Fire dage, tre børn, en voksen
I nat tager min mand på opgave i Portugal. Han kommer hjem igen på søndag, lodt før midnat.
Jeg har gjort det flere gange end jeg kan tælle. Været græsenke. Men med tre børn aldrig mere end max en overnatning eller to og det ramte mig lige pludselig. Tre børn, to af dem relativt små. Shit.
Det er mest praktikken i at få afleveret den ene i skole til tiden, den anden i vuggestue i den anden ende af byen bagefter, og så hente dem igen til rimelig tid, og indimellem det udrette noget der minder om arbejde, altsammen med en stor baby på armen, der giver mig lidt sved på panden på forhånd. Jeg gjorde det i dag i regnvejr, og jeg sværger at min stemme aldrig har været mere skinger end de sidste to kilometer hjem fra Vesterbro, hvor jeg speed-sang ‘Rudolph med den røde tud’, helt gennemblødt, med en ked af det 10 måneder gammel baby i den ene side af klapvognen og en overgearet næsten 3-årig i den anden.
Gør da bare lige det samme to dage mere…
Jeg har i det mindste forsøgt at være på forkant og har med vilje ingen møder planlagt, der er bestilt Nemlig.com varer til alle dagene, der er rent tøj til alle. Tjekket! Og altså, jeg glæder mig da faktisk også til aftenhygge både med børnene og helt alene når de sover, og til at sove sammen med tre børn, og ikke bare en enkelt. Og det er fire dage for fanden. Fire! Jeg var enlig mor i fire ÅR (Nåhja til en enkelt, men alligevel), og jeg har været græsenke som sagt en millionmulliard gange, men alligevel, for første gang siden Michael tog til Mexico, da jeg var højgravid sidste år, er jeg nervøs for, hvordan det skal gå. Åndssvagt. For jeg plejer i det store hele at føle mig fuldkommen sikker i min mor-rolle. Meget er jeg uduelig og usikker i, men det der mor-noget, det kan jeg sgu! For det meste.
Og her kommer tvivlen. Kan jeg holde styr på både børn, arbejde og hjem, uden at brænde sammen. Kan jeg gøre det hyggeligt for alle, og ikke lade mit potentielle underskud smitte? Jeg synes i forvejen det kan være presset, selv når Michael er hjemme til at hente minimum den ene og være med til enten at handle eller stå for putning og så videre. Kan det hænge sammen? Kan jeg?
Selvfølgelig kan jeg det. Selvfølgelig.
Men. Jeg bestiller lige noget mere chokolade. Og måske en lille bitte flaske rødvin.
….
Har du nu husket at trykke bestil på nemlig.com😉 du skal nok klare det 🐌
Hahaha, jeg skulle til at spørge om det samme😂🙈
Lov dig selv en virkelig stor belønning, når du har klaret det!
Oh Yes!
Så, nu ikke noget piberi – jeg var alene hjemme med mine tre små trip-trap-træsko unger, sommetider 14 dage ad gangen og det gik faktisk rigtigt fint. Du blir så stærk! 😉
Jeg piver skam ikke og husker ned garanti tilbage på det som fryd og gammen, når jeg bliver bedstemor en dag 😉
Hej
Ny på bloggen, og er ret vild med dit univers og din skriveteknik (nørd er jeg).
Har fx læst samtlige # I øvrigt igennem og fik flere gange kaffe ud gennem næsen af grin (kikset er jeg også).
Tak for det og for en dejlig blog som er min favorit overspringshandling på job når der skal registreres timer og jeg ikke orker.
P.S. 4 dage er en bedrift. Simpelthen.
Eeej, tak! Dejlig dejlig kommentar.
Jeg har egentlig haft lidt ondt af mig selv fordi jeg har været “alene” (min mand er meget ukampdygtig pga. operation i kæben) de sidste tre dage med en pige på Umas alder og en baby i maven, der gør mig kvalm og træt.
Jeg stopper mit klynkeri nu, for det er da ingen bedrift i forhold til dig. Du er sej!
Åh, graviditetskvalme og træthed trumfer alt. Husker det tydeligt! Ekstra chokolade til dig <3
Jeg skal være alene med to børn på Uma og Loulous alder om en uge i tre dage, og jeg har også ondt i maven…
Har allerede overvejet at ringe hele vores netværk ind for at babysitte mig :-/
..Så jeg synes du er virkelig sej!!!
Du er det samme!
Opskriften er legeaftaler til både mor og børn og take-away!
God fornøjelse 🤘🏻😉
Sandt. Tak!
Du er sej! Håber I får nogle hyggelige dage. Jeg ville selv tisse lidt i bukserne af skræk (har det stramt nok med at være alene med et enkelt barn i flere dage), men er ikke i tvivl om, at du kommer til at klare det så godt. 🙂
Tak!
Du er så sej! Jeg er mor til en på 3 og tvillinger på 8 mdr og tør sgu ikke være alene med dem 🙈
Ha ha. Det hjælper at den ene af mine er 8 år, fandt jeg ud af 🙂
I have 3 children too (all boys) and my husband has travelled to CPH for 3 weeks this summer and will leave for another 2 at the end of January. I always feel so outnumbered! Hang in there! You can do it 🙂
PS: wine helps 😉
Good luck!
Skåååål! 😉
Hej du!
Jeg så dig faktisk på Vesterbro. Og du så intet mindre end fantastisk ud! Jeg kunne i hvert fald ikke se, at du var en presset kvinde!
Åh, tak! <3
jeg er alene 1 hel uge med 2 små børn OG eksamenslæsning
For fanden det er p…. hårdt – hæng i!
Jeg er græsenke ca. 18-20 dage pr. måned af 5 dages varighed hvergang. Har en på 1 og en på 3 (lige om lidt). Bryllupsplanlægger, eksamenslæser, også renoverer vi hus! FUCK jeg ved ikke hvordan jeg gør, man gør det bare (mens man spiser ekstra chokolade). Jeg elsker årstiderne og handler på nettet plus får hjælp til rengøring hver 14. dag, så vi klarer den. Heldigvis bliver det bedre til juni, men forfanden det er hårdt! Jeg kender det!!