Når der ikke er flere ord … Og en lillebitte afsløring

Jeg forsømmer bloggen. Lidt med vilje og nu skal I høre hvorfor. Lysten er der som altid, tiden er der ikke, som altid. Jeg bruger en masse tid på podcast, andre skriverier, og selvfølgelig min familie. Loulou er syv måneder nu og har flere vågne timer i løbet af dagen, hvor jeg gerne vil være på hende. Nætterne er i øvrigt lidt stride for tiden, så jeg er i underskud på den konto også. Det der med at tiden flyver og at der ikke er nok timer i døgnet er der virkelig noget om.

Jeg elsker bloggen, og er så stolt og lykkelig over at den er blevet min levevej. At tjene penge på, at lave det man synes er allersjovest, er et drømmescenarie og jeg håber ikke at jeg behøver understrege, hvor glad den og I gør mig.

Det der tilgengæld er en af ulemperne ved at have sin hobby som arbejde, er at man nogle gange godt kan køre lidt død i den. Ikke som i at jeg ikke ønsker at blogge længere, nej nej, slet ikke, langt fra. Men jeg har længe haft behov for noget andet også. Jeg savner ikke det almindelige arbejdsmarked. Jeg elsker friheden i det jeg laver nu, elsker at jeg bestemmer selv, og alle de ting jeg potentielt kunne savne har jeg løst. Jeg har kollegaer og en fysisk arbejdsplads, hvilket nok er det jeg kan komme i tanke om kan være den største ulempe at måtte undvære i det selvstændige, altså udover det med, at ingen lige kan tage over, hvis man gerne vil på ferie eller man bliver syg, men den pris betaler jeg gerne, for at være min egen chef sammen med alle de andre plusser, som jeg nok skal lade være med at kede jer med.

For nogle måneder siden hyrede jeg en agent, som jeg deler sammen med tre andre kollegaer i fællesskabet Confetti.
Det betyder at en masse af mit arbejde ligger i hendes hænder og jeg kan fokusere på det sjove, det jeg elsker. At skrive, at udarbejde koncepter og indhold, og at skrive (ja, det nævner jeg to gange, for det er virkelig nummer 1 for mig).

Noget den tid har givet mig, har jeg ikke brugt på bloggen, men på en anden drøm. Tre faktisk. Den ene er der sat punktum ved og skal nu bare forbi en tegner. Det er en børnebog som Otto og jeg har skrevet sammen. Den hedder ‘Lars i junglen’ og er skideskæg, hvis vi selv skal sige det. Mere info om det projekt kommer så snart jeg selv ved mere.

Det andet jeg har gang i er noget mere omstændigt og tidskrævende, og svært, men helt fantastisk og forhåbentligt kan jeg også give jer noget mere konkret info snart. Og det tredje er noget min mand og jeg har snakket om længe. Noget der kombinerer hans firma og mit. Det er slet ikke hemmeligt noget af det, og jeg prøver ikke at være mystisk eller vigtig, det er bare helt vildt udefineret og løst stadigvæk.

Der er med andre ord fart over feltet og det er så dejligt, men det gør desværre også at ordene slipper op undervejs og derfor er der ind imellem et par dage mellem indlæggene herinde, men jeg kan se at I følger med alligevel og tak for det. Tak for det hele.

 

13 replies
  1. Cecilie
    Cecilie says:

    Det lyder spændende – og den børnebog bliver et sikkert hit 👏🏼

    Jeg har lidt ønsker til blogindlæg:

    • Hvis du vil dele – hvordan Uma har det med at være storesøster? Udfordringerne og alt det dejlige.

    • Hvordan klarer du flere dage alene med mange børn? Det er snart min tur. Og den mindste er 14 dage. Den store er 6 og den midterste 2.

    Jeg er nysgerrig fordi du på mange punkter er en inspirerede kvinde for mig og jeg er i en situation lige nu hvor jeg føler mig hårdt ramt af at være mor til tre. Børnene er skønne – men hvordan får jeg tid til alt det praktiske ? Komme i bad? Kysse min mand? 😊😊😊😂😂😂

    Åh Gud.

    Kærlig hilsen Cecilie

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Gode ideer til indlæg, tak. Og tak for de pæne ord.
      Mit bedste råd i perioder, hvor man er alene er: Sørg for at have et fyldt køleskab, spis en masse rugbrødsmadder, bestil pizza og lad vasketøjet stå.
      Og jeg når altså heller ikke det hele altid, men så når jeg det en anden dag. Børnene, og kys til manden er det vigtigste 😉

      Svar
  2. Mette
    Mette says:

    Hvor er det dejligt, at du har fået tid til at lave endnu flere ting, der inspirerer dig. Jeg synes ikke, det gør så meget, at der ikke kommer så mange skriv fra din hånd, når nu man får en daglig dosis på instagram og en podcast med masser af gode tanker (næsten) en gang om ugen. Det er hermed en anbefaling til dem der måske savner mere på bloggen 🙂
    Jeg synes i hvert fald ikke, at du behøver undskylde overfor dine læsere, når du i så stort omfang deler ud af dig selv på flere medier. Tak for at dele!

    Svar
  3. Simone
    Simone says:

    Jeg kommenterer aldrig på noget, på trods af, at jeg følger ret mange bloggere, men nu kommer min første kommentar altså. yay!
    Jeg lærte dig, at “kende” en ret kedelig dag i 2.g, mens du var gravid med Uma. Jeg brugte meget lang tid på at hitte rede i hvem du var, dit univers og din og Michaels kærlighedshistorie, hvor jeg måske skulle have koncenteret mig om religion og oldtidskundskab – hvad der nu ellers var på skoleskemaet. 😉
    Men altså – jeg har været forelsket lige siden for her to år efter, så hænger jeg altså stadig ved! 🙂 
Du gør det skide godt! Du er min absolutte yndlingsblogger og jeg har fuldt ret intenst med på både instagram, snapchat mm. og elsker det! Jeg er startet på universitet nu her og tiden løber virkelig afsted og fra mig, så jeg får slet ikke fuldt med på samme niveau mere. MEN du er helt klart noget af det, som jeg prioriterer, når jeg har tiden til det – også fordi dine børn bare er så søde! :-))
    Jeg synes virkelig, at du er noget så sej. Jeg er faktisk lidt misundelig! (Og det kommer altså fra en på 21 🙂 )
    Jeg GLÆDER mig til, at se alle dine fremtidige projekter – jeg er slet ikke i tvivl om at lige meget hvad du rører ved, så kan det næsten kun komme glimmer og confetti ud af det 😉
    Så skidt med, at der glipper nogle indlæg og at du ikke opdaterer så ofte, som du måske gerne vil – det er fantastisk, at du overhoved gider. Det er fantastisk, at du orker at være konstant på for det er da virkelig sjældent, at der ikke ligger en instastory fra dig, når jeg går på instagram.
    Hatten af for dig og det du gør! Jeg bliver sgu hængende nogle år endnu. 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Simone Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *