Datenight … ish

Otto og Uma bliver passet, og vi har derfor kun et enkelt barn denne lørdag aften. Helt eksotisk og usandsynligt nemt, når man er vant til minimum to mere. Derfor har vi arrangeret Datenight. På en måde …
For et par år siden havde vi med garanti brugt sådan en aften på restaurantbesøg og en lille cocktail, eller tre. I dag købte vi burger med hjem og skal til at, når Loulou sover, dele en øl og gennemgå en helvedes masse praktiske papirerne. Og bagefter, måske, skal vi se en film og på hovedet i seng.
Jeg ved godt, at det kan lyde knastørt og kedeligt, men jeg glæder mig faktisk. Glæder mig over en enkelt aften ikke at skulle børste tre menneskers tænder, til at sidde i sofaen med min mand, som jeg føler jeg ikke har set i ugevis, fordi vi begge har løbet rundt forskudt af hinanden, til at savne de store, og til at få dem hjem i morgen, hvor jeg har lovet at rulle havregrynskugler og lave daddelkonfekt (det smager bedre, end det lyder. Jeg lover det).

Det er det der med den realistiske hverdagsromantik, man skal huske. Så tager vi på hotelophold eller på restaurant en anden dag. Måske.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *