Jeg elsker dig, men ….

Som I ved, hvis I har fulgt med det sidste års tid og særligt de sidste par måneder, hvor det er svært for mig at tale om og tænke på andet, er vi i en proces herhjemme, særligt jeg, hvor vi langsomt men sikkert nærmer os et liv på landet.
Væk fra byen. Min by.

Vi flyttede til Vesterbro, fra Vestegnen, i 1993.
Jeg var 7 år gammel.
I snart 25 år har København været min base.
Det er her jeg er vokset op, her jeg er blevet voksen, her jeg er blevet forelsket, her jeg har fået mit hjerte knust, her jeg er blevet gift, her jeg har fået mine børn og her deres liv er startet og er… for nu.
Men det er også her, at min mand er ved at gå i stykker. Det er her hvor trafik, støj, pis, bræk, rotter og kanyler fylder mere end det burde, her hvor jeg ikke kan høre, hvad mine børn siger, når vi går i skole om morgenen, her hvor vi aldrig sidder stille, her hvor et legepladsbesøg eller en tur i det grønne, bliver en udflugt, et projekt.
Mest af alt er det her, hvor min mand ikke føler sig tilpas længere.
Jeg har nok altid vidst, at det ville ske på et tidspunkt, men jeg vidste ikke hvornår.

Det er nu.

… Stod det til mig og mig alene, blev vi i byen. Men det er ikke mig alene. Jeg er en del af noget større. Det største. Og selvom beslutningen om at rykke videre er for dem, er den mest af alt for os. Langsomt som beslutningen er blevet taget og det hele er blevet mere og mere konkret, begynder fordelene at udspille sig, og ulemperne ved mit København at springe mig i øjnene. Hvilket gør beslutningen nemmere, og giver ro i maven. Det at bo her er lidt som at være i et forhold, hvor man bliver fordi det er velkendt og bekvemt, men der er bare noget andet, mere spændende og rigtigt, der venter på den anden side. … Og hey, hvis det ikke går, og den første kærlighed alligevel var den rigtige, så kan man jo faktisk vende tilbage. Det ved jeg af erfaring.

København, jeg elsker dig, men jeg er ikke forelsket længere.

 

29 replies
  1. Astrid
    Astrid says:

    Det har været ret sjovt at være med i processen, om at give slip på byen.. Vi bor selv på Vesterbro, men jeg bliver mere og mere tiltrukket af alt det udenfor byen.. Alt det grønne, en ro som ikke findes i byen og generelt bare mere luft! Jeg havde svoret at det aldrig ville komme dertil, men jeg er rimelig klar til at rykke ud..

    Svar
  2. Karen
    Karen says:

    Det lyder som om, at din mand har det ligesom jeg. Vi bor på Vesterbro med vores datter og jeg hader, at der altid er nogle der er ved at sætte et stillads op eller pille et ned lige foran vores bygning, vejarbejde, metroarbejde, at blive vækket tidligt om morgenen af skraldemænd i gården, når ens barn for en gang skyld sover til længere end kl 6 osv osv. Vi flytter i hus til februar! Der er have med trampolin og bærbuske og alle mulige andre fine sager og jeg GLÆDER mig. Det er den bedste beslutning for vores lille familie selvom den første tid bliver noget baks med transport, job og vuggestue. Men jeg glæder mig så meget til huslivet selvom Vesterbro er trygt og velkendt.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Åh ja, skraldemænd. Vi sover ud til en brostensbelagt gård. Det er en fest når skraldemændende er her klokken 5, hver morgen 🙈😳😂
      Tillykke med huset!

      Svar
  3. Astrid
    Astrid says:

    Du kunne skrive et blogindlæg om leverpostej – og få mig til at tude alligevel. Du har virkelig ordet i din magt. Meget meget talentfuld <3

    Svar
  4. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Du skriver så godt! Virkelig fin sløjfe, du lige får bundet på dette indlæg.

    Jeg er flyttet i hus på Vestegnen fra Kbh. for halvandet år siden, og føler mig stadig ikke hjemme. Men det er ikke kun for min skyld, at vi er her. Tak for at minde mig om det.

    Svar
  5. M
    M says:

    Vi flyttede til Nordsjælland for seks år siden. Fra Østerbro. Mit elskede Østerbro. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke savner byen. Men jeg er ene om at ville tilbage. Desværre. Jeg synes, det er rigtig svært – men har valgt at parkere mit savn. Fokusere på de gode ting, så som en helt fantastisk lilleskole til vores tre børn. Men. Jeg fortryder vi flyttede. Og måske er det ok? Mange tanker til jer

    Svar
    • Viola
      Viola says:

      Vi flyttede fra Århus til Skanderborg for nogle år siden og jeg kan også stadig savne Århus. Sådan heeeelt ind i hjertet. Men, efter lang tids refleksion, tror jeg mere det er ‘den tid’ jeg savner – og den kommer jo aldrig igen… heller ikke selvom vi rykkede tilbage.

      Svar
      • Lika
        Lika says:

        Vi flyttede også fra Østerbro til Nordsjælland og jeg har brugt rigtig meget tid på at savne Østerbro og dens liv. Men med tiden har jeg indset at det ikke er det, jeg savner . men den tid, hvor jeg var fri for (næsten) al ansvar – tiden før børn. Der var ikke nogen, der bestemte hvad jeg skulle på forskellige tidspunkter – det var frit. Jeg ville ikke bytte for noget, men forsøger nu at adskille det, der var engang og mit liv nu – som er så fuld af kontraster på den fede måde 🙂

        Svar
    • MorT2
      MorT2 says:

      Vi flyttede fra Vesterbro til Nordsjælland sidste år. Jeg har det godt nok også svært ved det. Jeg synes det er så svært at finde en ro i villakvarterene. Vi overvejer stadig at rykke tilbage. Men er i tvivl om hvad vi vil. Det er rart at læse at andre har det som en.

      Svar
      • Frederikke
        Frederikke says:

        Åh, kender det så godt. Hvor i Nordsjælland? Vi er rykket til Rudersdal kommune for ca. 4 år siden. Vi har sat vores hus til salg – jeg kan heller ikke finde ro. Det er bare meget svært, når ens børn trives så godt!

        Svar
  6. Marie
    Marie says:

    Min kæreste, vores datter og jeg flyttede fra Nansensgade og til et hus i en mindre by for 3 år siden – min kæreste trivedes slet ikke inde i byen. Og det har været en af de bedste beslutninger vi har taget, I kan glæde jer. Vi besøger stadig tit København, men vores “nye” liv er så dejligt og meget mere afslappende.

    Svar
  7. Lino
    Lino says:

    Godt skrevet.
    Har været/er i samme situation. Min kæreste var også ved at blive en rigtig gammel sur mand der faldt fra hinanden af at være i byen – kommer fra Nørrebro. Han har været så tålmodig med at vente på at jeg også kom til et sted hvor jeg var klar til at tage springet – vi har ledt efter det rette hus i et lille års tid og trukket os fra huskøb 2 gange før jeg var helt klar.
    Vi har nu boet i hus udenfor København i 2 mdr. og er udover frisk luft og have også blevet 6 skønne og skøre høns rigere 😊
    Jeg savner stadig byen til tider, men det at få min kæreste “tilbage” som den mand jeg forelskede mig i er det hele værd og så er København heller ikke længere væk 😊
    Det bliver så spændende at følge jeres rejse 😊

    Svar
  8. Nina
    Nina says:

    Så fint beskrevet!
    Efter længere tids overvejelser – for og imod, bud der blev overbudt og underskrift der blev annulleret (fra vores side) blev vi endelig klar til at rykke teltpælene op af Vesterbro, elskede Vesterbro. Vi har nu boet i et lille hus udenfor byen en måneds tid og vi elsker det allerede. Villa-mentaliteten er helt sikkert noget man skal vænne sig til, men jeg elsker det meste – særligt pladsen, ‘jordforbindelsen’ og ikke mindst, at tørrestativet et kommet ud af min stue…!!
    Og så er København heldigvis ikke længere væk, end at vi kan fange linie A derind.

    Svar
  9. Anne R
    Anne R says:

    Kan svagt huske følelsen af ikke at kunne leve udenfor Kbh, selvom jeg kun boede der i ni år. Nu har jeg været en country girl i femten år, helt ind i knoglerne. Elsker bare at bo på landet.
    Held og lykke med det hele (og proces staves kun med et S på dansk….undskyld, jeg retter).

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *