Kærlighedsovervældelse

Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte. Egentlig ville jeg have skrevet om noget helt andet i dag, men det kan jeg ikke før jeg har sat ord på det der skete i går. Eller rettere, det der er sket siden det der skete i går.

Jeg er druknet i kærlighed og jeg er så overvældet og rundtosset, at I slet ikke forstår det. Min veninde, som jeg viste mailen til, skrev det her indlæg i går, hvilket har sat gang i et kærlighedshashtag på instagram, som jeg sammen med kommentarer er blevet bombarderet med lige siden. Jeg har ikke engang nået at læse halvdelen af de kommentarer, beskeder og mails jeg har modtaget, for jeg glemmer helt at trække vejret, når jeg læser dem, så jeg bliver nødt til at tage det i etaper og lade det synke ind. Jeg er rørt, stolt og overvældet, både på mine egne vegne, men sgu også på vegne af alle de kvinder derude, der har gennemgået følelsen af nederlag og skam. Jeg har hylet flere gange det sidste døgn end jeg kan tælle, og ikke fordi jeg har været ked af det. Slet ikke. Men af glæde, og over alle der har taget sig tid til at sende mig deres historie, opløftende kommentarer, eller bare har delt det hashtag Cana satte i gang i går. Shit mand. Jeg er verdens heldigste og I er verdens bedste.

Tak. Jeg er (næsten) uden ord.

 

17 replies
  1. Anne Sinding
    Anne Sinding says:

    #alleelskersneglen❤️
    Også mig, og alle din blog indlæg, fredagsfølger mm. Jeg sluger det hele råt, med et smil på læben, en tåre i øjenkrogen og den dybeste respekt for dit arbejde.

    Svar
  2. S
    S says:

    Hej Cille! I sommers sendte jeg dig en DM på Instagram – jeg håber sådan at du en dag får tid til at læse den 🙏🏽 Og i mellemtiden vil jeg bare sige, at du absolut fortjener en røvfuld kærlighedsstøv i din retning! #alleelskersneglen

    Svar
  3. Christina
    Christina says:

    Du har fortjent det. Med dit kapitel i Canas bog giver du en stemme til alle os, der gav vores barn flaske. Jeg fik aldrig selv muligheden for at give amningen et forsøg, for uanset hvad jeg gjorde, løb mælken aldrig til. Jeg har grædt mange salte tårer over det og værst var det faktisk dengang en semi-kendt blogger svarede min kommentar om at hendes påstand om at “mødre der gav deres barn flaske, direkte var skyld i at deres børn blev syge” var meget generaliserende og ikke særligt rar, med den endnu værre kommentar “I mødre der vælger ikke at amme tager da også bare alting så personligt, slap af”. Den sidder stadig dybt i mig, på trods af at hun jo er en komplet fremmed, der ikke kender mig eller min histore. Du er en fantastisk mor, der gør hvad der er bedst for din familie ❤️

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det er mega sårende med den slags påstande. Jeg kan sagtens genkende at enkelte ord og kommentarer kan sidde i en længe. Dem har jeg også et par stykker af i lommen som måske aldrig preller af.
      Tak. Jeg er sikker på at du er det samme <3

      Svar
  4. Merete
    Merete says:

    Du er fantastisk – og dine ord om amning har været helende for mange! Der er da ingen læsere her på domænet, som alvorligt kan betvivle hvor god, du er for dine børn! Bliv ved med at blive ved!
    Jeg er også vild med, hvordan Cana bakker dig op. Jeg synes desværre bare det hele har fået lidt misfarvning af, at Canas oprindelige indlæg indeholdt en ufortjent sviner til en anden dygtig blogger (der nu som direkte konsekvens tager en pause – og som i øvrigt intet havde at gøre med sagen). Det slår altså lidt skår i søsterglæden, at man ikke kan bakke den ene op uden at nedgøre en anden – især i et indlæg, der ellers handlede om at støtte hinandens forskelligheder og tale pænt.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Tak ❤
      Jeg tror, eller jeg ved, at Canas intention ikke var at nedgøre nogen, og da slet ikke Stine, som både hun og jeg har stor respekt for og rigtig godt kan lide. Men at det blev beskrevet uheldigt, kan de fleste af os (inklusiv Cana) godt blive enige om.

      Svar
  5. C
    C says:

    Du er fantastisk og virker til at være den mest vidunderlige mor nogen kunne ønske sig. Det stråler jo ud af dig på bloggen og insta hvor meget du elsker dine børn og hvor god og omsorgsfuld en mor du er. Jeg blev så ked af det, da jeg læste om kommentaren. Den sviner fortjener du på ingen måde. Jeg har ikke selv børn og har derfor heller ikke læst kapitlet i Canas bog. Men… jeg er trofast følger herinde og har fulgt med i det du har skrevet om emnet. Min egen svigerinde valgte ikke at amme sine to børn, ikke fordi hun ikke kunne, men fordi hun simpelthen bare ikke havde lyst. Det var der ingen i familien eller hendes omgangskreds der blandede sig i og sådan burde det også være. Det er hendes bryster, hendes børn, hendes valg. Længere er den ikke. Jeg kan blive helt bange for den dag jeg selv skal have børn, hvis det er sådan at blive mor – at alle skal have en mening om mine valg. Og det er jo hvad jeg efterhånden kan se sker på nettet. Det synes jeg er skræmmende og grænseoverskridende.
    Jeg ved kommentarer kan ramme, men jeg synes du skal prøve at holde fast i tanken at du tog et valg der var bedst for dig og dine børn. Og det er kun dig der ved hvad det er og ikke alle andre. Du gør det godt <3

    Svar
  6. Alberte
    Alberte says:

    Jeg er det første barn, og min mor græd i 3 måneder mens jeg blev ammet har min far fortalt.
    Min lillebror er flaskebarn fra nærmest dag 1. Jeg husker hans ankomst til verden, og at jeg måtte være med til at give mad og varme det op. Og far kunne give mad. Som storesøster var det magisk, og jeg tror det har givet et vildt godt søskendebånd.
    Så jeg tror det så absolut også er en fordel ved det, og over det vigtigste – nemlig mors ha-det-godt.

    Også elsker jeg din blog, det er den eneste jeg følger fast. Jeg ser hver eneste af dine insta-storys. #alleelskersneglen.

    Svar
  7. Rikke
    Rikke says:

    SÅ unfair en mail og på ingen måde korrekt. Der er ingen tvivl om, at du er en fabelagtig mor, det vil enhver, der læser med hos dig kunne se.
    Jeg har ikke læst Canas bog, men jeg husker helt tydeligt da jeg læste dit indlæg om ikke at kunne amme Uma, og også senere dit indlæg om det samme med Loulou.
    Særligt det første hjalp mig afsindigt meget med at acceptere at jeg kun delvist havde ammet min datter, der nu er 4 år. Ikke nok mælk og derfor fik hun suppleret med flaske. Jeg slog mig selv så meget oven i hovedet over det, og græd usandsynligt mange tårer over det, og havde besluttet at med min søn, der nu er 9 måneder skulle det være anderledes. Det blev det bare ikke, og igen var det så dejligt at læse, at jeg ikke var alene med usamarbejdsvillige bryster og tårer ned af kinderne. Og det endda fra min yndlingsblogger, som ihvertfald er en god mor. Og så var jeg det jo nok også. Din beskrivelse af dine bryster i voksen ABC var iøvrigt spot-on for mig 😊 Tak for pokker. Du er den bedste!
    #alleelskersneglen

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *