Græsenkeri i tal

Dage og nætter vi har været alene: To
Natlige opvågninger: Hundrede! Eller måske kun otte.
Opkald til/fra Michael i Portugal: Tre
Kopper kaffe indtaget: Syv
Kopper kaffe tabt i computer: En enkelt, stor og varm.
Børn med feber: Et
Genstande drukket: Nul, men der er Baileys i køleskabet #aftenkaffe
Chokolade spist: For lidt. Faktisk kun et par skumbananer. Who am I??
Penge brugt på udsalg: For mange.
Overvejelser omkring flybilletter til Los Angeles i vinterferien: Utallige
Sammenbrud: Fire, men det var Uma allesammen, hvilket er ret standard for en knap tre-årig med stort temperament og intrigante tilbøjeligheder. #dramaqueen
Arbejdstimer: max 10 Fuck
Panikangst over at skulle flytte i hus om under tre måneder: 40% … og dermed væsentlig højere end da ham optimisten jeg er gift med, var hjemme.
Minutter vi er kommet for sent i skole: NUL sgu!
Timer til Michael kommer hjem igen: 52.

… Og nu vi er ved tal, viser det sig, at otte er den perfekte alder til en medsammensvoren, når man er alene hjemme. For fanden, Otto, han er min redningsmand i de her dage. Han leger med pigerne, når jeg laver mad, læser godnathistorie for Uma, går ned med skraldet og er bare den allerbedste holdkammerat.

Alt er godt. Pisse godt, det værste der kan ske herfra er, at jeg drikker mig snaldret i Baileys og køber flybilletter til Los Angeles.

13 replies
  1. Lika
    Lika says:

    Han er god, ham Otto 🙂 Vi flytter ind i vores hus om en måned. Der er intet køkken, væggene er skrællede og gulvet skal slibes i næste uge, hvor køkken også bliver leveret. Jo jo, vi når det (næsten)… 😉

    Svar
  2. Camilla
    Camilla says:

    Jeres Otto lyder til at være den helt igennem bedste og skønneste dreng.
    Og det er ikke kun på baggrund af dette indlæg, at jeg har den opfattelse.

    Svar
  3. Karina Simonsen
    Karina Simonsen says:

    Ved nærmere eftertanke synes jeg måske, det er knapt så sjovt om nogle dage, når det hele rammer mig… Min mand er lige taget på herreskitur en uge, og jeg er alene hjemme med 3 børn. Men de er teenagere, så det er nogle helt andre udfordringer, og jeg spilder snarere te end kaffe i computeren. Men at komme ud af døren, Bailey-afholdenhed og temperament er også udfordringer, jeg kender 🙂

    Svar
  4. Fru B
    Fru B says:

    Point for overlevelse💪🏻
    Har en 5,5-årig der i sidste uge hjalp i en “vi-er-låst-ude-med-sur-3årig-alene-indenfor-situation 😬. Og han voksede en halv meter mens han løb over efter en reservenøgle (mens jeg prøvede at få ro på gennem nøglehullet) og fik stjerner i øjnene da jeg roste ham for hjælpen – hvilket ikke helt er givet efter en lang dag i børnehaven.
    Otto lyder og har altid lydt som en eftertænksom og rigtig god dreng👍🏻💪🏻 Husk at rose ham. 👏🏻

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *