Jagten på Sneglehuset. Endnu en status.

Siden sidst… Har vi kigget lidt videre, samt besluttet at vi ikke skal leje huset, jeg fortalte om sidst. Ejerne ville hellere, og forståeligt nok, forsøge at få det solgt, og vi nåede også selv frem til, at det ikke var en holdbar løsning for os og i særdeleshed børnene. Så den mulighed er sløjfet. Til gengæld er der sket to, eller faktisk tre ting siden sidst. Vi har kigget på et håndværkertilbud, som næsten er det perfekte hus, altså bortset fra at det skal have en seriøst kærlig hånd og i øvrigt ligger lidt for tæt på en trafikeret vej, MEN der er så mange plusser, at de faktisk er tæt på at udligne minusserne og så tror jeg måske at vi er nået frem til, at med de krav og drømme vi har, så bliver vi nødt til at tænke lidt ud af boksen. På denne her måde kan vi få mere hus for pengene og forme det som vi har lyst OG lave et projekt ud af det, sammen, hvilket er ret tiltalende, fordi vi begge synes den slags er sjovt og rent faktisk er i en position, hvor vi har mulighed, tid og energi til at gøre det, så det er en reel mulighed og overvejelse lige nu, tilgengæld kan vi heller ikke slippe huset, altså det hus som særligt jeg var/er hooked på. Det hus der er taget af markedet, huset som vi så for nu mange måneder siden, huset jeg tænker på mindst en gang om dagen og som min mand også for et par dage siden fik en åbenbaring omkring, huset der egentlig er perfekt, altså lige bortset fra, at det ikke er til salg længere, og måske ikke kommer det. Men måske gør det… Det arbejder vi på at finde ud af og indtil da tør vi ikke rykke videre på det. Vi er med andre ord gået lidt i stå og så alligevel ikke, for vi står begge med en følelse af at vi er på vej mod noget mere konkret og så er jeg i øvrigt overbevist om, at uanset om det bliver det ene, det andet, det tredje, eller noget fjerde, så bliver det godt når det bliver. Det bliver vores.

Og det sidste jeg kan fortælle om vores jagt, eller søgen på det nye Sneglehus er, at der indenfor de næste uger bliver oprettet et medie, hvor vi deler langt mere om processen, både for vores egen skyld, fordi det er ret fedt at få skrevet det hele ned, og igen fordi at vi er gået hen og blevet helt glade for de tanker, snakke og muligheder, vi støder på i alt det her, og tænker at andre måske også kan bruge det til noget, men omvendt synes jeg ikke at Sneglcille-platformen skal være afsender af det hele, både for min og for jeres skyld. Men alt det skal jeg nok uddybe, når vi når lidt længere. Men I slipper selvfølgelig ikke helt for statusindlæg ala det her, ligesom at jeg kommer til at sige til, når der er et hus, der skal være vores. For det er der, selvfølgelig. Vi skal bare lige finde ud af, hvad det er for et.


Vores nuværende ‘baghave’, der også kan noget <3 Kongens Have.

Sjette time

Jeg sidder i bussen på vej mod kontoret. En time senere end planlagt. Vi stod ellers op før 5. Vi kom også ud af døren i god tid, og jeg ved faktisk heller ikke, hvor de sidste tre, eller fem for den sags skyld, timer er blevet af. Jeg er træt helt ind i knoglerne, men også glad lige så langt ind. Det var tiltrængt med et par ekstra timer i mine børns selskab. Virkelig.

Jeg tænker faktisk på, at det da egentlig ville være ret fedt at stå så tidligt op her hver dag, eller måske ikke helt så tidligt, og måske heller ikke hver dag, og måske er jeg også bare fuld, altså på søvnmangel, ikke alkohol. Men et par ekstra timer kan altså noget. Selvom den var et godt stykke over 6, før jeg kunne se fidusen i det, og nu når jeg mærker efter kan jeg måske godt se at det ikke er helt rigtigt. Men konklusionen må være, at jeg vil prøve, prøøøøve, at se det på den måde, den positive ‘jubiii-flere-timer’-måde, næste gang nogen kravler på mig på et tidspunkt, der for de fleste andre betyder nat.

… nu skal jeg af. Jeg håber der er kaffe.