Om at være klar

Jeg er ikke specielt god til at tage beslutninger. Eller. Det passer ikke. Jeg er faktisk (blevet) fremragende til det, MEN jeg føler mig sjældent sikker, sjældent klar. Om det er, hvad vi skal have til aftensmad, eller om vi skal have en baby mere (øh, det skal vi i øvrigt ikke, men altså I ved hvad jeg mener) er jeg aldrig helt sikker i min beslutning, altså lige indtil den er truffet og/eller jeg står i det og har fået det bearbejdet. Nogle beslutninger føles rigtige i det sekund jeg tager dem, mens andre skal vokse på mig. Jeg har tidligere skrevet om mavefornemmelse og om hvordan jeg er blevet langt bedre til at følge den, når jeg altså lige finder ud af, hvad det er den vil. Men nogle gange udebliver den sgu, eller måske drukner den i virkeligheden bare i tanker og tvivl.
Jeg ville gerne sige, at jeg var sikker i det sekund jeg besluttede at Michael og jeg skulle finde sammen igen, at alt gav mening da jeg fandt ud af jeg var gravid første, anden og tredje gang, eller da jeg sprang ud som selvstændig, men sådan var det langt fra. Jeg var skide nervøs og usikker og i tvivl om det hele – Fordi det betød noget, fordi det var store vigtige skelsættende ting.

Alting er en proces. Dog er der helt sikkert noget om, at det giver ro at tage en beslutning og holde fast i den. For eksempel den jeg tog for nu tre måneder siden, beslutningen om at forlade byen. En beslutning der siden den dag er blevet langt mere konkret. En beslutning der ind imellem giver mig panikangst, men som for det meste giver mig sommerfugle i maven. Usikkerheden er der fortsat. Fordi det er fremmed, nyt og uforudsigeligt.
Ingen har overtalt mig, eller presset på. Jeg har selv fundet derhen ved hjælp af kærlighed til min familie, mit hold, mit possey. Michaels drøm og min drøm om hvordan vi skulle bo, har aldrig været den samme, men vi har skabt en ny drøm sammen, langt fra hans og meget langt fra min. Men den er vores og vi er klar, også selvom det føles farligt og vildt.

Nu mangler vi bare huset.

…. I kan følge med i det hele lige HER

4 replies
  1. Lisbeth // itsfashionbaby.dk
    Lisbeth // itsfashionbaby.dk says:

    Du skriver SÅ fint søde Cecilie – og jeg glæder mig helt vildt til at følge med i husjagten (og i det skjulte glæde mig over, at det ikke længere er os, der bruger søndagen på åbent hus 😉 ) – men allermest glæder jeg mig til at se, når I finder familiens kommende hjem – og uanset hvad, så har I hinanden. Og så er det i virkeligheden knapt så vigtigt, om det er i Kbh K eller forstæderne, man befinder sig – så længe fundamentet er det helt rigtige ♥

    Svar
  2. Mia
    Mia says:

    Øj, hvor vil jeg egentligt gerne følge med i jeres hus-eventyr. Men jeg tror faktisk, jeg er nødt til at lade være. Min familie og jeg står nemlig selv og leder efter hus, og jeg er faktisk næsten sikker på, at mine forventninger til hus bliver alt for høje, hvis jeg kigger med hos jer. 😂 I er et helt andet sted i livet, end vi er..
    Så måske finder jeg frem til jeres lille hus-blog om et par år, når jeg forhåbentlig sidder i vores eget hus, og derfor ikke kan komme til at måle processen og husene med hinanden. 😝
    Men i hvert fald; held og lykke med hele projektet. Jeg tror på, at i finder noget mega lækkert. 😉

    Svar
  3. Cecilie
    Cecilie says:

    Åh hvor jeg kender følelsen, stod der selv for 6 år siden, hvor min mand og jeg (med vores ældste søn på daværende tidspunkt 7 måneder) kom fra en lille 1½ værelses lejlighed i Rødovre (allerede der uden for min comfort zone, jeg er ultimativ københavner). Jeg havde en klar ide om at jeg sammen med min mand (på det tidspunkt kæreste) skulle købe en villa i København, så tæt på byen som muligt.
    Vi endte med at købe hus i Stenløse (i mit hoved er det på landet) og jeg kan slet ikke forestille mig nogensinde at skulle flytte herfra igen:-) Så rigtig meget held og lykke med husjagten, og man har et standpunkt til man tager et nyt (og det behøver absolut ikke at være skidt).

    Svar
  4. Sidsel
    Sidsel says:

    Helt ærlig; det er så skønt at bo på landet! (Vi bor i udkanten af en lille by, så det tæller stadig som landet).
    Her er ro, luft og plads. Det gør et eller andet virkelig godt og sundt ved ens hoved når hjem er lig med ro.
    – Og så er det også bare virkelig fedt, at kunne smide børnene ud og grave i noget jord.
    Held og lykke med husjagten.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *