Pandehår: Status, fordele, ulemper og tips.

Nu har jeg haft pandehår i halvanden måneds tid og jeg tænker det er tid til en status.

Som I måske ved, fordi jeg aldrig holder kæft omkring det, har jeg overvejet det i årevis, og taget tilløb længe. Endelig gjorde jeg det og har ærlig talt No regrets. Eller altså, jo, der er da tidspunkter, hvor jeg savner det jeg havde før, og på dage, hvor det ikke sidder så fedt, drømmer jeg mig tilbage til tiden, hvor en elastik kunne fikse hvad som helst. Men alt i alt: Glad.

Der er ligesom ved de fleste andre frisurer fordele og ulemper, og dem vil jeg forsøge at remse op her – Altså min erfaring. Samt et par tips til, hvad man skal være obs på, hvis man overvejer at springe ud i det…

Ulemper:
Det er ikke pænt i blæsevejr. Overhovedet. Det enten deler sig på midten eller står lige op. Not cute.

Når man får det varmt, bliver det hurtigt en underligt slasket affære i panden.

Hvis man sover på det forkert, kan det være svært at rette ud – Hvis man ikke kan nå i bad om morgenen.

Det skal klippes oftere end jeg har tid til.

Når man på et tidspunkt ikke vil have det længere, tager det en krig at lade det vokse.

I woke up like this ….

Fordele:

Jeg har aldrig fået flere komplimenter for mit hår. Og i al beskedenhed har jeg fået en del, også inden pandehåret kom på banen.

Man føler sig ret sassy og cool med pandehår. Jeg gør i hvert fald. Det giver lidt mere kant og personlighed på en måde.

Jeg har intet mindre end fire gange fået af vide at jeg ligner ekskonen i Californication. Hvilket er nok til at jeg beholder det for evigt!

Det er nemt at sætte. Meget af tiden sidder det bare, og kan nemt bobbes op med lidt tørshampoo og en børste.


…. 4 råd til dem, der overvejer pandehår:
– Find en frisør, der er dygtig til pandehår og som forstår at klippe det i din type hår. Det er faktisk ikke alle, der forstår at klippe et lækkert pandehår.  Jeg har Mie Harritz hos Studio Cim Mahony og det stopper jeg aldrig med. Hun er dyr, men så dygtig. 
– Vælg den type pandehår, der passer bedst til dit ansigt, men prøv i så høj grad det er muligt at få det klippet ‘blødt’/rundt så udvoksningsperioden ikke bliver for skarp og tung. Og aldrig for kort! Jeg har mødt mange (apropos første punkt) frisører, der klipper der lidt kortere, så det kan vokse lidt længere. No! Så hellere få det studset efter kortere tid, end at rende rundt i ugevis og ikke føle det.
– Vær forberedt på at det kræver tilvænning og at håret lige skal finde sin nye plads. Det tager et par dage.
– Hårpudder og tørshampoo er dine nye bedste venner.

3 replies
  1. Pia
    Pia says:

    Jeg har tænkt og tænkt. Og tænkt lidt mere hvem fanden det var du lignede efter du fik pandehår og nu har mit hovede endelig ro og jeg kan sove igen! For det er jo netop hende fra californication du ligner!
    Satme en snack 👌🏻☺️

    Svar
  2. Laura
    Laura says:

    Kan godt forstå, du er glad!

    Jeg har haft pandehår i ca 15 år. Både en lidt for tynd skrå (hej hej tre tynde totter i panden 90 pctaf tiden), en blød lige over a la Caroline de Maigret (fik hende til at signere min How to be Parisienne where ever you are. Hub komplimenterede min frisure. Døde af glæde) – og for tiden en tung skrå variant (kan klippes langt sjældnere uden at genere og se dumt ud – bonus!).

    Ekstra bonus: får fint hår til at se mere fyldigt ud.

    Går aldrig aldrig tilbage til ☺️

    Svar
  3. Trine
    Trine says:

    Ej jeg kan godt se at du ligner Karen nærmest på en prik!
    Hun er saftsusme også en smuk kvinde 🙂 Godt nytår!!!!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *