Juleferiefølelsen

Jeg har på en måde aldrig rigtigt fri, men da jeg lever af det jeg holder allermest af at lave, er det slet ikke så slemt som det lyder. I ferieperioder føles det endda lidt mindre som arbejde, fordi telefonen ikke bimler og mailbakken står væsentlig mere stille. Men ferier kan alligevel godt komme lidt bag på mig og juleferie er ingen undtagelse. Børnene har ferie fra skole og vuggestue, og også min mand har knipset årets sidste billeder.

I dag havde jeg sidste dag på kontoret på denne side af juleaften og fik et par effektive arbejdstimer af vejen, inden jeg trissede på julemarked med resten af mine kontordamer og skålede ferien igang med gløgg under varmelamperne.

Derefter gik jeg min familie i møde, der allerede havde skudt ferien igang med en tur i havnebussen og i Nyhavn med hotdogs, pandekager og isvafler.

Vi gik på legeplads med to go-kaffe og gode intentioner, men måtte efter ti minutter indse at de to yngste, der nu græd og pev synkront, var blevet trætte og kolde.
Hjemme fandt børnene en julefilm som de så, mens de kørte rugbrød med smør ind (nogen havde glemt at købe pålæg).
Sent på eftermiddagen kom hende her med sin familie og vi fik spist pizza, leget (mest børnene), delt en flaske vin (mest de voksne) og talt om nytårsaften, som vi skal holde sammen. Helt stille og roligt, bare os 10 (ha!).

Nu er ser ro på settet. Alle under 30 sover og jeg tror jeg skal ud og se om jeg kan finde noget mere vin, inden jeg sætter mig ved computeren og får sendt den sidste mail inden min ferie-auto reply kommer på.
It’s beginning to feel a lot like Christmas. Faktisk.

Nåhja! Og i morgen henter vi sgu nøglerne til huset. Skriiiig! Følg med på Instagram @sneglcille – For der er selvfølgelig Fredagsfølger, så I kommer med i huset.

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *