En helt almindelig onsdag, endelig!

Jeg sidder på kontoret og hører det nye Rhye album, drikker varm kaffe, besvarer mails og bogfører regninger. Vildt simpelt, vildt kedeligt, så lækkert! Det er uger siden, at jeg har haft en ganske almindelig arbejdsdag og jeg har higet efter det. Higet efter at gå på arbejde, uden baby, uden at skulle tage stilling til husrelaterede emner og kun med fokus på mit lille firma, som er kommet i sidste række den sidste tid. Desværre.
Loulou er på tur med sin far, og jeg har en hel arbejdsdag i Andedammen, uden møder, uden bagkant, ingenting, og det føles perfekt. Der er egentlig tusind ting at tage stilling til omkring huset og alle de andre ting, der foregår i vores liv lige nu, MEN, ikke i dag har jeg besluttet mig for. Det kan man sgu blive nødt til engang imellem, at lukke øjnene for noget og gøre plads til andet. I dag handler det om mit firma, mit arbejde, mine planer omkring Sneglcille, blog, sociale kanaler og podcasten (som i øvrigt snart skal på landevejen med live-shows, men mere om det i næste uge, når de første billetter bliver sat til salg).

Det viser sig dog, at man kan være helt ufatteligt effektiv, når man er vant til at arbejde under de omstændigheder jeg oftest er med en powernappende tryghedssøgende baby, og jeg har seriøst nærmest nået, hvad der føles som en uges arbejde på fire timer og det er endda med overspringshandlinger (uhørt mange selfies med min nye telefon for eksempel), så om et par timer går jeg ud og spiser frokost, alene (!), og så holder jeg tidligt fri sgu, og forsøger at finde en omgang fastelavnskostumer til børnene.

God onsdag derude. Tak fordi I følger med og er så skide optur. Det mener jeg.

 

12 replies
  1. venterpaavin
    venterpaavin says:

    Jeg kender godt det der koncept med den lækre simple kedelighed. I ret hektiske tider er der ikke noget bedre end at lave almindelig praktiske ting uden, at føle man skal ræse afsted – hverken fysisk eller psykisk.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      JAAA! Er så glad for den! Det er vildt mange penge, for mange penge i virkeligheden. Men jeg er simpelthen så glad for den.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *