10 grunde til at jeg får momentant kolde fødder i projekt ud af byen

Sidst jeg lavede en liste med mine hustanker, var det ja-hatten der trykkede. Sådan er det bestemt ikke hele tiden… Jeg har øjeblikke, hvor jeg tænker Fuck No! Og får lyst til at afblæse hele projektet.

Hvorfor?

Derfor:

– Alt er tæt på. Alt! Og alle.
– Vi har byens dejligste lejlighed. Her er så pænt og rart.
– Spontanitet er nemt. Selv med huset fuld af børn. Jeg kan hurtigt cykle ud i aftenen og mødes med en veninde til et glas vin og en hemmelig cigaret.
– Jeg identificerer mig helt ekstremt som bymenneske. Københavner. To the bone, mand!
– Kongens have. Det er blevet mit zen sted. By og ro på samme tid. Kan vi ikke bare bo derinde??
– Frygten for at jeg fortryder, og Michael ikke gør.
– Øh…
…. Jeg kan slet ikke finde på 10 ting alligevel.

28 replies
  1. Denice
    Denice says:

    Jeg har altid boet i København. Også som barn. Begge mine børn er født her. Jeg har aldrig nogensinde haft lyst til at flytte væk fra byen. Heller ikke selvom vi har boet på relativt lidt plads. For et par mdr siden flyttede vi så til USA og nu bor jeg på en ‘hill’ i en skov lidt udenfor Portland. Og jeg skal køre til supermarkedet og her er ingen cafeer eller butikker ude foran min opgangsdør. Men vi har fået plads og natur – og jeg elsker det! Nu handler jeg ikke hver dag, som jeg gjorde før, nu bliver det 1-2 gange om ugen. Og det er sgu mega fedt! Vi tager stadig ‘ind til byen’ i weekenden og går på museum og spiser på restaurant… jeg har virkelig opdaget, at livet ikke sluttede for mig, fordi jeg bor i hus i forstaden. Faktis synes jeg, det har givet bedre rum til familielivet, som når alt kommer til alt er det jeg helst vil <3 men hey, sådan noget er jo mega individuelt. Jeg tror dog det kan være svært at blive 100 % sikker på ens valg, før man har prøvet det af. Usikkerhed er ikke det samme, som det er forkert 🙂

    Svar
  2. Simone
    Simone says:

    Jeg har lige gjort det for 3 mdr siden ! Vi er flyttet fra dejlige KBH ud til en dejligt hus 20 km. fra byen, hvor der stadigvæk er S-tog, så det kun tager 30 min ind til Kbh 🙂
    Jeg vil bare sige, jeg har på ingen måde fortrudt, det er fantastisk at være i sit eget hus med have og indkørsel. Plus at der er ingen naboer der larmer når man selv vil have ro. Igår skruede vi højt op for musikken og dansede i hele huset, uden der var nogle der kunne brokke sig. Det er fantastisk at have den frihed 🙂

    Svar
  3. Kit
    Kit says:

    Måske især pkt 4 (“københavner”) der trykker ?😉
    Jeg havde engang en ide om aldrig skulle bo i et parcelhus , og fandt derfor for et gammelt hus i et bynært område der for mig ikke lugtede af parcelhus , liguster og nysgerrige naboer 😉
    Just do it , bare sørg for en have der ligger lidt uforstyrret

    Svar
  4. Sus
    Sus says:

    Vestamager. Ti minutter til Kgs Nytorv i metro, tyve på cykel. Vi freaking elsker det! Jeg orkede ikke nordkysten, netop fordi jeg ville føle mig isoleret.

    Svar
  5. Helene
    Helene says:

    Der findes ingen liste, hvor der kun er plusser på køb-hus-siden og ingen på bliv-i-byen listen…sådan var det i hvertfald hos mig! MEN alt det vi og vores unger har fået ved at flytte ud af byen opvejer til gengæld opvejer til hver en tid det by-livet har….:) I vil ikke fortryde!

    Svar
  6. Sofie
    Sofie says:

    Født, opvokset og altid boet på Nørrebro og jeg troede at jeg ville dø, hvis jeg skulle flytte udenfor broerne. Men man kan godt blive glad for at flytte til provinsen, selvom man er inkarneret Københavner. Vi nyder dæleme pladsen, alle børnene har værelse (de leger alle andre steder, men det er dejligt med opbevaring til alle deres ting), haven (!) -hvor vi ikke skal pakke halvdelen af hjemmet ned for at komme ud af døren og roen, men vi boede også ud til en meget trafikeret vej.

    Svar
  7. Karen
    Karen says:

    Vi flytter ud af byen om 3 måneder. Det tager 23 min med kystbanen ind til København og jeg er også bekymret for det, men jeg tror det bliver så godt, og nu hvor beslutningen er taget kan jeg mærke, at jeg glæder mig SÅ meget. Og tager pludselig mig selv i at være irriteret på alle mulige lige gyldige ting herinde i byen som vejarbejde, metrobyggeri, afspæringer, stilladser osv. Ting jeg aldrig tænkte på før 🙂 Og så glæder jeg mig til at slippe for at bære barn og bæreposer op på 3. og til at slippe for at stå på legeplads lørdagmorgen kl 8 i regnvejr. Jeg tror det bliver godt 🙂

    Svar
  8. M
    M says:

    Det er så svært… Jeg skulle klart have lyttet til min 11. times panikfølelse i maven. Nu seks år senere fortryder jeg stadig, at vi rykkede nord for Kbh. Tre børn og en mand der ikke umiddelbart har lyst til at returnere. Ikke det letteste i verden. Men jeg prøver at tænke, at alt er faser. Alt er faser. Mange tanker til jer og håber I får truffet en god beslutning.

    Svar
    • Frederikke
      Frederikke says:

      Jeg vil bare sige, at jeg synes det er mega synd, hvis du føler dig helt stuck uden at kunne handle. Har I overvejet et kompromis, hvor I returnerer inden for x antal år? Hilsen hende der også fortrød og nu er på vej tilbage til byen med mand OG 3 børn efter 5 år 22 km nord for Kbh

      Svar
  9. Catrine
    Catrine says:

    Jeg oplevede, at da vi først var flyttet ud, betød det altså ikke så meget, hvor langt væk KBH lå. Det fyldte ALT, inden vi flyttede, og jeg havd emeget travlt med at fortælle alle, hvor hurtigt, vi kunne komme ind til KBH. Men nu er det jo her børnenes skole og venner er, her vi har fundet gode butikker og her livet ligesom leves. Så selvom KBH ligger i en overskuelig afstand er det sådan set ligegyldigt, for vi har ikke brug for byen på samme måde længere

    Svar
  10. JS
    JS says:

    Jeg gjordet det for 10 år siden, og jeg gjorde det af alle de forkerte grunde. Hvis jeg havde lyttet, LYTTET! til mig selv var jeg aldrig flyttet. Men min (daværende) mand “råbte” højere og vi kunne få mere plads for pengene og det hele. Nu er jeg tilbage. Men det kan være det helt rigtige for jer, bare husk at I skal gøre det af de rigtige grunde og at mavefølelsen skal være god hos jer begge. Selvfølgelig er du/I nervøs, det skulle bare mangle. Jeg tror du er god til at føle på det så I tager helt sikkert det rigtige valg. 🙂

    Svar
  11. S
    S says:

    Tak til dig snegl og alle I søde læsere for at dele jeres holdninger og erfaringer om by vs. forstad/land det er PISSE spændende for en bysociologi-studerende som mig!

    Svar
  12. Sara
    Sara says:

    Uh, jeg kan godt forstå dine bekymringer. Jeg flyttede også ud af byen efter min nu eks-kæreste brugte årevis på at overtale mig om alt det ekstra luft og lys og plads og landlig idyl vi ville få. Men jeg trivedes ikke. Mørket om vinteren var ulidelig. Bare det at gå ud til bilen krævede nærmest en pandelampe (ja vi valgte at købe hus et meget isoleret sted uden gadelamper). Hvis jeg har fortrudt noget i livet så er det det. Jeg og børnene er nu tilbage i mit elskede København og vi er alle tre meget glade for det. Men som jeg kan se ovenfor, så kan husejer på landet være helt rigtig for mange og det er det sikkert også for jer. Fortsat god jagt 🙂

    Svar
  13. V
    V says:

    Hmm. Måske er det helt rigtigt for jer begge at flytte på landet – måske er du bare ikke helt klar endnu? Måske der skal gå lidt tid endnu – og måske er det helt okay? Muligheden står jo stadig åben om et halvt, et helt og om fem år.

    Sådan prøver jeg at sige til mig selv, når jeg står over for store beslutninger i livet, og simpelthen er meget usikker. Fx. da min kæreste og jeg begyndte at snakke om børn. Han ville rigtig gerne have et barn, og jeg ville også gerne, men usikkerhedsfølelsen dukkede tit op. Så sagde jeg til mig selv: “Hey, det behøver ikke være nu. Du må gerne vente et par år.” Så tog vi det helt roligt – og så gik der ikke mere end et par måneder, så var jeg mere end klar.

    Pointe: Hvis usikkerheden for tit titter forbi, kan det være, der skal gå lidt længere tid, og så bliver du klar. Eller måske vil det hjælpe at tage en pause fra overvejelserne i en periode?

    Måske er det bare noget pjat, jeg siger. Måske passer det slet ikke på den måde, du har det på. Men sådan kan det hjælpe mig at tænke om store beslutninger i livet.

    Svar
  14. HR
    HR says:

    Hvorfor ikke vælge en mellemting som giver både plads og have/natur MEN som stadig er i cykelafstand til Kbh? Vi flyttede selv ud SF byen og troede at hus, have og natur ville være optimalt. Men sandheden var at vi savnede alt ved byen – venner, spontanitet, take-out, mangfoldigheden, inspirationen osv osv…. det stod lysende klart meget hurtigt at naturen var skøn (dog knap så meget i de grå vintermåneder) men at det var meget mere os at køre ud i den, når trangen til luft melder sig, i stedet for at bo midt i den…
    Livet med små børn og arbejde kan hurtigt blive en trummerum, så byens mulighed for spontanitet og uforudsigelighed var afgørende for os! Vi rykkede tilbage efter ét år og kunne ikke være mere lykkelige nu. Men vi er også totalt afklarede fordi vi netop har prøvet det af. Måske er det dét der skal til for at I virkelig kan mærke hvad der er rigtigt for jer? Og ja – det er en høj pris for børnene at betale, hvis de skal rykkes ud og så ind igen (har selv 3), men for os har det været nødvendigt og nu hvor vi er på den anden side er jeg SÅ lykkelig for at vi ikke ‘holdte ud’ i forstaden for børnenes skyld.
    Glade forældre giver jo glade børn!

    Svar
    • Frederikke
      Frederikke says:

      Åh, jeg er enig i alt hvad du skriver. Vores hus er nu sat til salg, og vi håber at være tilbage i byen sommer:-)

      Svar
  15. Nat
    Nat says:

    Jeg er flyttet 15 km nordpå, og selvom her er alt – butikker, strand og skov – og en masse kvadratmeter, så savner jeg godt nok byen. At ku mødes med en veninde efter job eller at tage ungerne på en fed legeplads. Selv min ældste som har boet mere i byen end nordpå, savner det. Hun er 7. Hun vil langt hellere på vandlegepladsen end på stranden. Og vores have? Den er vi aldrig i. Selvom der er både trampolin og legehus. Det danske vejr er by vejr.

    Så kan man jo altid gå i Kongens Have 😉

    Svar
  16. Katrine O.
    Katrine O. says:

    Jeg har vist skrevet et par gange eller tre før, men nu gør jeg det lige igen 🙂
    Jeg genkender helt klar også den der ja, nej, ja, nej følelse i forhold til at flytte ud. Havde den helt op til og faktisk også i et par dage efter vi flyttede. Græd lidt sammen med den store af vores børn. Det er jo er kæmpe ryk og når man har et stort barn, der også har et socialt netværk i byen, så er det ligesom at rive et plaster af. Men allerede efter en uge, hvor vi havde arbejdet intenst på indretning og udpakning af flyttekasser, så var jeg helt nyforelsket. Det er jeg stadig her et halvt år efter. Det er en gave til os og vores familie og vores behov for lys, luft, plads og ro at være rykket ud.
    Når det så er sagt, så er det da mere besværligt når invitationerne hos veninderne i Indre by og på Frederiksberg tikker ind. Og også årets firmajulefrokost, der holdes sådan cirka ti minutter på cykel fra vores gamle lejlighed. MEN hverdagene er dem der er flest af og der giver det SÅ meget mening at bo i hus. Så må det sgu koste lidt ekstra i taxapenge til de par gange om måneden, hvor det er nødvendigt 😉

    Svar
  17. Anne Mette
    Anne Mette says:

    Jeg har også skrevet et par gange eller tre ang. Husvalg.
    Vi bor dog igen i Århus efter en lille sviptur i Kbh. Både der og kiggede vi på lejlighed og tænkte at vi SLET ikke var klar til hus og forstadslivet. Vi ville bo i byen og i lejlighed længe pga. Netop de ting du lister op. Vi så alligevel på et par huse, men vi har ikke klar til afstanden fra byen uden mulighed for at cykle. Men…. så fandt vi en gammel pisse charmerende villa i en skønt område 10 min. Cykeltur fra Århus Centrum. Her tror og håber vi at vi får det bedste fra begge verdener. Vi er ikke flyttet endnu, da vi er ved at renovere det. Endnu en tinge vi ALDRIG troede vi ville – vi ville købe noget nyistandsat 🙂 Af alle de 20 huse og lejligheder vi har set, har dette føles mest rigtigt. Jeg håber det også bliver sådan når vi engang skal bo i huset. Men jeg tror tvivl er helt naturligt! Held og lykke med beslutningen ❤️

    Svar
  18. Mette
    Mette says:

    Jeg flyttede ud til Hareskovby. Der gik 2 uger, og så fortrød jeg bitterligt. Det tog 6 mdr. og 2,2 millioner kroner at komme tilbage til København, hvor alt er i cykelafstand. Det var en romantisk idé jeg havde – og den er aflivet nu, kan jeg godt hilse og sige. Så hellere lejlighed og kolo. Men der er jo en million forskellige perspektiver på det her.

    Svar
  19. Marie
    Marie says:

    Vi bor et kvarter på cykel fra Indre by – i lejlighed. Vi vil gerne have hus, men kvadratmeterpriserne her er blevet sindssyge. Vi taler i stedet om Humlebæk. Dog bor mine forældre her, og dem vil vi altså savne virkelig meget. Det er lykken, at de lige kan komme forbi på fem minutter og sommetider hente, selvom de stadig arbejder begge to. Den relation de har/får til vores unger er bare unik, når de ses så meget i hverdagen. Jeg havde det samme tætte forhold til min mormor (guld værd). Min mand er er faktisk den der taler mest for at blive tæt på mine forældre. For os er det meget en afvejning af relationer (også venner) og hus/have. Men husker, at du nævnte, at de forældre også skal nordpå. Så ville jeg flytte i morgen, hvis det var mig 😉

    Svar
  20. Camilla
    Camilla says:

    For snart 5 år siden tog vi rykket fra Nørrebro til Sydfyn, hvor “halvdelen” af os kommer fra – efter 14 år i Kbh. 2 små børn, 3.sal og vask i kælderen harmonerede ikke godt. Bedsteforældre var langt væk, så Byen kiggede vi på ud af vinduerne. Jeg kan stadig savne mangfoldigheden og nyder at komme til Kbh, men savner ikke min/vores gamle hverdag. Jeg stornyder, at vores nu 3 unger kan larme alt det, vi selv kan holde ud, at luften er frisk – og så er vi heldige, at der er godt netværk hernede og mange andre eksil-stobyboere 😊. Sidst jeg var i Kbh på weekend slog det mig, hvor meget af ens familieliv, der er til skue – enten ude på legepladserne, i gårdene, eller i “Byens tilbud”.. Man er altid iblandt andre. Jeg nyder, at vi her kan vælge til og fra – og når vi vælger fra, skal vi ikke tage hensyn til underboen 😉. Der findes fed og kreativ provins (ikke kun strand og skov). Og jeg tror, det er ligesom, når man skal være mor – man ved, hvad man mister, men ikke hvad man får. Held og lykke med jeres beslutning og eventyr, hvorend I havner.

    Svar
  21. Frederikke
    Frederikke says:

    Det du skriver om identitet! Det er faktisk næsten det, der har været det værste for mig – og så selvfølgelig afstanden til byen 🙂

    Super fedt at du deler dine hustanker og tanker om at forlade byen. Meget relevant for mange ser det ud til 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *