Aftaler jeg laver med mig selv. Og måske bryder.

 

Jeg sætter en dyd i at overholde aftaler, komme til tiden og holde hvad jeg lover. For det meste med succes. Jeg er absurd god til at holde på hemmeligheder, ikke mine egne dog, dem plaprer jeg gerne ud til højre og venstre, overbevist om at andre også er gode til at holde på dem, hvilket desværre ikke altid er tilfældet. Til gengæld kan jeg holde på andres til evig tid, og kommer ofte til at holde på dem længe efter de slet ikke er hemmelige længere. Loyalitet vægter jeg i det hele taget højt. Gode egenskaber synes jeg selv, som jeg håber at kunne viderebringe til de der sjove og enormt søde børn jeg har. Nåhm, det skulle slet ikke handle om alle de gode sager, jeg netop fik slået fast om mig selv, hvilket når man ser det opskrevet på denne måde måske virker en anelse prætentiøst, men der er en pointe, eller en vinkel om ikke andet.

Det gik nemlig op for mig tidligere i dag, hvor helt vanvittig dårlig jeg er til at være alle de ting overfor mig selv. Både det med hemmelighederne, men også aftalerne. I kender det sikkert godt, at man beslutter sig for at træne i morgen, ikke spise flere p-tærter før november eller ikke købe flere spidse laksko, og så gik der lige præcis én dag og man har shoppet vidunderlige spidse lakballerinaer, tømt en halv æske p-tærter og trykket Nope! Da træningsappen spurgte om man havde 7 minutter. … altså hypotetisk. Selvfølgelig.

Jeg har for eksempel indgået nedenstående aftaler med mig selv, og jeg har virkelig i sinde at overholde dem. Men … Lad os nu se.

– Jeg må ikke shoppe sort og gråt tøj resten af året. Jeg skal simpelthen have flere farver ind i mit skab …
– Jeg skal gå tidligere i seng. Er i konstant søvnunderskud. Ikke attraktivt, hverken på ansigtsfronten eller humør/overskud-mæssigt.
– Jeg skal hænge mit tøj på plads hver dag.. (Vi har ingen ‘the chair’ det nye sted, så det bliver ret meget ‘the floor’)
– Jeg skal lege mere med mine børn og blive bedre til at lægge telefonen væk. De har limited skærmtid, det skal jeg også have.
– Jeg skal ikke spise slik hver dag. Jeg smager nærmest ikke på det længere. Det er sgu spild af sukker.
– Jeg skal tænke pæne ting om mig selv. Hver dag, og cut me some slack. Tænk at det ordentlige menneske jeg beskrev i starten af indlægget, kan være sådan en tarvelig gimpe.

… og nu går jeg i seng! Det har jeg nemlig aftalt.

Behagelige, men seje efterårsstøvler fra ECCO

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF ECCO

Jeg har nævnt det flere gange her på domænet. At jeg gik og drømte om et par snørestøvler, der både var seje og feminine på samme tid. Noget, der godt kan være en udfordring at finde, særligt når man som jeg er indehaver af et par ret store fødder. ECCO har i løbet af de sidste par år virkelig oppet sig på designdelen, og hvor jeg tidligere kun har købt børnestøvler fra mærket, da kvaliteten ikke er til at tage fejl af, begynder jeg selv oftere og oftere at vende mig om efter deres butiksvinduer og forelske mig i sko til mig selv også. Blandt andet et par seje, men feminine støvler med snørrebånd, præcis som dem jeg har søgt efter med lys og lygte.

Det er dem her. Ecco Shape 25 hedder de. De koster 1300,- hvilket jeg tilmed synes er en fair pris for et par solide læderstøvler, der er virkelig gode at gå i (dog skal de altså lige gås til. Jeg fik vabler på hælene første dag). Hvad der er endnu bedre er at, der er lynlås i og at man derfor undgår at skulle binde dem, hver gang man skal have dem af og på. Bonus, når man i forvejen knap nok kan finde tid til rent faktisk at tage sko på.

Jeg bruger dem primært til kjoler, både korte og lange. De er også pæne til jeans, men personligt klæder den sammensætning ikke mig. Men derimod elsker jeg kombinationen af en lang kjole og støvlerne, samt et par tykke strømpebukser og nederdel/kjole. Herrepænt, synes jeg.

Find støvlerne og se resten af ECCOs ret fine sortiment lige HER