Underholdning på bagsædet til de mindste

REKLAME FOR FDM

Da jeg var barn tog vi indimellem på bilferie, og jeg tager i den grad hatten af for mine forældre. AT de kunne overskue at have tre børn på bagsædet gennem Europa. Og det her var altså inden iPads og mobiltelefoner. Vi fik Anders And blade, madpakker og så en gameboy til deling. Men det gik, og jeg husker tilbage på det som værende hyggeligt og gnidningsfrit.

…Jeg er ikke sikker på at min mor og stedfar er enige. Dog ved jeg at min mor brugte en del tid på at finde underholdning til os i form af aktivitetshæfter, kryds & tværs, små spil osv. Noget jeg husker som helt særligt.

Efter jeg selv har fået børn, er det begrænset, hvor meget vi kører i bil, men det hænder, og vi har da både været i Jylland af flere omgange, og i USA forrige år tilbragte vi timevis i bil hver dag – og snart skal vi jo som bekendt til at køre en hel del, når vi flytter nordpå.

Mine børn hader egentlig at køre i bil. Hader! Det bliver bedre med årene dog, og særligt Otto på 8 år er blevet betydeligt mere glad for det og sætter pris på tiden på bagsædet, eller forsædet, som han ofte får tilsnusket sig. Men der skal altså noget underholdning og nogle snacks med. Så på længere ture prøver jeg at gøre min mor kunsten efter, og pakker små poser med snacks og underholdning, dog bliver der ofte efter relativt kort tid ‘bare’ fyret en film på ipad’en, der bliver sat i spænd mellem forsæderne så hele bagsædet kan følge med. Det har da også sin charme, og vil sikkert være noget af det, vores børn tænker tilbage på som noget dejligt.

På næste tur skal vi dog noget andet, i hvert fald til at starte med. Jeg siger vi, fordi at jeg jo ofte er den der sidder med på bagsædet med to af børnene (noget med et kørekort, jeg ikke har endnu). Jeg blev nemlig virkelig ægte begejstret da aktivitetshæfterne fra FDM landede på mit skrivebord i går. Jeg ved med garanti at særligt de store drenge på 7 og 8 kommer til at have en fest med dem. Men Uma har også allerede vist interesse da hun så dem i min taske og tror at julemanden er kommet med dem. Works for me!

Jeg er sikkert ikke den eneste, der kan se fidusen i dem – Og nu når juleferien er skudt i gang, er der sikkert mange, der skal på længere køreture til diverse familieforsamlinger med børn i bilen – og der vil de da være oplagt at have med. Selv skal vi bare til Vesterbro selve juleaften, og da vores bil ikke kører endnu, tager vi toget til Østrup d. 25. ud til min svigermor, men der skal børnene altså også underholdes – Så hæfterne er pakket med, og jeg glæder mig til at overlevere dem til børnene.

Hæfterne med FDMs ‘Bil-Buddies’ kan du læse mere om HER – De indeholder forskellige opgaver og lege, samt børne-fribilletter/kuponer til blandt andet Knuthenborg Safaripark. Du kan hente hæfterne kvit og frit på Shell-tankstationer eller hos FDM landet over – Find din nærmeste HER.

… Og del gerne jeres bagsæde-sjov (ikke DEN slags!) på Instagram med hashtagget #meddigpåvejen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *