Sikkerhed, troskab og gnavne dage

Det gik op for mig for ganske nyligt at jeg ikke længere er bange for at Michael og jeg går fra hinanden. Eller altså det er jo ikke fordi, at jeg tidligere har gået og været decideret i tvivl om vores forhold eller om hans engagement i det. Ikke siden helt i starten, hvor jeg måtte gå til erkendelse og fortælle, hvor meget i tvivl og hvor bange jeg var, hvilket heldigvis udløste en alvorlig snak der varede det meste af et døgn, som fjernede den daglige tvivl og frygt.
Men den dukkede stadigvæk op. Jeg tror det var på grund af vores fortid til dels, men også på grund af nogle dybe revner i mit selvværd skabt af forskellige former for svigt, som gjorde at troen ikke altid var lige stålsat, og særligt i perioder med meget travlhed, hverdagssamlebånd og mangel på kæresteri, har der siddet en snert af frygt i mig. Og igen igen, for sådan er jeg nu engang indretter, har det været dobbeltforstærket af frygten for, hvad andre ville tænke, hvis det ikke holdt. Hvad ville folk dog ikke tro, synes og sige, hvis vi gik fra hinanden. Igen.

Men. Det er forsvundet. Jeg skal ikke kunne sige hvornår eller hvorfor. Men det er fedt. Det er rart, at selv på dage som i dag, hvor ingen har sovet nok, alle er underdrejede og vi er korte for hovedet og konstant kommer til at snerre lidt ekstra og misforstå hvad den anden mener, så gør det ikke noget. Det gør mig ikke nervøs eller ked af det. Den slags dage skræmmer mig ikke længere, selvom jeg bedst kan lide de andre. Både dem hvor vi griner og fjoller og har lange snakke og overskud til hinanden, hvor der på ingen måde hersker tvivl om, at vi er lige præcis hvor vi gerne vil være og alle dagene imellem. Men gad vide om dage som i dag, ikke er med til netop at gøre de andre dage endnu bedre. Det tror jeg.

Og altså, lad mig lige understrege at jeg om nogen godt ved, at alt kan ske, og at jeg også godt ved, at der i alle relationer kan opstå uenigheder og svigt, eller at lyst, kærlighed og sikkerheden kan smuldre eller forsvinde helt. Det ved jeg. Men selv hvis det sker, vil jeg ikke slå mig selv i hovedet over, at jeg engang var sikker som jeg er nu. Sikker, tryg og rolig. Det er os to. Sgu. Også selvom han er pisseirriterende og helt sikkert synes det samme om mig i dag, og andre dage.

9 replies
  1. Emilie
    Emilie says:

    Tak for det og for dig ❤️
    Det er så rart at vide at man (jeg) ikke er den eneste der nogle dage ønsker min kæreste hen til hvor græsset gror eller gror, jeg kan ikke huske det. Du ved hvad jeg mener, tak.
    PS. Forsøger at få logistikken til at passe (meget apropos voksen ABC) så jeg kan se jer live 👍

    Svar
  2. Camilla
    Camilla says:

    Dejlig læsning! Har haft de samme overvejelser og tanker i mit forhold for nylig – det er så rart og dejligt at læse du og andre kan have det ligesådan. I er så gode sammen, det stråler ud af jer og jeres skønne børn! 🙂

    Svar
  3. Anne R
    Anne R says:

    Det er sgu meget rart at høre, at andre også kan finde deres mænd pissehamrende irriterende, uden at man af den grund er i tvivl om, at man godt vil beholde ham.

    Svar
  4. Living With Less
    Living With Less says:

    Min mand irriterer også mig på daglig basis (og omvendt, det er jeg ikke i tvivl om!), men hold fast hvor jeg også elsker ham. Vi har været sammen i 11 år, og jeg siger stadig jeg elsker dig til ham flere gange om ugen. Ikke af vane eller fordi jeg synes, jeg skal, men fordi jeg mærker det så tydeligt.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *