Voksen mandag

I går gjorde jeg alvor at mit indlæg, og gik i seng klokken 20:30. Jeg sov indtil Loulou grinede mandagen i gang klokken 05:45. Det vil sige, at jeg fik hele ni timers søvn, kun afbrudt af to Loulou-opvågninger og et enkelt mareridt.

Helt vildt tiltrængt og klart noget jeg skal gøre noget mere.

Dagen brugte jeg noget af i et studie på Vesterbro med min veninde og podcast-partner Rachel, og skønne Ida Rud, som jeg endelig fik mødt i virkeligheden efter mange års online bekendtskab. Vi optog første afsnit af Voksen ABCs anden sæson, som starter d. 5. Februar.

Efter optagelsen tog jeg tilbage til Kbh K og greb babyen, så min mand kunne tage til møde, og Loulou og jeg tog til skole-hjem samtale på Ottos skole. Hvilket fortsat er noget af det mest voksne jeg kan forestille mig. Skole-hjem samtale (!) i 2. Klasse (!). Vildt.

Vi samlede Otto, som i øvrigt (selvfølgelig) fik masser af ros fra sine lærere, op i SFOen på vejen og vandrede hjem igennem Kongens Have, mens vi talte om Basketball og rotter, eller Otto gjorde, jeg lyttede mest og planlagde aftensmad.

Hjemme ventede oprydning og vasketøj – At der ikke er nogen, der ordner det, når vi er væk, vænner jeg mig åbenbart aldrig til, selvom det aldrig har været anderledes – Jeg bliver sgu indimellem helt misundelig på vores nabos aupair. Tænk aldrig at skulle rydde op og tænke på vasketøj – aka det kedeligste i voksenlivet.

Michael og Uma kom hjem, og Michael legede med børnene en times tid, så jeg kunne kigge på mails og besvare en håndfuld.

Planerne om suppe og grønkålschips blev skippet og vi varmede bolognesen fra i går og kogte pasta, som børnene spiste, mens de spillede krig – eller Otto prøvede at lære Uma at spille krig. Uden held.

Nu ligger jeg i min seng med alle tre børn, og Michael er kørt ud til endnu et møde.

Den yngste og den ældste sover, mens den mellemste har svært ved at give efter, hvilket minder mig om, at jeg skal bede vuggestuen om at droppe hendes lur.

Om lidt venter køkkenet på igen at få en omgang, og så håber jeg at min mand når hjem inden jeg går i seng, for vi har næsten ikke set hinanden siden nytår. Jeg savner ham, kan jeg mærke, og han savner mig, kan jeg se på den SMS han lige har sendt mig.

Voksenlivet er en hård nyser for tiden, men jeg føler mig priviligeret og heldig, og det kan også noget.

6 replies
  1. Nina
    Nina says:

    Hvor kan keg læse lidt mere om Voksen ABC ?? Blir lidt nysgerrig 😊

    Mht drukne-drømmen : Den kender jeg godt (også i andre varianter, hvor man er lige ved ikke at klare den)

    Pas godt på dig selv Cille !

    Tanker herfra ❤️

    Svar
  2. Anette
    Anette says:

    Har flere gange tænket jeg gerne ville havde en husaffald som i Harry Potter
    lyd hårdt at I næsten ikke ser hinanden. Men de 9 timers søvn lyder tilgengæld rigtig godt.
    Det med skolehjemsamtaler var også oget af det videste efter jeg blev færdig som lærere.

    Svar
  3. Rikke
    Rikke says:

    Søde Cille. Hvilken model er dine sneakers mon? Tak for en fantastisk blog, jeg NYDER at følge med både her og i sneglehuset.

    Svar
  4. Sidse
    Sidse says:

    Uh lyder dejligt med så meget søvn. Her har vi rigtig mange opvågninger med en baby på 9 måneder, som vil spise. Har i vænnet Loulou af med at spise om natten?

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *