Tæt på …

Helsingør Kommune har sendt et tilbud om institutionsplads til dit barn … Bvadr! Instant kvalme.
Uma har fået børnehaveplads om under to måneder. Det er der jo som sådan ikke noget mærkeligt i, da hun jo fylder tre år om tre måneder, meeeen det er i Nordsjælland, en lille køretur fra vores hus. Vores hus. Som vi flytter op i om præcis to måneder. Bang! Det hele bliver så småt virkeligt og bekymringerne begynder at stille sig i kø, sammen med sommerfuglene, bevares, men…
Jeg glæder mig, det gør jeg, og når jeg mærker ægte efter, føles det slet ikke farligt, men jeg er ærlig talt også ved at gå ud af mit gode skind. Uma er allerede begyndt at spørge, hvor vi bor (Mor, hvor bor vi henne?) og selvom hun er skarp og vi forsøger at informere hende om det der sker, på børnesprog, er det begrænset, hvor meget hun forstår, tror jeg. Og DET er skræmmende. Loulou er jeg ikke bekymret for. Hun skal først starte i vuggestue (eller dagpleje) når vi er faldet til engang til sommer og er indtil da jo bare sammen med os, og jeg tvivler på, at hun kommer til at kunne mærke det helt store, og hvis hun kan, nok kun til det bedre (hun sover seriøst mellem to og fire timers lure, når vi er i huset!), Otto er stor og er helt med på, hvad der sker (han flytter også først skole efter sommerferien), så ham er jeg ikke så bekymret for – selvom vi selvfølgelig holder øje med hans reaktioner og forsøger ikke at lade vores (ok, mine) bekymringer smitte af på ham. Men Uma. Pyyyyh!. Her er dit nye hus. NU skal du starte i Børnehave. Du kender i øvrigt ingen! Ok Hej hej….

Av, mand.

Ok. Det skal også lige siges at jeg nok er en anelse farvet og påvirket af en decideret lorte-indkøring med Otto i sin tid, da han startede i børnehave (for fem år siden). Sådan bliver det ikke denne gang.

Det bliver godt. Det bliver pissegodt. Både børnehaven og vores “nye” liv i det Nordsjællandske. Det GØR det.

 

18 replies
  1. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Uf, hvor kan jeg godt forstå dig. Det er bare en svær alder, fordi de forstår så meget, men alligevel ikke alt. Omvendt tror jeg, det havde været værre, hvis hun skulle skifte institution to gange med kort mellemrum – altså både skulle køres ind i en ny dagpleje og så børnehave nogle måneder senere, eller var startet i børnehave i KBH, havde fået nye venner, og så skulle rykkes fra dem. Du er så god til at mærke efter på dine børns vegne (virker det til), så jeg er sikker på, I nok skal finde en god løsning ❤️

    Svar
  2. Mette
    Mette says:

    Vil du skrive lidt om dine fokuspunkter i forbindelse med en god børnehavestart? Vi har også en om hjørnet, og jeg er helt på bar bund og lidt usikker. For shit hvor er de seje og forstår meget i den alder, og så er verden også samtidig stor og uoverskuelig…

    Svar
  3. Mie
    Mie says:

    Børn er pisse seje. Her skiftede vi børnehave til vores søn og efter 2 dage derovre kom han hjem og sagde “mor, nu har jeg 287 venner i min nye børnehave og de voksne er pæne” 😂 Amen de kære små kan virkelige overraske en og tilpasse sig. Så er helt sikker på at jeres Uma får det herre sjovt i børnehaven og passer perfekt ind. Sejt, i øvrigt at renovere med 3 børn. Vi gjorde det med et barn og synes at det var hårdt. Glæder mig til at følge med i renoveringen☺️
    Ha en skøn aften.

    Svar
  4. Lise
    Lise says:

    Uhh jeg kan så meget forstå din bekymring – står i nøjagtig samme situation, bare med en på 4 år. Må jeg spørge hvad du har gjort dig af overvejelser ift flytning og opstart i ny institution samtidig? Hvis det kan flaske sig håber jeg at vi kan flytte ind i det nye hus, mens hun fortsætter i sin gamle børnehave og efter en mdr. tid når hun har vent sig til huset, flytter vi hende i ny børnehave. Men ved ikke om det er smartere bare at flytte og starte børnehave samtidig?😳

    Svar
  5. Sidsel
    Sidsel says:

    Virkelig dårlig planlægning gjorde, at min ældste søn blev storebror, flyttede til en ny by (sammen med os, bevares) og startede i børnehave uden at kende en eneste på under en måned. Jeg havde så ondt i maven over det, men han klarede det så fint. De er virkelig omstillingsparate de små mennesker.

    Svar
  6. Line
    Line says:

    Det skal nok blive godt. Jeg ville ringe til børnehaven og spørge om vi måtte komme på besøg med Uma et par gange, og kigge forbi og lege på legepladsen når i er deroppe – og så har i jo mulighed for at give hende en lidt længere indkøring 😊

    Svar
  7. Anne-Sofie
    Anne-Sofie says:

    Jeg kender denne kvalme-bekymringsfølelse SÅ godt – jeg havde det på præcis samme måde, da vi flyttede i marts sidste år. Jeg var plaget af dårlig samvittighed á la ‘Vi ændrer bare alt i vores børns liv på én gang’ – og jeg endte med at måtte gøre det hele til skamme!
    Min datter skulle også starte i børnehave (og det skulle hun jo alligevel have gjort på Østerbro, hvor vi kom fra), men jeg var helt fusioneret med tanken om, at alle de andre børn kendte hinanden i forvejen osv, og det bare var enormt hårdt det hele, og med nyt hus og alting… Jeg glemte bare lige, at børn er børn! Mega seje, uden fordomme og grund-kærlige væsener. Tilpasningsparate og trygge og glade (som regel), hvis blot vi voksne og evt. søskende er der.
    Vi besøgte børnehaven en enkelt gang inden start samt legede på deres legeplads en weekend (det måtte man godt!) – det virkede som et meget godt move. Da hun startede, gik det over al forventning. Hun elskede stedet, de elskede hende. Alt var godt. Det hele havde uden tvivl været hårdest for mig..
    Og så lige en lille detalje, som vi mærkede ret tydeligt: de har flere ressourcer på børneområdet, når man er udenfor Kbh’s Kommune (også nord for vores vedkommende), og det mærkes. Vi elsker vores nye børnehave!
    OG det kommer I også til! Det bliver godt! <3

    Svar
    • Marie
      Marie says:

      Jeg har netop i dag siddet med en rapport, der er en opgørelse over normeringer i daginstitutioner i landets kommuner (der er 3.2 barn pr. voksen i Helsingør og 3 pr. voksen i København på vuggestueområdet – og også lidt dårligere på børnehaveområdet), men hvad angår andre økonomi til andre ting, har du sikkert ret. Og ja undskyld at jeg er mega pedantisk, men det er i hvert fald faktuelt forkert, at normeringer over hele linjen er bedre nordpå… Bortset fra det, så tror jeg også, at børnehavestart for Uma skal blive helt fin. Selvfølgelig er det en omvæltning at flytte, men hun har jo en dejlig familie (jer), der passer godt på hende. Min søn startede også i en børnehave, hvor han kendte ingen, men han faldt hurtigt til. Genkender til gengæld det der med at være bekymret for sine unger, når de skal noget nyt. Min den yngste er lige startet i vuggestue et sted, der bare ikke fungerer, så nu overvejer vi at flytte hende (pyh det er hårdt).

      Svar
      • Anne-Sofie
        Anne-Sofie says:

        Helt fint- og er kun glad for fakta! Jeg mente det faktisk ikke på normeringen, for der er det det samme. Vi har bare oplevet andre parametre, hvor der er flere ressourcer/muligheder, men jeg skal selvfølgelig kun tale for mig/os selv 😉
        Pøj pøj med vuggestuen også- hvis det bliver aktuelt!

        Svar
      • Kristine
        Kristine says:

        Hvor har du fundet rapporter henne? Tænker ikke umiddelbart at det passer. Jeg arbejder selv i vuggestue i kbh og vi har 4,3 barn per voksen. Altså 13 børn til 3 voksne. Og det er meget normalt i kbh med den normering.

        Svar
  8. Marie
    Marie says:

    Det er rædselsfuldt. Altså tiden inden en flytning!

    Nu er jeg dog ved at være ekspert på området. Da min store pige rykkede i børnehave, var vi lige flyttet til Vanløse, og hun startede derfor præcis på samme måde som Uma. Det gik fuldstændig overvældende godt! Og dét endda på trods af at jeg var lagt ned af kvalme pga kommende lillesøster.

    Nå, men nu er vi så lige flyttet igen. Og dén gjorde fandme ondt i morhjertet. For min store pige har 3 mdr tilbage i børnehave. Men hvordan vi end vendte og drejede det, kunne vi ikke få det til at gå op pga. transport at lade hende blive i den gamle børnehave. Og samtidig var det måske også fint at have et par kammerater eller relationer med sig ind i skoleverdenen.

    Men det er OGSÅ gået fabelagtigt. Selvfølgelig er hun træt og de første par dage var lidt hårde, men nu leger hun og trives godt.

    Det skal nok gå. Selvfølgelig skal det det. Og nu BLIVER I i Hornbæk. Nu bliver dét deres barndomshjem. Det bliver pisse godt.

    Svar
  9. Amalie
    Amalie says:

    Hej,
    Nå første kommentar blev så denne.
    Jeg ville bare lige tippe om hvad mine forældre gjorde dengang jeg skulle skifte skole, det var i 6 klasse. Men jeg skulle også skifte efter en sommerferie, vi flyttede ligeledes i foråret, og jeg skulle pendle frem og tilbage de sidste måneder. Rigtig fin plan. MEN mine forældre havde arrangeret at jeg skulle møde min nye klasse inden sommerferien, hvilket gav mig plads til at danne venskaber og relationer allerede inden jeg startede på skolen. Melde mig til volleyball fordi 80% af klassen spillede volleyball osv. Gav mig tid til at blive en del af fællesskabet. Det er jeg SÅ glad for!

    Svar
  10. Sara
    Sara says:

    Jeg har flyttet sindssygt meget i løbet af min opvækst – jeg har eksempelvis gået på 4-5 forskellige skoler i løbet af min grundskoletid. Hvis det er nogen trøst, så mindes jeg slet ikke at flytningerne var noget problem for mig da jeg var lille, altså mens jeg gik i børnehave og i de små klasser, mens jeg faktisk synes det var ret svært da jeg blev ældre og kom i de større klasser. Så jeg ville ikke nødvendigvis være bekymret! Børn er fantastiske til at tilpasse sig, og som barn så jeg bare flytningerne som en måde at lære nye spændende mennesker at kende. ☺️

    Svar
  11. Line
    Line says:

    Vi flyttede til Kina med vores to piger på henholdsvis 3 og 5, hvor de startede på en international skole uden andre danskere. Jeg kunne næsten ikke være i mig selv, men det var mine tanker og bekymringer. Pigerne var så seje og det gik så fint😊 Ps så dejligt at følge med i jeres ny kapitel.

    Svar
  12. Thea
    Thea says:

    Vi flyttede i hus for 2,5 år siden – også et time væk fra vores Nørrebrolejlighed og det faldt også netop sammen med mellemstebarnets børnehaveopstart. Det gik, som det jo ofte gør med de små seje skiderikker- meget bedre end morens mareridtsscenarier havde frygtet. Vi flyttede ind til sommerferien så vi nåede lige at have tre uger sammen til at falde til i byen inden børnene startede op, så hvis det er muligt for jer, så kan jeg anbefale at man lige holder et par ugers ferie sammen i huset inden den både hedder nyt hus og ny børnehave; jeg ved ikke om det var det, der gjorde the trick, men det betød i hvert fald, at der var godt ro på ‘basen’ da de skulle starte i ny institution:)

    Svar
  13. Katrine
    Katrine says:

    Vi flyttede også i hus sidste år, og vi gjorde det hele på én gang. Altså flytte fredag og opstart i vugger og fritidshjem mandag. Vi havde taget en uges ferie med mulighed for forlængelse alt efter hvordan det gik. Jeg var helt vildt nervøs, men det gik så fint. Alle børnene var lige startet i fritidshjem så alle var åbne overfor hinanden og for nye venner. Den lille synes bare det var en fed vugger med de dejligste mormor-agtige voksne. Hun er så glad og tryg. Jeg tror også I vil opleve, at fordi I er kommet så meget oppe i huset inden selve flytningen, så vil det ikke føles som en kæmpe omvæltning. De har vænnet sig til at være der og så bliver det kun endnu federe at få alles ens ting med derop.
    Men de kan selvfølgelig godt reagere. Tror dog at en reaktion ville have været større hvis det var direkte fra Vesterbro og derop. I har jo kun nået at bo lige knap et år i indre by, så det er jo ikke på den måde blevet en base/barndomshjem, som Vesterbrolejligheden vel var (forestiller jeg mig).
    Men det skal nok gå og det bliver fedt! De har jer og deres søskende og det er det allervigtigste. Så kan resten af verden bare komme an 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *