Ingen stemme, måske skoldkopper og tarvelighed i indbakken

Efterårsferien er slut om lidt. Lige om lidt. Den har været lang, men god. Vi startede den med sygdom, og slutter den på samme måde. Jeg har nærmest ingen stemme og den smule der er lyder som scooby doo, hvis altså scooby doos stemme var ved at gå i overgang, og det føles som om at jeg har gurglet med syre eller har skreget højt og længe. Ingen af delene er tilfældet, men ondt gør det. Loulou er plettet og jeg mistænker skoldkopper, men er i tvivl. De har det jo med at snyde os de pokkers kopper, og hun virker sådan set frisk nok udover den plettede krop, så måske er det bare fordi hendes feber fra tidligere på ugen er væk.

Foruden en hals i brand og plettet baby har søndagen budt på kontraster. Mine forældre var på besøg, der var kage og latter fra dem med stemmer. Jeg hyggede mig også, men har haft en tåge over mig. En trist og vred tåge. Tidligere i dag landede der et decideret hadefuldt skriv i min indbakke. Det hænder indimellem, sjældent heldigvis. Meget sjældent. Det jeg modtog i dag er tydeligvis skrevet udelukkende for at gøre mig ondt, men det der gør mig mest arrig er, at jeg lader det gå mig på. Jeg ved godt at det er usande ting der står deri. Ved godt at jeg ikke er en dårlig mor, at jeg skriver godt, at mine ammestop har været det eneste rigtige, at mine børn har det godt og at afsenderen bevidst prøver at ramme mig, hvor det gør ondt. Jeg ved også at jeg ikke bør tænke på det, lade det gå mig på og da slet ikke skrive om det. Mobbere skal ties ihjel, er det ikke sådan? Men engang imellem skal de måske også vide, at de er nogle røvhuller, der spilder andres tid og skulle skamme sig.

Jeg er en pissegod mor, en dygtig blogger og et ordentligt menneske. Måske er du, afsenderen af den modbydelige mail, også alle de ting, men uhøflig og tarvelig er du sgu også, og du har trådt på min søndag og på mig. Skam dig.

Nu når det er ude af verdenen, vil jeg gerne endnu engang fortælle alle jer mødre, der følger med derude, at amning ikke nødvendigvis er lig med godt moderskab. Der er så mange måder at være en god mor på. En af dem er ved at tage nogle svære valg, valg der nogle gange kan løfte øjenbryn i omgangskredsen og samfundet. Ammestop, skilsmisse, flytning, langtidsamning, kostomlægning, altmuligt. Alle mødre gør det bedste de kan, alle! Tvivl ikke på det, døm ikke og tal fucking ordentligt 😉

God søndag

96 replies
  1. Mette
    Mette says:

    Øv hvor er det tarveligt at sende sådanne beskeder. Uanset om man kan li folk eller deres meninger kan man i det mindste holde dem for sig selv. Er kærligt klap på skulderen herfra. Jeg nyder at læse med og synes du er ret fantastisk!

    Svar
  2. Mette M
    Mette M says:

    Har fulgt med i dine skriverier et stykke tid men ikke kommenteret før. Vil bare sige at jeg synes du gør det fantastisk og det du sender ud i universet på din blog og din Instagram er et lyspunkt i min barselstrætte hverdag. Tak for det og tak for dig. Masser af kærlighed og respekt og ønsker om god bedring herfra

    Svar
  3. Marie
    Marie says:

    Åh hvor bliver jeg bare forfærdeligt vred når jeg hører det! Hvor er det mega fuxking tarveligt, utilstedeligt og aldeles ubegrundet. Du er så sej, du er så dygtig til at skrive, du er SÅDAN en god mor (det skinner så meget igennem) og jeg er sikker på du er helt vidunderlig bare dig. Fy for den lede. Det er svært nok at være mor uden at få alle mulige fordomme kastet i hovedet af fremmede mennesker. Jeg synes du gør ret i at sige fra og sige det højt og stå ved hvor ondt det gør. Mobning skal ikke ties ihjel, trolls skal skammes ud så de kan stå til ansvar. Du er sådan et følsomt og smukt reflekteret powerhouse. Keep shining!

    Svar
  4. Viola
    Viola says:

    Hold op, hvor tarveligt… og hvorfor, hvorfor gider man spilde sin tid og energi på at skrive mails til andre om det? Det har jo kun til formål at gøre ondt! Ift til knopper… hvad med 3 dagsfeber? Vi havde et forløb med vores ældste med 1 1/2 dags feber og et par dage efter kom der knopper – vagtlægen jeg talte med sagde, at det var et typisk forløb ved netop 3 dagsfeber 😊

    Svar
  5. Victoria
    Victoria says:

    Uden at kende dig, synes jeg at du er et af de sejeste mennesker du virker uendelig stærk og til at have fundet en ro i dig selv.

    Svar
  6. Kristine
    Kristine says:

    Måske tredages feber? Slutter med knopper nemlig. God bedring med jer uanset.
    Elsker at følge med. Du er et af de sejeste mennesker jeg ‘kender’ til.

    Svar
    • Kristine
      Kristine says:

      Forresten så endte jeg også ud med at stoppe amningen. Det fungerede ikke. Og dit indlæg om Uma og amning hjalp mig så meget. Jeg var pludselig ikke alene om det.
      Det ville jeg bare lige takke dig for.

      Svar
  7. Lena
    Lena says:

    Søde Cecilie. Du skal aldrig lade dig gå på, når andre har et usselt og kujonagtigt behov for at sprede deres holdning og galde over et medmenneske, mens de bare gemmer sig bag en skærm. Aldrig….. Det er et trist menneske, som har sådan et behov for at gøre en anden ond ved sine hårde ord. Herfra sendes ihvertfald det største og varmest knus i din retning. Husk, at vi er rigtig mange som kigger herind hver dag, blot fordi vi bliver glade inden i over dine skrevne ord og det menneske du er❤

    Svar
  8. Mette
    Mette says:

    Jeg gad så godt at en af de mobbere en dag meldte sig på banen og forklarede hvorfor behovet for at sende de beskeder afsted opstår!? Jeg har så svært ved at forstå hvad der kan få folk til det! Jeg vil altså våge at påstå at man er mere end bare uhøflig og tarvelig, man er jo decideret ondskabsfuld og ubehagelig og et sørgeligt menneske!
    Øv at det får lov at fylde noget som helst, det fortjener du bare overhovedet ikke!
    God bedring.

    Svar
  9. Piximouse
    Piximouse says:

    Øv, hvor tarveligt. Fatter ikke afsenderens hensigt… det er simpelthen lavt. Så lavt!

    Har lyttet til nyeste afsnit af VoksenABC tidligere i dag, og glæder mig endnu mere til at høre jer live til november. Jeg tænker, det bliver en voldsom skør oplevelse for jer, at vi der kommer, føler vi kender jer godt… men at I omvendt ikke (måske lidt eller slet ikke) kender os!
    Må man måske komme til at sige personligt hej? Og bliv ikke bange, hvis der ryger et kram i jeres retning… eller ja… 😘

    Svar
  10. Maj
    Maj says:

    Det fortjener du ikke.
    Du skal have en kæmpe highfive for at dele så meget her på domænet.
    Du gør en forskel.
    Du skal vide at din åbenhed omkring ammestopet med Uma muligvis har reddet mig fra en potentiel fødselsdepression.
    Jeg kunne ikke amme min søn, trods lang og sej kamp. Jeg havde skyklapper på og var helt ude i tovene.
    Jeg følte mig meget forkert og alene som ny mor, men dine indlæg fik mig til at tro på at jeg stadig kunne være den bedste mor for min søn, selvom amningen ikke lykkedes.
    Tak for dig!!!

    Svar
  11. dorthe
    dorthe says:

    Folk burde skamme sig. Hvad bilder se sig ind? Jeg har en datter på 8- hende ammede jeg. Nu har jeg fået en datter mere. Hun er flaskebarn, da jeg fik en blodprop 14 dage gær kejsersnit og er kommet på blodprophæmmende medicin.. Folk har deres meninger. Pis dem i øret.
    Kys herfra

    Svar
  12. Rikke
    Rikke says:

    Du er en fantastisk mor!! Jeg har faktisk tænkt hver dag i denne uge hvor imponerende flot du klarer dine syge børn og det at du også selv er syg. Jeg når dig ikke til sokkeholderne når jeg er i lignende situation!! Pisse godt klaret💪🏼
    Jeg ELSKER at følge med hos dig. De tanker du har (det med af og til at lade de negative tanker fylde for meget, arbejde på at finde ja-hatten frem mm.) troede jeg, at jeg var den eneste der gik og “dealede” med. Men du sætter gang på gang ord på mine tanker og følelser, du skulle bare vide hvor meget det betyder for mig. Tak for det!! Du inspirerer mig hver evig eneste dag og gør mig til et mere indsigtsfuldt menneske.

    Svar
  13. Trine
    Trine says:

    Hvorfor gør nogen dog sådan noget?
    Du virker til at være den sejeste mor, kone og veninde i verden! Så skid hul i den mail – selvom det er svært – og hav blot medlidenhed med den person der har sendt en sådan mail. Det må være en der har det rigtig svært.
    Fortsæt med at være præcis som du er! Du er min yndlingsblogger over alle!!

    Svar
  14. Anne Christiansen
    Anne Christiansen says:

    Hvor er det småligt og utrolig nederdrægtigt at have brug for at nedgøre andre. Forstår ikke hvad afsender får ud af det.Man må have en ualmindeligt kedeligt liv selv eller måske være fyldt med misundelse på det som du har og kan! Tænker det sidste..
    Og tænker som en forfatterinde engang beskrev det: Der findes et sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden!
    Så afsender af den besked til Cecilie – SKAM dig!
    Og Cecilie håber du kan få det ud af systemet og have en god søndag aften med din familie.

    Svar
  15. Nikkie
    Nikkie says:

    Åndssvage mennesker er der mange af! Jeg ville bare skrive, at du for mig er en kæmpe inspiration særligt pga, at du har turde skrive om dine ammestop. Det hjalp mig helt vildt meget med min søn, da jeg fik ham og måtte gå over til at supplere for senere at droppe amningen, da han var 4 mdr. Det hjalp, at nogen sagde det højt og sagde at det var okay, og jeg ikke var alene!
    For bare 3 dage siden googlede jeg sneglcille og ammestop, fordi jeg nu står lidt i samme situation med lillesøster på 8 uger, og har haft brug for at blive mindet om, at den gode mor ikke sidder i brysterne. Så tak! Virkelig.

    Svar
  16. Ninna
    Ninna says:

    Det at være en god mor, kan altså aldrig nogensinde sidde i brysterne! Man er derimod ikke et særligt godt forbillede for sine børn (og dermed måske ikke en særlig god forældre), hvis man ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt overfor andre mennesker.
    Sneglcille du er en fantastisk mor, blogger og kvinde!

    Svar
  17. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Jeg ligger med lungebetændelse og har så ondt af mig selv, at jeg ikke magter mine børn. Har seriøst ligget i sengen hver dag i ferien, og overladt alt til min mand. Jeg magter dem simpelthen ikke, når jeg har det elendigt. Du tager sådan noget i strakt arm (og giver mig lidt dårlig samvittighed, men det er jo ikke din skyld 😉)
    Du er så usandsynligt sej! En virkelig god mor. Ingen andre kan sige noget andet. Altså, for det passer ikke…

    Svar
  18. Majken
    Majken says:

    #alleelskersneglen
    Dén, der har nogen som helst tvivl om dine evner som mor og menneske, bør nok nærmere kigge ind i sig selv.
    PS: har lige hørt “Q for quinde” og det rørte mig flere gange. Som så mange andre afsnit også har gjort, men er nået til Q nu. Jeg glæder mig til at høre hvad i finder på bagefter 😊

    Svar
  19. S
    S says:

    Kære Cecilie. En virtuel krammer herfra!
    Og så vil jeg istemme mig koret; jeg synes, du er hammer dygtig til det, du laver, og jeg stornyder at læse med.
    Og når jeg ser dig i morrollen på bl.a. fredagsfølger (omend det jo er et meget lille udsnit af dit liv og den rolle), tænker jeg altid, at jeg håber, jeg bliver ligeså god og nærværende en mor, som du er, når jeg selv skal have børn en dag. Og samtidig en mor, som er så tro mod sig selv og ikke går på kompromis blot for at opfylde andres (ligegyldige) forestillinger til lige netop den rolle.
    Jeg håber, at du får en rigtig dejlig søndag aften med bedre humør, for det fortjener du. og ellers starter der heldigvis en ny uge imorgen 🙂

    Svar
  20. Therese
    Therese says:

    Bliver fandme så trist og harmdirrende vred, når nogle folk gør sig selv bedre end andre!
    Der findes er særligt sted i Helvede, for kvinder som ikke hjælper hinanden! Jeg håber det er sandt, og at selvhøjtidelige, lede kællinger havner der.
    Cecilie, du er en skidegod mor – du har 3 børn i harmoni, det emmer din IG og story af.
    Selvom det er svært, så bare husk det med Helvede – der havner de dumme damer, der prøver at overbevise dig om andet.
    Kram, bare kram ❤️ Og god bedring!

    Svar
  21. Simone Dusine
    Simone Dusine says:

    Jeg synes du er så god på alle måder og samtidig nede på jorden, at du tager det “til dig” er vel blot menneskeligt. Mht. din hals – har jeg altid troet på halstørklæder og varme indtil en læge fortalte mig at man skulle køle den så hævelsen kunne falde, f.eks. spise is og sove køligt. God bedring!

    Svar
  22. Mullefilumsen
    Mullefilumsen says:

    Av! Sådan en modbydelig skrigeskinke.

    Gu’ er du en god mor! Og en god blogger. ❤️ Og den pat/ikke-pat-debat er simpelthen til at få uregelmæssig menstruation over. Altså helt ærligt – vores børn får mad. Det er vel det der er vigtigt!

    Svar
  23. Trine
    Trine says:

    Hvis jeg en dag skulle få børn, så vil jeg håbe jeg bliver en lige så god mor som dig. Du virker meget overskudsagtig, tager det hele i strakt arm, og dine børn virker så harmoniske.

    Det er et menneske der har det skide dårlig med sig selv, der sætter sig ned og skriver en sådan mail til en anden. Det mider mig om det her blogindlæg som Michelle Hviid har skrevet: https://www.bt.dk/nyheder/michelle-hviid-det-er-svaert-at-tilgive-sig-selv

    Ligemeget hvor skide dårlig man har det, er det aldrig en undskyldning. Be nice. Always.

    Du’ for sej. Husk det!

    Svar
  24. Kirsten
    Kirsten says:

    Kære Cecilie. Håber du har fundet pyt knappen, og ikke lader dig gå på af tarvelige beskeder. Amning virker for nogen og ikke for andre, og som mor gør man altid det der er bedst for en selv og ens børn. Tak fordi du deler det gode og det svære med alle os der læser med, selvom det kan være sårbart 💕

    Svar
  25. Malene
    Malene says:

    Øv for et tarveligt menneske – et trist gråt eksemplar af slagsen. Der er absolut ingen tvivl om at du er en dejlig mor og det moderskab sidder ikke i brysterne men i dit hjerte, sjæl og sind.

    Svar
  26. Cecilie
    Cecilie says:

    Øv, tænk at folk ikke har noget bedre at bruge deres tid på. Hvad i alverden får vedkommende mon ud af at sende den mail? Man kan undres!
    Tak for en dejlig blog, du virker som et rart og sjovt menneske, og er uden tvivl en fantastisk mor!
    Kh en fellow Cecilie

    Svar
  27. Lise
    Lise says:

    Æv, sikke en tarvelig handling. Det er tydeligvis en der ikke er helt rask oveni. Prøv om du kan glemme det. Der er så meget, skønt og godt og vigtigere, du kan glæde dig over i dit fine liv. Knus og gode vibes herfra❤️

    Svar
  28. Anne Mette
    Anne Mette says:

    Gud hvor jeg dog ikke fatter det. Jeg forstår ingenting af at nogle mennesker kan tænker: “nu sætter jeg mig lige ved min computer og bruger tid og (mangelende) hjerne, på at skrive noget virkelig nederen til andre mennesker. Uden grund! Om jeg fatter set!!! Jesus altså. Anyways. Du er sej og fantastiske til det du gør og jeg ELSKER at følge med!

    Svar
  29. Kitt
    Kitt says:

    Jeg ammede selv i 10 måneder og burde have stoppet 9 måneder tidligere. Amningen kom nemlig aldrig til at køre og jeg havde en barsel med alt for mange bekymringer og en konstsnt følelse af utilstrækkelighed. En god mor tænker ikke kun på sit barn, men også på sig selv. For har man en glad mor, har man et glad barn. Tror i hvert fald ikke mit barn sætte pris på mine daglige sammenbrud, der blev gemt bag stofbleen. Så tillykke til dig og respekt for din styrke. Og respekt for dine skriverier, skønne familie og din karriere-power. Jeg drømmer dagligt om at springe ud af skrive-skabet og der er skrive-gaver som du, en meget stor inspiration.
    Og hey – et smukt og empatisk menneske (so it seems) skal da ikke ødelægges af barndommens bøller eller voksen-mobbere. Du kan godt være stolt af dig selv.
    Så hurra for seje kvinder og øv for bøllerne.

    Svar
  30. Camilla
    Camilla says:

    Du skal bare vide, at du på mange måder er det, jeg stiler efter i mit moderskab. Du er så sej og god og fin, at jeg kun kan blive inspireret og imponeret.
    Derudover er du også min yndlingsblogger, så skrive kan du i hvert fald også ♥️
    Jeg er ked af, at vedkommende som har skrevet til dig, føler det så meget anderledes, og at vedkommende ligefrem valgte at skrive til dig, går over min forstand. ♥️

    Svar
  31. Nina
    Nina says:

    Hvor er det tarveligt og unødvendigt. Du er en fantastisk mor og det ved alle, men forståeligt nok, så rammer det hårdt, når folk er bevidst ondskabsfulde. Jeg ville selv blive så ked af det! I er sgu seje, I bloggere – det kræver mod at lægge dele af sit liv på offentlige medier og derved agere skydeskive for tarvelige personer, MEN jeg (og heldigvis langt størstedelen af alle dine læsere) elsker din blog og din instagram og bliver både underholdt og inspireret. Respekt og mange gode tanker herfra. Tak for verdens bedste blog. 🙂

    Svar
  32. Pernille Chioma Ementa
    Pernille Chioma Ementa says:

    Jeg følger Cana og hun linkede til din blog.
    Mine 3 børn er store nu (12, 15 & 17) men jeg følger med hist og her.
    Hvor er det tarveligt at angribe dig fordi du ikke har kunnet amme dine børn.
    Det der er vigtigt er, at børnene får den næring og omsorg de skal have for at vokse – og det er altså ikke afgørende om det er mælk fra bryst eller fra flaske.
    Jeg håber, du kan parkere den kvinde som har haft behov for at nedgøre dig – glem det hun har sagt om dig – hun kender dig jo ikke. Jeg kender dig heller ikke, men kunne aldrig finde på at skrive sådan til et andet menneske.
    Jeg ønsker dig alt det bedste og stoler på Cana, som siger du er en supermor og at dine børn er dejlige og fantastiske.
    Håber du får en dejlig uge.

    Svar
  33. Cecilie / Nysognuancer.dk
    Cecilie / Nysognuancer.dk says:

    Amen! Det er simpelthen utroligt at der vitterligt findes mennesker, der kun er ude på at gøre andre ondt. Hvorfor??! Jeg har heldigvis ikke været ude for det *endnu* på bloggen, men jeg har da tænkt tanken og lur mig om ikke det kommer til at ske. Det skal bare ikke afholde gode og dygtige mennesker fra at gøre deres ting! God aften 😊

    Svar
  34. Jeanette
    Jeanette says:

    Okay det er virkelig sjældent jeg kommenterer nogen steder, men wow hvor lavt. Selvom man skulle tænke det om dig, er det godt nok ufatteligt at man gider bruge sin tid og energi på at skrive en mail om det. Jeg har ingen børn og kunne heller ikke tænke mig det indenfor den nærmeste fremtid, men når jeg følger med hos dig kommer jeg næsten på andre tanker. Dine børn er så skønne og du virker som den bedste mor man kan forestille sig. Og så skriver du altså vanvittig godt. Du får i hvert fald kun respekt og gode vibes herfra <3

    Svar
  35. Stine
    Stine says:

    Har også bare lige brug for at sende lidt god karma din vej og tilslutte mig de andres kommentarer. Det er en fornøjelse at følge med i dit univers, og heldigvis er vi langt i overtal, os, der hepper på dig og synes, at du er awesome, både som mor og menneske. Tak fordi du deler <3

    Svar
  36. Amrit
    Amrit says:

    Kære søde du
    Jeg har så meget respekt for dig. Du er en stjerne! Du er smuk, dygtig, kærlig og en pryd for kvindekønnet. Det, du gør på din blog, det er så godgørende og solidarisk og rigtigt. Du hjælper alle os, der er lige så sammensatte som dig, ved at være ærlig og sårbar. Ved at være nuanceret. Ved fucking ikke at være perfekt. For mange af os er det så svært at være i kontakt med vores utilstrækkelighed, fordi vi lever i en verden fuld af krav, præstation og perfektionisme. Og i et tårnhøjt tempo. Du gør en forskel. Husk det.
    PS. Jeg bliver harmdirrende over, at du har fået sådan en mail!!!!

    Svar
  37. Maja
    Maja says:

    Cecilie! Du forstår slet ikke, hvor stor en inspiration og støtte du og dine ord har været for mig gennem den sidste tid. Jeg blev mor for første gang for 5 måneder siden og da den pisse amning bare slet ikke fungerede, var det dit indlæg om amningen med Uma, som virkelig hjalp mig og fik mig til at indse, at amning for helvede ikke betyder alt! Overskriften “når det ikke er det værd” blev simpelthen ved med at køre oppe i hovedet på mig, for det var jo præcis sådan jeg havde det! Og dine og rachels snakke i “voksen ABC” sætter ord på så mange af de tanker, man får når man pludselig står der og er mor og er ved at skide i bukserne, mens man famler i blinde! Så tak – bare tak! Dine ord og skriverier om morlivet er så vigtige – du gør det SÅ GODT!

    Svar
  38. Iben
    Iben says:

    Folk har deres meninger. Især mødre. Flere af dem burde bare lukke røven i stedet for at lukke sårende ord ud. Jeg forstår dem ikke. Burde mødre ik’ stå sammen, hylde hinanden og give lidt flere klap på skulderen? Tal pænt, tak! I øvrigt googlede jeg en nat ordene “Sneglcille, amning.” Jeg kunne huske dit fine og ærlige blogindlæg. Det gav mig en ro, da jeg sad i min seng med tårer trillende ned af kinderne og sår på brystvorterne og med en lille bebs, som ville have mad. Tak for din ærlighed, som gav mig oprejsning i en svær tid❤

    Svar
  39. Emilie
    Emilie says:

    Hvor bliver jeg træt af, at folk tror de skal give deres mening til kende uden filter – og at deres mening åbenbart er den eneste rigtige! Synes det er SÅ tarveligt! Vi mødre burde sgu støtte op om hinanden i stedet for at nedgøre – fy, vedkommende burde skamme sig!
    Og decideret sige, at ingen kan lide dig? Det bunder helt klart i vedkommendes egen lave selvværd og stensikker misundelse på dig. Ellers siger man ikke afslutningsvis så plat en kommentar til folk (sådan noget som små børn siger, når de er sure-agtigt).
    Det er heldigvis løgn. Mange kan lide dig! Og du er mor som du er – som heldigvis er helt rigtig! Kulderklap herfra!

    Svar
  40. Emilie
    Emilie says:

    Hun lyver, gør hun! Du er så dygtig – til det hele, og jeg håber jeg kan være som dig, når jeg bliver mor og kone en dag.

    Svar
  41. Charlotte
    Charlotte says:

    Tænker tit at du simpelthen siger de mest bekræftende, kreativitetsåbnende, autentiske og kærlige til dine børn (især herlige Uma).. og jeg plejer ellers normalt at tænke: “slap lige af med pædagog/babystemmen!”, når jeg hører folk tale med deres børn. Det har jeg intet behov for at kommentere på, for alle forældre gør det bedste de kan (og jeg ender garanteret med at lyde ligesom alle de andre engang).. men jeg håber nu, at jeg kommer til at lyde ligesom dig 🙂
    det var bare det 🙂

    Svar
  42. Sophie
    Sophie says:

    Du er et forbillede for os nye mødre! Basta!
    Mht knopper, dem har min 15 mdr gamle søn også og har hørt flere, der har dem lige pt. Vi får svar på podning i morgen – du siger bare til, hvis du vil låne svaret på mysteriet om de mystiske knopper, som børnene er ligeglade med 😉
    Stort kram herfra
    Sophie

    Svar
  43. Nina
    Nina says:

    Hej Cecilie. Du skal bare vide at jeg MANGE gange har tænkt, at jeg håber jeg bliver en lige så god mor som dig, når det engang bliver min tur. Dine børn er meget heldige! Og afsenderen er en dum ko, ud til højre med hende.

    Svar
  44. Stine
    Stine says:

    I mine flere år som fast læser af din ærlige, livsbekræftende, modige, lune blog har jeg sådan set op til dine morevner og beundret dine skønne børn- nu, efter jeg selv er blevet mor i sommers, mere end nogensinde!!

    Svar
  45. Maj
    Maj says:

    Kill it with kindness. Nu når de trælse ord er kommet helt ind på dig, så ae dem væk. Som du aer børnene, når de oplever uretfærdighed og lader dem vide, at det ikke er dem der har skylden eller er årsagen. Du ved hvor godt et menneske, du er. Du ved hvor dygtig en mor, du er – hvor stolt du er over alle Jeres lækre unger. Og hvor sej en kone og kvinde du er. Ae de dumme ord væk. De fortjener ikke vrede eller tårer. De er uberettigede og ikke velkomne. Giv din dejlige sneglesjæl et kæmpe varmt og kærligt kram – og vid at du er en så stor og ærlig inspiration for så mange mennesker. Du lukker os ind og viser små brudstykker af Jeres liv – tak for det og for tilliden til os følgere, for at vi tager positivt imod dig og dine. Kill it with kindness. #alleelskersneglen ❤️

    Svar
  46. Katrine
    Katrine says:

    Jeg plejer aldrig nogensinde at skrive kommentarer på nogle af de blogs jeg følger med i – jeg er vel en silent follower. Men jeg bliver vildt sur og stødt over, at der findes personer i Danmark, som kan finde på at sidde omme bag deres skærm og svine en mor til på den måde! På noget så følsomt, som det at amme!
    Jeg kender følelsen, som man sidder med, når man VED inderst inde, at det er bedst for mor og barn at stoppe med at amme, men man er bange for, hvad alle vil mene og synes! Er man så en dårlig mor?!?!
    Da min søn blev født, gik amningen bare ikke og jeg kæmpede i to måneder, hvor jeg bare blev mere og mere ked af det og min søn blev det samme. Jeg gad godt, at jeg havde sagt fra noget før – selvom to måneder ikke er meget, så ville jeg ønske at jeg havde givet ham flasken noget før! Både han og jeg blev meget gladere! Jeg tror helt oprigtigt, at jeg var på kanten til en depression!
    Jeg gad godt, jeg havde fulgt med hos dig allerede dengang! Jeg er sikker på, du havde inspireret mig, til at lytte til mig selv og min baby!
    Du virker som den sødeste og mest omsorgsfulde mor! Hatten af for dig! Og Fuck hende, den ko!

    Svar
  47. Lotte
    Lotte says:

    Søde du…Giv det luft – og kill them wth kindness. Jeg orker ikke at høre om ammestop – og det skulle være forkert. OMG. Så må man sgu lige gribe i egen barm, hvis man mener at ammestop er forkert – og gør en til en dårlig mor. Magen til vås. Alt er love…og vend det til en inspiration!

    Svar
  48. Anja
    Anja says:

    Jeg har ikke vidst hvor onde kvinder kan være mod hinanden før jeg blev mor.
    Det er så tarveligt, vi burde stå meget mere sammen i stedet for at dømme andre.
    Kan forstå at du blev ked af det, det er jeg også blevet på dine vegne.

    Svar
  49. Louise
    Louise says:

    Jeg er lige blevet mor, og du er et KÆMPE forbillede for mig. Du er med til, at jeg ikke er gået ned psykisk efter mit ammestop efter 5 uger med 3 brystbetændelser, høje infektionstal og 5 lægebesøg – og mange tårer. TAK fordi du deler dit liv, glæder og frustrationer. Du er en inspiration.

    Svar
  50. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Forresten… Pebermynteolie (fra Matas eller apoteket) har virkelig gjort underværker for min hals i det her forløb. Måske det kan hjælpe for dig?
    Det virker muskelafslappende, og det er virkelig rart at putte på en øm hals. Bare husk at vaske hænder meget grundigt bagefter – og lad være med at klø nogen i øjet sådan lige bagefter. Det er lidt ligesom, når man skærer chili 😬

    Svar
  51. Julie
    Julie says:

    Altså jeg elsker også sneglen! Og især den skønne podcast du laver med Rachel. Du har virkelig talent for det – rolig, varm og vis at høre på 😊❤️😄 Jeg kender dig jo self overhovedet ikke, men du virker som en dejlig, dejlig mor for nogle skønne, skønne børn ❤️

    Svar
  52. Jelena
    Jelena says:

    Kære Cecilie,
    Jeg synes, at det er skønt at følge med i dine velskrevne indlæg og du virker altså som en fantastisk mor. En inspiration for mig (som relativt nybagt mor, der til tider kører død i barslen). Jeg er ked af at nogen kan være så ond, det fortjener du simpelthen ikke.
    Alt det bedste herfra.

    Svar
  53. Lou
    Lou says:

    Hvor er det bare modbydeligt, når andre mennesker får et ustyrligt behov for, at sige/skrive sådan nogle ting. Hvad skal det til for, og hvad får personen ud af det? Hun må være et meget lille menneske, som keder sig bravt.

    Heldigvis skal du overhovedet ikke lytte til hende. Tag det ikke ind. Vær i stedet skidestolt af dig selv og dine bedrifter. Du gør det så godt!

    Svar
  54. Daniella
    Daniella says:

    Kærlighed og kram din vej ❤️.

    Sikke en SKOD person, som bruger tid på at sende hadefuld mail din vej. En rigtig øv person med ingen situationsfornemmelse.

    Svar
  55. Hvemgideratopføreenmedborgerpillesåfolkbareergodefradevågnertildegåriseng
    Hvemgideratopføreenmedborgerpillesåfolkbareergodefradevågnertildegåriseng says:

    Cille, du er god.
    Fuck(!) den person, som har skrevet den mail til dig. Uvidende, åndsvage dumme person uden ide om, hvad mobning og onde ord gør ved en person.
    #alleelskersneglen
    #allehadermobning

    Svar
  56. Freja
    Freja says:

    Nogen burde have bedre ting at bruge deres tid på 🤐
    Hvor er det godt at vi lever i en tid hvor der er muligheder til dem der af den ene eller anden grund ikke ammer. Jeg er sikker på at du er en god mor, der sørger for at alle dine lækre unger er mætte og glade.
    Jeg ammer selv og er meget glad for det. Men har fuld respekt for at det ikke er for alle. Desuden kan far jo være meget mere med når han også kan give mad. Og det kan da kun være godt 😀

    Svar
  57. Michelle
    Michelle says:

    Kære Cecilie.
    Hvor er det bare mega tarveligt og uretfærdigt, at sådan en ubetænksom og led person kan ødelægge en hel dag, og sætte så mange tanker i gang hos dig.

    Nu har jeg læst med i flere år, og du er uden tvivl en fantastisk kvinde og fantastisk mor. Dine børn er da så glade, harmoniske og ultra kære – der er ingen der kan så tvivl om, at de har en tryg og dejlig opvækst hos jer. Fuck da hvor deres ernæring det første år kom fra.

    Tak fordi du lader os følge med i dit og jeres liv – det er ægte og jeg føler sgu nærmest jeg kender dig. Derfor blev jeg også så vred da jeg læste om dette hos Cana – der er ingen der skal opføre sig sådan, og slet ikke overfor én jeg holder af og med (uden at det skal lyde stalker-agtigt,ikke?).

    #alleelskersneglen!!

    Svar
  58. Lisa
    Lisa says:

    At personen har haft tid/valgt at prioritere tid på at nedgøre et andet (en fremmed) på e-mail, shit hvor siger det meget om personen.
    <3

    Svar
  59. Maj Brethvad
    Maj Brethvad says:

    Kære Sneglen 😉
    Sådan en situation skal man ikke invitere indenfor i ‘sit hus’. Det er selvfølgelig synd for hende, at hun har brug for at være ond mod dig, for selv at få det bedre. Men det er ikke din opgave at hjælpe hende. Hun må række hånden ud til nogen, der holder af hende. Du må afvise hende i døren og sige ‘Nej tak! Du skal ikke bruge af min energi. Jeg kan godt bruge den selv. Farvel!’
    Du ved jo selv, at du er god nok. Ingen af os er perfekte, men de der gør sig umage, er gode nok.
    Hun er ikke dit problem! UD! 😘

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Sandt. Det er desværre konsekvensen ind imellem, når man inviterer så mange hjem til sig. Nogle gange er der nogen, der ikke kan opføre sig ordentligt. Men du har ret. UD!

      Svar
  60. Helle
    Helle says:

    Jeg har ikke børn, men jeg ELSKER at se på dine søde, glade og helt igennem fantastiske unger. Jeg håber, at jeg en dag kan blive en lige så god mor som dig.

    Svar
  61. Alexandra
    Alexandra says:

    Åh, det gør mig så træt al den pegen fingre og forargelseskultur vi lever i i disse dage. Det er absurdt for meget mange har brug for at fortælle alle andre, hvor meget de tager fejl, og hvor dårlige mennesker de er af den grund. Uden forståelse for hele kernen i, at vi er mennesker og ikke maskiner: vi er forskellige; vi kan ikke bare sættes på formel og presse en one-size-fits-all løsning ned over hovedet på hver og en af os! Men vigtigst af alt: så kan vi til forskel fra maskiner tænke og resonere og reagere på uventede faktorer, der måtte opstå i vores liv.
    Det gør mig ondt at du kommer til at stå på skud på den måde, for for helvede, hvor har jeg bare et indtryk af, at dine børn vokser op med kærlighed og nærvær (til trods for Umas “Jeg er mor, jeg kan lide kaffe og har travlt” kommentar 🙂 ). Det minder mig desuden om hele situationen lortemor blev sat i, fordi folk uden indblik i hendes situation gjorde sig til dommere og satte gang i dramatisk indgriben i hendes liv.

    Sidst men ikke mindst læste jeg dette debatindlæg i Politiken i dag, og tænkte netop på dig: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6171559/Jeres-illoyale-pr%C3%A6diken-om-hvad-et-rigtigt-moderskab-er-s%C3%A6tter-os-%C3%A5rtier-tilbage

    Masser af kærlighed til dig og dine, og tak for en blok der aldrig bliver navlepillende eller hellig. Jeg har sagt det før, men gentager det gerne: du er en af de absolut eneste bloggere, jeg ikke bliver træt af! Keep it up!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      🙂
      Tak tak tak. For ordene, linket, forståelsen og rosen. Det er tiltrængt og jeg sætter kæmpe pris på det. Tak.

      Svar
  62. Kristina
    Kristina says:

    Jeg er vild med dig og det du kan og gør og viser og står for. Kan se at en del (!) andre er rørende enige, så tilslutter mig koret og håber så inderligt at denne kærlighedsstorm fra din hær af online-(kvinde)soldater giver dig mod og styrke. Vi er så uendeligt mange, der VED at du er en god mor <3

    Svar
  63. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Du er en stjerne, og du skinner stærkere end nogensinde! Du skriver pisse godt og ærligt og rørende, og ud over at skrive, har du nu også gang i alle mulige andre imponerende projekter. Du har en dejlig familie. Oven i det er du virkelig smuk. Det kan få folk med dårligt selvværd til at føle, at de ikke rigtigt kan noget, og derfor bliver de vrede på dig, og vil forsøge at finde alle dine “fejl”. Personer, der rent faktisk sætter sig ned og skriver OG sender, har også andre psykiske problemer. Den slags angreb kan ske for alle, der har synlig succes, fordi det bliver så tydeligt for personen der skriver/ringer/stalker/whatever, at deres eget liv ikke er så godt. Så tænk på, at det faktisk er fordi du gør det så godt, at du får sådan en mail. Det ripper sikkert op i nogle barndomstraumer ift. mobning – det kender jeg desværre selv, og den slags automatiske reaktioner, hvor man alligevel liiiige tvivler lidt på sig selv, er så svære at slippe af med, fordi det er indprentet i hjernen på så tidligt et tidspunkt i ens liv. Som barn forsøger man jo at forstå, hvad man dog kan have gjort galt, når de andre ikke kan lide en. Men du har aldrig gjort noget galt. Det er mobberne, der har et problem med dem selv. Altid. Masser af gode tanker din vej – som resten af kommentarsporet heldigvis også flyder over med <3

    Svar
  64. Emma
    Emma says:

    Ville bare sende en masse gode tanker din vej. Dine skriv omkring ammestop og kampen med amning hjalp mig så utroligt meget til accept, da jeg stod midt i det kaos af afmagt, skyld og sorg over ikke at række til som mor. Det er stadig svært for mig, og jeg kan stadig blive vanvittigt ked af det, når jeg tænker tilbage på det kaos af en første tid som mor, hvor alle havde en holdning, og lige meget hvad jeg gjorde, så rakte jeg ikke til. Ingen skriver om det eller taler om det. Jeg føler stadig af og til, at jeg kunne have gjort mere, givet mere af mig selv. Men dit blogindlæg og din ærlighed hjælper mig stadig til at komme nærmere accept. Og det er så sindsygt vigtigt, for vi er fandme hårde nok ved hinanden i forvejen, os mødre imellem. Så tusind tak for at gøre det okay, og for at gøre det til noget, vi godt kan snakke om. ❤️

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det betyder simpelthen så meget, og er alle de negative tilbagemeldinger værd. Helt ærligt. Ingen skal føle sig som en dårlig mor og da slet ikke på grund af et så svært (og stærkt) valg.

      Svar
  65. Carla
    Carla says:

    Hej Cecilie! Jeg ville bare lige fortælle, at hvis jeg nogensinde skulle få lyst til børn (som jeg dog overhovedet ikke har), så ville du være mit største mor-idol <3 Du gør det SÅ godt – både som mor og blogger!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *