I øvrigt #100

  • Kravler Loulou næsten. Mest baglæns dog.
  • Skal jeg til frisøren i næste uge og er som altid i pandehårsovervejelser. Hver eneste gang.
  • Er jeg (ligesom de fleste andre) blevet helt pjattet med velour. Og hvis nu jeg var en person, der kunne huske at bruge en fnugrulle, ville jeg gå meget mere i det. Også denne her jakke fra Na-kd (REKLAMELINK) til 916 kroner, av den er sej!
  • Gad jeg også godt at eje en sofa i velour! Men tror måske jeg må nøjes med en pude. Fordi: virkelig mange fedtede børn (og mig).
  • Har Otto og jeg 20 timer i Aarhus om et par uger, bare ham og mig, og jeg glæder mig SÅ meget. Både til at fortælle ham det, og til at komme afsted, og til at se min lillesøster.
  • Er den nye blog (altså om vores husjagt) næsten klar. Eller det vil sige, at jeg har skrevet de to første indlæg og en beskrivelse, men den mangler et navn. Arbejdstitlen er ‘Jagten på Sneglehuset’, men skal den hedde det? Altså www.jagtenpåsneglehuset.dk … Tja. Det skal den sgu måske nok.
  • Tør jeg ikke se Stranger Things. Jeg gør det ikke.
  • Har jeg genoptaget hjemmetræningen, og tænker at lave en opdateret version af det her indlæg, hvis der er stemning for det?
  • Har vi planlagt, hvad vi skal nytårsaften, selvom det er meget ulig os og imod alle mine principper. Men det er sgu meget rart at få det ud af verdenen.
  • Er min mand og jeg hver især inviteret til i alt fire julefrokoster (to hver) i år. De ligger allesammen på samme dato. What?! Og fuck?!

 

31 replies
  1. Karoline I
    Karoline I says:

    Hvad med Sneglehuset.dk? Så kan I føre bloggen videre efter fundet af (det der skal blive til) drømmehuset, med eventuelle renoveringsprojekter, indretning af rum og alt muligt andet husrelateret der kommer, når jagten på sneglehuset er nået til vejs ende?
    Uanset hvad glæder jeg mig til at følge jeres rejse!

    Svar
  2. Sara
    Sara says:

    Nu ved jeg selvfølgelig ikke om i også vil bruge den nye blog når i he købt et hus eller om det kun er i perioden op til købet.. men hvis i fx køber et håndværkertilbud og også vil skrive om de byggeprojekter der følger med den slags hus, synes jeg det ville være ærgerligt at kalde bloggen “jagten på sneglehuset”, da det jo kun er jagten i en periode og så efterfølgende alt det andet.. Håber du forstår hvad jeg mener 😀

    Lidt a la fierce og fattig på SU… som pludselig ikke længere var på SU og så måttr Kia ændre navnet for at det gav mening 🙂

    Svar
    • Lika
      Lika says:

      Enig. Og jeg håber sådan vi må følge med – hvis I køber et håndværkertilbud. Vi er selv i gang med et 🙂

      Svar
    • Sara
      Sara says:

      Helt enig med Sara! Det kan måske være en fordel at lave et lidt mere langtidsholdbart navn, for sådan en husrenovering kan jo vare ved i årevis. 😂🙈

      Svar
        • Pia
          Pia says:

          Vi flyttede ind i vores hus for tre år siden og det er satme stadig en jagt på drømmehuset! Alt hvad der følger af forbedringer, renoveringer osv betyder for os at jagten er langvarig!

          Jagtenpåsneglehuset.dk er totalt godt!

          Svar
  3. Nadja
    Nadja says:

    Jeg hader gyserfilm! Jeg har ikke nerver til det lort. Stranger Things kunne jeg dog sagtens klare, og den er fuldstændig fantastisk. Se den, for pokker.

    Svar
    • Line
      Line says:

      Har det på helt samme måde – og hvis jeg kan høre der er noget uhyggeligt på vej, slukker jeg blot for lyden 😉

      Svar
  4. Thea
    Thea says:

    Synes jagtenpåsenglehuset.dk er HELT perfekt. Og selvom I vælger at købe et håndværkertilbud og opdatere bloggen med byggeprojekter mm, er det stadig i mine øjne helt perfekt. For det vil jo stadig være “jagten på JERES sneglehus aka drømmehus”

    Jeg glæder mig til at følge med 🙂

    Svar
  5. Katrine O.
    Katrine O. says:

    Jeg er en mega kylling, når det kommer til spændende/uhyggelige serier, men jeg kan godt se Stranger Things. Er tre afsnit inde i første sæson og jeg er hooked! Vil dog ikke se den alene, så selvom jeg lige nu er på hotel og i princippet kunne se et par afsnit hver aften, så venter jeg til jeg er hjemme ved min mand (som har set første sæson og bare glæder sig til anden).

    Glæder mig til at følge med på hus-bloggen 🙂

    Svar
  6. Trine
    Trine says:

    Jeg tør eller ikke se stranger things! Men jeg synes historien er vildt spændende, så jeg kan alligevel ikke lade være. Derfor bliver min kæreste sat til at lave malende beskrivelser under alle de uhyggelige scener. Jeg ved selvfølgelig ikke om han nyder det setup ligeså meget som jeg gør, men selv synes jeg det er en strålende løsning 😉

    Svar
  7. Camilla
    Camilla says:

    Hep for træningsindlæg og bare generelt HEP for dig og dine skriverier – følger med hver dag 🙂

    (Jeg er for jagtenpåsneglehuset.dk, da det helt rigtigt er noget, der fortsætter. Har boet med min kæreste i 8 mdr og vi er stadig midt i jagten for at få det hele på plads, indtil det skal laves om igen 😉 )

    Svar
  8. Nina
    Nina says:

    Hej Cecilie!

    Der er endnu ikke noget, der hedder sneglehus.dk <3

    (Som et landbarn har jeg på jeres vegne virkelig optur over den omstilling, I er ved at gennemgå!)

    Svar
  9. Malene
    Malene says:

    Uh jeg er også på Sneglehus.dk fordi jeg håber i fortsat vil dele derfra efter både jagt, renovering etc – I like your style😍👏🏼

    Svar
  10. Louise
    Louise says:

    Jeg stemmer klart for indlæg om hjemmetræning! 😃 Jeg er nemlig på barsel, og skal i øvrigt giftes næste år, og kan simpelthen ikke komme igang med træning.. Jeg troede ærlig talt ikke at det ville blive helt så svært at komme af med graviditetskiloene men…barselskage..!

    Svar
  11. Kristina K.
    Kristina K. says:

    Jeg har lige prøvet at søge på sneglehuset.dk og sneglehuset.com. Øv, de begge to er taget, men ikke sneglehus uden et til sidst 😉 Måske kan det bruges, men ellers er jagtenpåsneglehuset fint 🙂

    Svar
  12. Mette
    Mette says:

    Jeg vil også meget gerne høre mere om træning (og kost ift Hvordan du smed kiloene efter sidste og denne graviditet 😊 har selv baby på 8 mdr og kæmper sådan med at komme af med de kilo.
    Sidst skrev du at droppede du kulhydrater i en periode. Var det også rugbrød?

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Sneglebo er optaget. Havde overvejet snegleboet.dk men synes ikke det ser pænt ud 🙈 Så nu bliver det nok sneglehytten.dk

      Jep! D. 16. Er åbenbart dagEN! Suk.

      Svar
  13. Sofie
    Sofie says:

    I forhold til Stranger Things – så kan du altså godt komme igang. Jeg er en seriøs bangebuks og tør ikke se en skid med gys, men jeg synes faktisk mest det her er en thriller og ikke en gyser. Og kan jeg høre der er noget uhyggeligt på vej, så gemmer jeg hovedet i min mands arm eller i dynen 😉 men jeg kommer så heller aldrig til at se den alene, så er ret glad for min mand også hoppede på den 😉

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *