Sikker usikkerhed

Hele huset sover, og jeg har ni faner åbne i mit browservindue med alt fra Pinterestboards, googlesøgninger (dørskilt, håndtag i messing og silikatmaling er bare nogle af mine seneste søgninger), to webshops, og et par halve indlæg. Jeg skøjter rundt imellem dem, mens jeg har en indre samtale med mig selv om hvorvidt jeg er sulten og skal tøffe ud og spise aftensmadsrester, eller om jeg hellere skal gå i seng… Men inden jeg gør en af de to ting, vil jeg lige nå at nedskrive en slags kærlighedserklæring til ham jeg sagde ja til på rådhuset for et par år siden. Godt nok er Valentines day slut for en lille times tid siden og det er heller ikke noget, hverken jeg eller Michael går op i, men dagens mange kærlighedserklæringer på diverse sociale medier, har alligevel påvirket mig, og sat gang i nogle tanker, sammen med vores nuværende situation med husrenovering, hverdag og travlhed, som er håååårdt, men mærkeligt nok ikke for vores forhold… OG så kan kærlighed jo næsten ikke blive fejret for meget.

I 11 år har vi kendt hinanden efterhånden. Han er den, der kender mig bedst og som jeg kender bedst. Min bedste ven, uden tvivl. En ven, der kan drive mig til vanvid, men som jeg altid kan regne med, som har min ryg i alt og som ved, hvornår han skal løfte mig – og hvornår han skal lade mig gøre det selv. Hvornår jeg skal krammes og hvornår jeg skal skubbes. En ven som jeg er forelsket i, så jeg til tider kan mærke det helt ud i tæerne.

Vi har været igennem mere end de fleste, og selvom vi nok gerne ville have været foruden nogle af de udfordringer og den smerte det har bragt med sig, har det hele været med til at knytte os sammen stærkere end jeg turde håbe på.
Folk spørger mig tit, om jeg ikke er bange for at blive såret igen. Selvfølgelig er jeg det, rædselslagen, og jeg har lært på den hårde måde aldrig at tage noget for givet og at så vidt muligt forsøge at sætte pris på det man har, når man har det, men det er ikke en reel frygt, for jeg ved, at jeg ikke skal tvivle. Hverken på hans intentioner, hans troskab eller hans kærlighed. Når sikkerheden alligevel vakler, ved jeg, at jeg kan, og skal, sige det højt, og at det aldrig vil blive modtaget underkendende, og at mine følelser, min usikkerhed, lige meget hvor fjollet og irrationel den måtte være, aldrig vil blive latterliggjort, men tværtimod anerkendt, hørt og mødt med stærke arme, det der blik som kun jeg får, og påmindelsen om at vi har valgt hinanden, at vi ved hvordan livet hver for sig er, og at vi er bedre sammen.

Det er skørt med den følelse af sikkerhed. Og tænk sig, jeg har aldrig tvivlet mere, eller været mere bange som den dag for fire år siden, hvor jeg sagde ja til at blive kærester med ham igen, igen, men jeg har omvendt aldrig fortrudt noget mindre. …

Michael Falgren, jeg elsker dig, din ovn! (historien om ‘din ovn’ må I få en anden dag.)

Godnat!

 

6 replies
  1. Malene
    Malene says:

    “at vi har valgt hinanden, at vi ved hvordan livet hver for sig er, og at vi er bedre sammen”

    Shit Cille. Hvor smukt.

    Svar
  2. Sanne
    Sanne says:

    Praktikhilsen. Har renoveret to lejligheder fra A-Z og i sidste runde fik vi alle greb (massivt messing til køkken, retro til walk in, den mest gedigne køkkenstang mv.), beslag, dørhammer mv. fra Kyner&Co. De har SÅ fine ting. Kh

    Svar
  3. Laura
    Laura says:

    Jeg har kendt min kæreste i 6 år og det er ret skræmmende til tider, når vi er unge og har mærket ondt (og godt) sammen – blevet ældre og stædigere. Men jeg tror på at man vælger hinanden til hver dag og ikke kun dén dag man fandt sammen første gang og det er en smuk tanke synes jeg og så synes jeg at det viser enormt styrke og kærlighed i jeres forhold, at I har kunne overvinde så meget øv.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *