Fællesputning og alt det på den anden side af døren

Jeg putter børn. Alle tre på samme tid. I mit soveværelse. Jeg er alene hjemme med dem til i morgen.

Jeg er ret rutineret i at være alene med dem, og putningen er sjældent et problem. Jeg plejer at putte den mindste først, inde hos mig, og dernæst de store på deres værelse. Alternativt får de ældste en lydbog på højtaleren, mens jeg putter den lille. Og en, to, tre, alle sover, alle er glade.

Ikke i dag. I dag var alle lidt på tværs, lidt for trætte, lidt for brugte. Alle. Fra hende på 8 måneder til hende på 31. Det krævede en fællesputning med højtlæsning. Mega dejligt. Da altså alle var i nattøjet og havde fået børstet tænder og den slags. Op til da vil jeg ikke kategorisere det som hverken dejligt eller noget jeg ser frem til at gøre igen, men jeg fik dog pulsen op og DET er sundt.

Så nu ligger vi her. I mørket. Jeg er mast ned imellem hende på 2 og ham på 8 år, en kanin og en enhjørning, de to sidste er i en form for plys. Mens den yngste sover i junoen ved siden af os. Den ældste er lige ved at falde i søvn kan jeg fornemme, mens den mellemste kæmper en brav kamp med de tunge øjenlåg, og stædigt kigger op i loftet. Det nytter ikke noget at bede hende lukke øjnene. Så jeg lader hende kigge derop, mens jeg aer hendes hånd og ind imellem lurer på om øjnene lukker i. Det gør de ikke. og jeg forsøger ikke at stresse mig selv op over alle de opgaver, der venter på den anden side af soveværelsesdøren. Aftensmaden der skal ryddes væk, det våde tøj i vaskemaskinen, legetøjet på gulvene, klassebamsen der skal have dagbog med i morgen, papirerne fra banken der skal læses igennem og forståes, momsregnskabet, forberedelse til et møde i morgen, madpakken der skal smøres til skolebarnet, etc.

Forsøger, men mestrer det ikke helt.

Vil langt hellere fokusere på, hvor dejligt det er at ligge her i mørket med mine yndlingsmennesker.

Og når jeg skriver det ned, føles det fjollet at det er førstnævnte, der fylder. At nydelsen af nuet er svært.

Men jeg giver det et skud, for nu sover to ud af tre og den sidste er ved at opgive kampen med sine øjenlåg, og jeg skal jo nok få fikset det hele meste når det lykkes, og når jeg har gjort alt det, venter der is i fryseren. Og en hel nats søvn (haha!) sammen med mine tre.

15 replies
  1. Marie
    Marie says:

    Så fint et indlæg! Kan kun nikke genkendende til situationen. Prøver også at nyde de små, mens de er små. Tiden flyver og hurtigere end vi ved det, er de teenagere og gider ikke fællesputning. Jeg krydser fingre for at de sover godt, hele natten, og at du også får lov! Og ellers må du i det mindste nyde din is! God aften og tak fordi du inviterer os med helt ind i det aller hyggeligste og minder os om at nyde de små dejlige stunder (der nogle gange starter med frustration og høj puls, men altid ender med kærlighed!)

    Svar
  2. Maja
    Maja says:

    Du virker bare som sådan en god mor! Virkelig. Jeg er vild med at der altid er plads til dem, og hvad de har brug for (sådan virker det i hvert fald!) Jeg håber at jeg en dag bliver en ligeså god mor 🙂

    Svar
  3. Dorthe
    Dorthe says:

    Perfekt timet indlæg, mine næste tre aftener er uden farmanden til to stks afkom på hhv 6mdr og 3 år, og du fik da lige inspireret til fællesputninger. Tak fordi du er så skide hamrende normal samtidig med at du er vildt inspirerende 😉

    Svar
  4. Julie
    Julie says:

    Det her indlæg emmer simpelthen så meget af kærlighed, at jeg næsten ikke kan rumme det ❤️ Jeg ønsker sådan at mine fremtidig børn bliver lige så heldige med deres mor, som dine er med dig.

    Svar
  5. Karen
    Karen says:

    Åhhh hvor rammer du bare plet. Kender det alt for godt!

    Du er simpelthen så sej og ikke mindst smuk! (Btw elsker dit nye hår!)

    Håber du når det hele <3 Min taktik er altid voksenABC i ørerne – det gør de praktiske ting lidt nemmere 😉

    Svar
  6. Helene
    Helene says:

    Herhjemme er jeg ofte også alene med ungerne på 3 og 5 år, da manden har nattevagt mindst 1 gang per uge. Vi praktiseerer altid fællesputning i vores senge de dage med mig i midten. Den yngste sover på fem minutter og så kan jeg (som regel) liste ud mens den ældste falder i søvn selv (eller også gør jeg:-)). Når farmand så er hjemme skal de puttes i deres egne senge – og selvom de selvfølgelig skal prøve om de kan overbevise os om en fællesputning, så kan de alligevel godt skelne imellem at der gælder andre regler når de er alene med mor.
    Nu venter vi nr. 3 til januar, og jeg er VIRKELIG spændt på hvordan man lige klarer putning af 3 børn alene, især mens den lille er spæd og absolut ikke kan behovsudsætte…! Hvordan gjorde du / I andre da Loulou var helt ny?

    Svar
  7. Tanja
    Tanja says:

    Wauw! Intet mindre end et fantastisk indlæg. Så personligt og helt hverdagsagtigt og alligevel et særligt skriv.
    Elsker din blog 🙂

    Svar
  8. Rikke
    Rikke says:

    ❤️ sikke en fin og skøn beskrivelse af noget helt hverdagsagtigt. Jeg blev helt bevæget og kom til at græde lidt over hvor meget kærlighed det emmer af ❤️❤️❤️ tak for dig. Absolut min yndlingsblogger!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *