Lørdag med blå blink og lettelse

Jeg ligger i en hospitalsseng på sjette sal på Riget, med min yngste i armene. Hun sover tungt ovenpå dagens strabadser. Jeg tror ikke, jeg kommer til at sove lige foreløbigt.

Vi har været her i 11 timer og kommer ikke hjem i dag. Forhåbentlig i morgen.
Blev kørt herind med udrykning og modtaget af et imponerende hold af læger, sygeplejersker og sikkert en masse andre titler. Jeg opgav at tælle, hvor mange de var, og fokuserede kun på Loulou, der skreg af skræk over de mange hænder og instrumenter på hende.
Jeg var rolig, fordi hun ikke var det. Fattet, og tryg. Forsøgte at berolige hende. Hun græd videre og skældte ud. Men jeg kunne mærke på den måde hun lænede sin krop mod min, at hun vidste, at jeg var hos hende.

Gråden sad i mit bryst. Der sidder den endnu. Jeg ved ikke hvornår den får afløb. Troede det ville være nu.

Loulou blev frikendt fra traumecenteret, efter grundig og kompetent behandling, og kørt på børneafdelingen, stadigvæk i mine arme.

Her ligger hun endnu. Og jeg tror aldrig jeg kan give slip igen.

19 replies
  1. Ann
    Ann says:

    Puha, jeg kan ikke læse det uden at få tårer i øjnene, også selv om jeg ved, alt er godt nu.

    God bedring til hende og kram til dig <3

    Svar
  2. Ingibjörg
    Ingibjörg says:

    Ufff rørende læsning som gav klump i halsen og våde øjne!
    Kigger en ekstra gang til min og sender masser af tanker jeres vej💪🏽

    Svar
  3. Trine
    Trine says:

    Puha, sikke en forskrækkelse. Rigtig god bedring til din fine lille Loulou og mange varme tanker til dig. Sidder selv i en børnemodtagelse med min lille datter på 11 uger for anden gang i denne uge, men vi satser på at det blot er en forkølelsesvirus denne gang.

    Svar
  4. Mette
    Mette says:

    Kæmpe kæmpe krammer jeres vej Cecilie ❤️❤️❤️. Når i er hjemme igen og alt er roligt, så kommer din reaktion vil jeg tro. Det gjorde min, da jeg prøvede en lignende tur for 21 år siden med en bevidstløs knap 5 årig som havde meningokok menegitis med blodforgiftning (viste det sig). Oplevelsen sidder stadig dybt i mig og et godt råd er, at i også skal være obs på , hvordan hun reagerer efter. Nu er hun så lille, men oplevelserne kan stadig præge også de små.
    Rigtig god bedring og håber i meget snart er hjemme igen, knus og tanker ❤️❤️❤️

    Svar
  5. Christina
    Christina says:

    Hær kæft, hvor jeg hyler over den her. Så mange følelser i så få ord.. jeg er oprigtigt glad for, at hun, og du, er hjemme igen.wiekke en omgang.
    Tusinder af virtuelle kram sendes i jeres retning ❤️

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *