Sjette time

Jeg sidder i bussen på vej mod kontoret. En time senere end planlagt. Vi stod ellers op før 5. Vi kom også ud af døren i god tid, og jeg ved faktisk heller ikke, hvor de sidste tre, eller fem for den sags skyld, timer er blevet af. Jeg er træt helt ind i knoglerne, men også glad lige så langt ind. Det var tiltrængt med et par ekstra timer i mine børns selskab. Virkelig.

Jeg tænker faktisk på, at det da egentlig ville være ret fedt at stå så tidligt op her hver dag, eller måske ikke helt så tidligt, og måske heller ikke hver dag, og måske er jeg også bare fuld, altså på søvnmangel, ikke alkohol. Men et par ekstra timer kan altså noget. Selvom den var et godt stykke over 6, før jeg kunne se fidusen i det, og nu når jeg mærker efter kan jeg måske godt se at det ikke er helt rigtigt. Men konklusionen må være, at jeg vil prøve, prøøøøve, at se det på den måde, den positive ‘jubiii-flere-timer’-måde, næste gang nogen kravler på mig på et tidspunkt, der for de fleste andre betyder nat.

… nu skal jeg af. Jeg håber der er kaffe.

2 replies
  1. Michelle
    Michelle says:

    Åh ja, det øver jeg mig også på at tænke. I stedet for “ÅH NEJ” så “ÅH JA” – for alle klicheer taler jo sandt, tiden går alt for stærkt, og snart er de store… desværre? Heldigvis? Lidt af hvert? 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *