkt, som I linker til? Det første ville jo være smart 🙂
    Tak for en skøn blog.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det er meget amerikansk i forhold til den danske version (sjovt nok 😜), men top underholdende 🙂

      I langt de fleste tilfælde lægges der en cookie via linket, der holder i x antal dage (typisk 30) og så får bloggeren en procentdel af et evt salg i den periode 🙂

      Svar
  3. Louise
    Louise says:

    Helt enig i både Gift ved første blik – USA og Madlavningsdysten. Og apropos at komme ned i gear – har du set Terrace House? Shit! Det er det bedste stener-fjernsyn at se japanere gøre kur til hinanden!

    Svar
  4. Helene
    Helene says:

    Jeg er midt i bogen , den der lever stille , har måtte aflyse en aftale i aften for at læse. Modig skrevet af Leonora , phu ha sikke en opvækst hun havde.

    Svar
  5. Rachel
    Rachel says:

    MANDEN BOR I EN BUS!!! Helt ærligt! Hvad sker der!?!

    “Alle kvinder går fra mig, fordi jeg insisterer på at bo i en bus…”.. så er det måske på tide at droppe den bus, kammerat! (Råbte jeg af mit fjernsyn igår!… flere gange….. )

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *