Jagten på Sneglehuset. Endnu en status.

Siden sidst… Har vi kigget lidt videre, samt besluttet at vi ikke skal leje huset, jeg fortalte om sidst. Ejerne ville hellere, og forståeligt nok, forsøge at få det solgt, og vi nåede også selv frem til, at det ikke var en holdbar løsning for os og i særdeleshed børnene. Så den mulighed er sløjfet. Til gengæld er der sket to, eller faktisk tre ting siden sidst. Vi har kigget på et håndværkertilbud, som næsten er det perfekte hus, altså bortset fra at det skal have en seriøst kærlig hånd og i øvrigt ligger lidt for tæt på en trafikeret vej, MEN der er så mange plusser, at de faktisk er tæt på at udligne minusserne og så tror jeg måske at vi er nået frem til, at med de krav og drømme vi har, så bliver vi nødt til at tænke lidt ud af boksen. På denne her måde kan vi få mere hus for pengene og forme det som vi har lyst OG lave et projekt ud af det, sammen, hvilket er ret tiltalende, fordi vi begge synes den slags er sjovt og rent faktisk er i en position, hvor vi har mulighed, tid og energi til at gøre det, så det er en reel mulighed og overvejelse lige nu, tilgengæld kan vi heller ikke slippe huset, altså det hus som særligt jeg var/er hooked på. Det hus der er taget af markedet, huset som vi så for nu mange måneder siden, huset jeg tænker på mindst en gang om dagen og som min mand også for et par dage siden fik en åbenbaring omkring, huset der egentlig er perfekt, altså lige bortset fra, at det ikke er til salg længere, og måske ikke kommer det. Men måske gør det… Det arbejder vi på at finde ud af og indtil da tør vi ikke rykke videre på det. Vi er med andre ord gået lidt i stå og så alligevel ikke, for vi står begge med en følelse af at vi er på vej mod noget mere konkret og så er jeg i øvrigt overbevist om, at uanset om det bliver det ene, det andet, det tredje, eller noget fjerde, så bliver det godt når det bliver. Det bliver vores.

Og det sidste jeg kan fortælle om vores jagt, eller søgen på det nye Sneglehus er, at der indenfor de næste uger bliver oprettet et medie, hvor vi deler langt mere om processen, både for vores egen skyld, fordi det er ret fedt at få skrevet det hele ned, og igen fordi at vi er gået hen og blevet helt glade for de tanker, snakke og muligheder, vi støder på i alt det her, og tænker at andre måske også kan bruge det til noget, men omvendt synes jeg ikke at Sneglcille-platformen skal være afsender af det hele, både for min og for jeres skyld. Men alt det skal jeg nok uddybe, når vi når lidt længere. Men I slipper selvfølgelig ikke helt for statusindlæg ala det her, ligesom at jeg kommer til at sige til, når der er et hus, der skal være vores. For det er der, selvfølgelig. Vi skal bare lige finde ud af, hvad det er for et.


Vores nuværende ‘baghave’, der også kan noget <3 Kongens Have.

25 replies
  1. Mette
    Mette says:

    Min egen erfaring er at det er beliggenheden, der tæller. Selvfølgelig kan I lave et lækkert hjem ud af håndværkertilbudet, men vejen kan I ikke flytte på.

    Svar
    • Sara
      Sara says:

      Enig, beliggenhed er næsten det vigtigste at være helt 100% sikker på, for som Mette siger er det den ene ting man bare ikke kan ændre. ☺️

      Svar
      • lotte
        lotte says:

        Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed!! Vi har været der hvor vi så muligheder i en faldefærdig lejlighed. Købte den. Satte den i stand og så boede vi så der. I vores meget meget pæne lejlighed. Lige ud til en stor vej i Kbh. Det kan virkelig ikke anbefales med børn. Lejligheden solgte vi og om 4 uger flytter vi i hus, på den mest rolige og idylliske villavej. Langt væk fra hurtige biler og støj. Til gengæld kan man høre fuglekvidder og se et egern i haven hver dag 🙂 jeg synes det er er virkelig godt bytte 👌🏼 Pøj pøj med boligjagten 🍀

        Svar
        • Sneglcille
          Sneglcille says:

          Jeg har nok formuleret mig lidt sjusket, så stor er vejen slet ikke og huset ligger bagerst på en ok stor grund. Vi bor desuden i Store Kongensgade nu, før det boede vi på Vesterbrogade, så vi kender alt til det med at bo ud til veje. Med børn 😉

          Svar
  2. Anna
    Anna says:

    Jeg glæder mig til at følge med jeres nye medie! Min kæreste og jeg er kun lige ved at sige farvel til vores roomies og få lejligheden til os selv, så vi skal bestemt ikke flytte i hus lige foreløbigt (også pga. uddannelse og økonomi…), men både han og jeg eeelsker at snakke huse, beliggenhed etc. etc.!
    Held og lykke!

    Svar
  3. Maja
    Maja says:

    Hvis I ikke allerede har gjort det, så prøv da at tage kontakt til ejerne af det hus, som I er så vilde med! Det som pt er taget af markedet.. Kan jo sagtens være, at de stadig gerne vil sælge, men måske er aftalen med mægleren bare udløbet eller lign. 😊

    Tak for en super hyggelig blog, som jeg nyder at følge med i! Og held og lykke med boligjagten! 😊

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Huset var kun til salg i tre uger, og så fik de kolde fødder, men har lejet huset ud nu. Vi er i fuld gang med den helt store efterforskning 🙈😜😂

      Svar
  4. Anja
    Anja says:

    Vi har hus tæt på en trafikeret vej og troede, det ville være et større problem end det er. Det forstyrrer også faktisk ikke, da man hurtigt vender sig til det. Inde i huset hører man nærmest intet. Så det er kun udenfor, og på terrassen er det lidt som baggrundsstøj, som man hurtigt glemmer. Til gengæld har vi fået meget mere hus for pengene og en stor grund, som vi med en anden beliggenhed ikke havde haft råd til. Man skal også huske, at det er dyrt at renovere og man har muligvis ikke lyst til at bo i noget meget slidt i 10 år, før man har sparet op til nye gulve/badeværelse osv.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Præcis. Vi kan virkelig få meget for pengene, og huset ligger ovenikøbet ret langt tilbage på grunden, så det er langt fra et afgørende minus.

      Svar
  5. Luise
    Luise says:

    Kunne du ikke røbe lidt om hvor (cirka) henne det er? Uden at røbe alt for meget 😉😄
    Vi har lige ombygget et gammelt 80’er hus, det trækker tænder ud, men er super fedt når det er færdigt! Bare vær klar over at man kan få spat af byggerod og halvfærdige løsninger – især med børn i skørterne 😍
    God husjagt og krydser fingre!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det har jeg allerede 😉 Nordpå. Humlebæk, Espergærde, Trørød, Hornbæk m.v.

      Vi har prøvet ombygning uden børn og med et enkelt barn, så vi ved godt, hvordan man ind imellem er ved at blive vanvittig over det, men vi synes tilgengæld også, at det er vildt sjovt.

      Svar
  6. Julie
    Julie says:

    Kære søde, inspirerende Cecilie,
    Jeg har netop genlæst dine indlæg om amning. Jeg står pt og skal opgive min amning, det fungerer simpelthen ikke. Og jeg er bare så ked af det – det er en kæmpe sorg åbenbart, større end jeg havde regnet med. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg vil med den er kommentar, men jeg vil sige , at du er sej, at du skriver så åbent om dine følelser.
    Tanker herfra

    Svar
  7. Cecilie
    Cecilie says:

    Hvor er det sjovt at have fulgt udviklingen fra at I (du) ikke var klar til at forlade Vesterbro og inde by til nu at være nået dertil, hvor det er et spørgsmål og hvor og ikke hvis. Det bliver da bare så skønt for jeres dejlige børnefamilie med plads og have!

    Svar
  8. Nikoline
    Nikoline says:

    Altså det er kun at forslag; hvad med et fint hus i rækkehuskvarterene? Brumleby, Kartoffelrækkerne eller Komponistkvarteret/Strandvejskvarteret/Svanemøllekvarteret? Der er jo også Humleby, men det ligger jo på Vesterbro. Hvis nu I skulle flytte lidt nord for København, skulle jeres søde børn så starte i ny institution?:)

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      De koster 8 millioner og opefter. Det er ikke lige det budget vi har at lege med, desværre 🙈 Og min mand vil desuden UD af byen og have strand og skov.

      Og ja, børnene skal flytte institution og skole, hvis/når vi flytter.

      Svar
  9. Iben
    Iben says:

    Det er SÅ spændende. Jeg glæder mig mega meget til blog om hus, overvejelser og beslutninger. Vi var ude at se to huse i dag i Espergærde. Jeg læser tilstandsrapporter og prøver at blive klogere på K3’ere 🙈 Nyt land for mig. Begge huse skulle have en overhaling, og jeg begyndte at drømme og kunne mærke, at det med hus ja det er jeg klar til. Også selvom jeg helt sikkert vil savne Vesterbro…

    Svar
  10. E
    E says:

    Må jeg spørge, hvorfor I gerne vil nordpå? Det er lidt min fornemmelse, at mange unge Københavnerfamilier kun vil nordpå. Jeg tænker, der er en masse (billigere) muligheder, som ikke er nordpå, men som bestemt er lige så fint og har mange af de samme ting 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Vi har kigget mange steder, men er faldet for de specifikke steder, og så søger mine forældre i samme retning, hvilket også trækker gevaldigt op.

      Svar
  11. Lene
    Lene says:

    Vi har også købt hus på en grund tæt op mod en trafikeret vej. Vi var også virkelig i dilemma om det ville genere os. Men fordelene opvejede ulemperne, og huset ligger tilbagetrukket fra vejen. Vi har plantet træer langs vejen både for at tage lidt af støjen, og for at vi ikke skal kigge på bilerne. Idag ligger jeg stort set ikke mærke til vejen, og vi har det dejligste hus og have til rimelige penge. Glæder mig til at følge med i jeres husprojekt

    Svar
  12. Malene
    Malene says:

    Hvor lyder det spændende alt sammen. Men lejligheden i bor i, var det ikke en i købte? Og hvad skal der ske med den? Bare sælges, så sig endelig til 👊🏻😍 måske du allerede har skrevet om det.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *