Søndagsanbefalinger #2

Det er blevet søndag, og det er blevet vintertid, hvilket altid giver en eller anden særlig form for mini-jetlag, i hvert fald hvis man har små børn. Vi var i hvert fald oppe klokken 5 i dag og alle tre børn kom knap to timer for sent i seng, fordi tiden på underlig vis løb fra os. Men det har været en god søndag. Jeg har fået styr på nogle kedelige bilag, jeg har optaget podcast med min dejlige Rachel, og så har jeg været alene hjemme med mine piger hele eftermiddagen og aftenen, og nu spiser jeg slik i sofaen, og kan (forhåbentlig) endelig udgive nedenstående, som har drillet mig hele dagen. Eller rettere sagt, WordPress som er der min blog ligger, har drillet mig hele dagen, eller måske er det min computer. Ingen ved det, men det ser ud til at virke nu. Ligesom sidste søndag har jeg samlet tre anbefalinger til jer. I dag er det en app, et album og en mini-dokumentarserie. Værsågod, og hey, ha’ en vidunderlig søndag. Den smule der er tilbage.

I dag vil jeg gerne opfordre alle til at skamlytte til Phlakes nyeste album. Jeg er egentlig allermest til hiphop, funk og soul , men jeg eeeeelsker også pop. Bare meget sjældent dansk pop. Og selvom at Phlake da også har noget soulet og RnB agtigt over sig, er det altså stadigvæk pop i mine ører. Lækker lækker flødeblød pop og jeg er vild med det. Find det på Spotify HER.

Dernæst er der appen Too good to go – Hver søndag henter vi en pose brød fra Emmerys til 39 kroner. Der er både til aftensmad og de næste mange dages madpakker, OG som oftest også noget lækkert til aftenkaffen. Der er mange restauranter, bagere og butikker tilknyttet appen, i hvert fald her i KBH. Konceptet er meget enkelt, at man hver dag kan købe mad, der ellers ville blive smidt ud. Man køber det direkte i appen, og afhenter det så ved lukketid. Simpelt, nemt og ret genialt. #StopMadspild

Mini-dokumentaren Tykke Ida som kan ses på DR.dk – Jeg har fulgt Ida på Instagram i en del år og har været vild med hende i alle årene. Det har bestemt ikke ændret sig efter det her program. For min skyld måtte der gerne være flere afsnit, både fordi at jeg elsker den type tv, hvor man følger personer tæt, men også fordi at jeg har lyst til at vide mere om Ida. Begge afsnit ligger online HER

I øvrigt #99

  • Bryder jeg mig ikke specielt meget om sodavand, eller brus i det hele taget, men har på det seneste fået smag for cola.
  • Er vi ramt af sygdom på snart tredje uge, og jeg er langsomt ved at blive tosset. Det er resten af familien i øvrigt også.
  • Kommer ErdemxHM kollektion til at ruinere mig. Wooow, det er pænt, mand!
  • Synes jeg jo egentlig at sommer er den bedste årstid, men for fanden, hvor er efterår smukt!! Det tager røven på mig år efter år.
  • Skifter vi til vintertid i nat, hvilket før børn betød en nat med en ekstra time at feste i, og nu betyder at man med stor sandsynlighed har et barn, eller tre, der ikke giver en Fuck for tid eller ure, og står op klokken 5.
  • Er jeg en sucker for samtlige tv-programmer for tiden, altså i realitygenren. Robinson, Landmand søger kærlighed, Forsidefruer, Bagedysten … Haps haps haps.
  • Er der absurd mange Halloweenfester i mit Instagram feed. Altså voksenfester.
  • Har jeg vist aldrig været til en halloween fest. Aldrig. Det gad jeg sgu godt.
  • Overvejer jeg at starte en blog med min mand om vores boligjagt. Eller en youtubekanal, måske.
  • Er der stadigvæk billetter til Voksen ABC Live D. 19. November, hvor vi optager vores sidste afsnit i denne sæson. Et Å. Køb din billet HER
  • Går jeg i seng. Nu. Kan jo sove en time ekstra. Nåhnej.

Otte, sgu da!

Jeg troede det var i dag. Har skrevet det i kalenderen og det hele. Tænkt at det skulle fejres med champagne og med et indlæg fuld af tilbageblik. Og så var det i går, og så fandt jeg ud af det lidt sent på dagen, og så havde mine døtre skoldkopper, og selvom champagnen var på køl, vågnede pigerne begge midt i Bagedysten og jeg nåede hverken champagne eller blogindlæg. I dag har været tætpakket med alt fra fotoskydning (hjemme i køkkenet, bevares) til Voksen ABC, pressebesøg og Nåhja, flere skoldkopper. Nu sidder jeg i metroen på vej mod Fields, hvor min veninde holder foredrag om lidt, og så var den falske jubilæumsdag også gået. Men et tilbageblik kommer der. I morgen. Indtil videre siger jeg bare hurra, og tak for otte vidunderlige år som Sneglcille, og tak fordi I følger med.

Otte mere?

 

Sikkerhed, troskab og gnavne dage

Det gik op for mig for ganske nyligt at jeg ikke længere er bange for at Michael og jeg går fra hinanden. Eller altså det er jo ikke fordi, at jeg tidligere har gået og været decideret i tvivl om vores forhold eller om hans engagement i det. Ikke siden helt i starten, hvor jeg måtte gå til erkendelse og fortælle, hvor meget i tvivl og hvor bange jeg var, hvilket heldigvis udløste en alvorlig snak der varede det meste af et døgn, som fjernede den daglige tvivl og frygt.
Men den dukkede stadigvæk op. Jeg tror det var på grund af vores fortid til dels, men også på grund af nogle dybe revner i mit selvværd skabt af forskellige former for svigt, som gjorde at troen ikke altid var lige stålsat, og særligt i perioder med meget travlhed, hverdagssamlebånd og mangel på kæresteri, har der siddet en snert af frygt i mig. Og igen igen, for sådan er jeg nu engang indretter, har det været dobbeltforstærket af frygten for, hvad andre ville tænke, hvis det ikke holdt. Hvad ville folk dog ikke tro, synes og sige, hvis vi gik fra hinanden. Igen.

Men. Det er forsvundet. Jeg skal ikke kunne sige hvornår eller hvorfor. Men det er fedt. Det er rart, at selv på dage som i dag, hvor ingen har sovet nok, alle er underdrejede og vi er korte for hovedet og konstant kommer til at snerre lidt ekstra og misforstå hvad den anden mener, så gør det ikke noget. Det gør mig ikke nervøs eller ked af det. Den slags dage skræmmer mig ikke længere, selvom jeg bedst kan lide de andre. Både dem hvor vi griner og fjoller og har lange snakke og overskud til hinanden, hvor der på ingen måde hersker tvivl om, at vi er lige præcis hvor vi gerne vil være og alle dagene imellem. Men gad vide om dage som i dag, ikke er med til netop at gøre de andre dage endnu bedre. Det tror jeg.

Og altså, lad mig lige understrege at jeg om nogen godt ved, at alt kan ske, og at jeg også godt ved, at der i alle relationer kan opstå uenigheder og svigt, eller at lyst, kærlighed og sikkerheden kan smuldre eller forsvinde helt. Det ved jeg. Men selv hvis det sker, vil jeg ikke slå mig selv i hovedet over, at jeg engang var sikker som jeg er nu. Sikker, tryg og rolig. Det er os to. Sgu. Også selvom han er pisseirriterende og helt sikkert synes det samme om mig i dag, og andre dage.

Kærlighedsovervældelse

Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte. Egentlig ville jeg have skrevet om noget helt andet i dag, men det kan jeg ikke før jeg har sat ord på det der skete i går. Eller rettere, det der er sket siden det der skete i går.

Jeg er druknet i kærlighed og jeg er så overvældet og rundtosset, at I slet ikke forstår det. Min veninde, som jeg viste mailen til, skrev det her indlæg i går, hvilket har sat gang i et kærlighedshashtag på instagram, som jeg sammen med kommentarer er blevet bombarderet med lige siden. Jeg har ikke engang nået at læse halvdelen af de kommentarer, beskeder og mails jeg har modtaget, for jeg glemmer helt at trække vejret, når jeg læser dem, så jeg bliver nødt til at tage det i etaper og lade det synke ind. Jeg er rørt, stolt og overvældet, både på mine egne vegne, men sgu også på vegne af alle de kvinder derude, der har gennemgået følelsen af nederlag og skam. Jeg har hylet flere gange det sidste døgn end jeg kan tælle, og ikke fordi jeg har været ked af det. Slet ikke. Men af glæde, og over alle der har taget sig tid til at sende mig deres historie, opløftende kommentarer, eller bare har delt det hashtag Cana satte i gang i går. Shit mand. Jeg er verdens heldigste og I er verdens bedste.

Tak. Jeg er (næsten) uden ord.

 

Ingen stemme, måske skoldkopper og tarvelighed i indbakken

Efterårsferien er slut om lidt. Lige om lidt. Den har været lang, men god. Vi startede den med sygdom, og slutter den på samme måde. Jeg har nærmest ingen stemme og den smule der er lyder som scooby doo, hvis altså scooby doos stemme var ved at gå i overgang, og det føles som om at jeg har gurglet med syre eller har skreget højt og længe. Ingen af delene er tilfældet, men ondt gør det. Loulou er plettet og jeg mistænker skoldkopper, men er i tvivl. De har det jo med at snyde os de pokkers kopper, og hun virker sådan set frisk nok udover den plettede krop, så måske er det bare fordi hendes feber fra tidligere på ugen er væk.

Foruden en hals i brand og plettet baby har søndagen budt på kontraster. Mine forældre var på besøg, der var kage og latter fra dem med stemmer. Jeg hyggede mig også, men har haft en tåge over mig. En trist og vred tåge. Tidligere i dag landede der et decideret hadefuldt skriv i min indbakke. Det hænder indimellem, sjældent heldigvis. Meget sjældent. Det jeg modtog i dag er tydeligvis skrevet udelukkende for at gøre mig ondt, men det der gør mig mest arrig er, at jeg lader det gå mig på. Jeg ved godt at det er usande ting der står deri. Ved godt at jeg ikke er en dårlig mor, at jeg skriver godt, at mine ammestop har været det eneste rigtige, at mine børn har det godt og at afsenderen bevidst prøver at ramme mig, hvor det gør ondt. Jeg ved også at jeg ikke bør tænke på det, lade det gå mig på og da slet ikke skrive om det. Mobbere skal ties ihjel, er det ikke sådan? Men engang imellem skal de måske også vide, at de er nogle røvhuller, der spilder andres tid og skulle skamme sig.

Jeg er en pissegod mor, en dygtig blogger og et ordentligt menneske. Måske er du, afsenderen af den modbydelige mail, også alle de ting, men uhøflig og tarvelig er du sgu også, og du har trådt på min søndag og på mig. Skam dig.

Nu når det er ude af verdenen, vil jeg gerne endnu engang fortælle alle jer mødre, der følger med derude, at amning ikke nødvendigvis er lig med godt moderskab. Der er så mange måder at være en god mor på. En af dem er ved at tage nogle svære valg, valg der nogle gange kan løfte øjenbryn i omgangskredsen og samfundet. Ammestop, skilsmisse, flytning, langtidsamning, kostomlægning, altmuligt. Alle mødre gør det bedste de kan, alle! Tvivl ikke på det, døm ikke og tal fucking ordentligt 😉

God søndag

3 søndagsanbefalinger

Det er ved at være noget tid siden, at jeg har lavet anbefalinger, men nu skal det være, og sådan bliver det altså hver søndag fra nu af. Primært bliver det underholdning, da det er oplagt når nu der er tale om søndagsanbefalinger, men der sniger sig sikkert også andet ind. Jeg har en masse jeg vil dele allerede, men lad mig endelig vide hvis der er noget specifikt I gerne vil have anbefalet. Mad, shopping, film, tv-programmer, bøger, træning (haha)… ?
I dag er det en youtube kanal en serie og podcast der er på programmet.

Først Youtube. Nipskanalen.
Laura Christensen, Julie R Ølgaard og Neel Rønholt har lavet en serie på Youtube som muligvis er noget af det hyggeligste og sjoveste jeg længe har set. Se det! Seriøst.

Mindhunter på Netflix. Kort fortalt er det en serie om massemordere. En god serie. Jeg har kun set første afsnit, MEN det er virkelig godt, og ret creepy. Jeg så første afsnit alene, hvilket ikke kan anbefales, hvis man er en kylling, hvilket jeg absolut er. Derfor skal jeg klart se resten sammen med Michael, for det var og jeg glæder mig åndssvagt til at komme videre med den.

Min veninde har sammen med sin mor lavet en ny podcast, som er så fin og god. Den hedder Hej mor, og kan findes i iTunes. Der er kun et enkelt afsnit indtil videre, men der kommer 29 flere, ét for hver år de har kendt hinanden. Verdens bedste idé og så godt udført! Seje damer <3

 

 

Aften- og søndagsshopping med 20%

REKLAME: Indeholder reklamelinks (markeret med *)

Boozt har fra nu og i morgen med minus 20% på alle nyheder og alt udsalg med koden ALL20, når du køber for 799,- eller mere. Det er både i kategorien kvinder, mænd og børn (Hej ekstra regntøj, sutsko og gummistøvler!)

Jeg har lagt sutsko til Uma i min kurv, en hue til Otto, og en trøje til mig selv indtil videre, og så cirkulerer jeg lige nu om følgende, og bemærk venligst at næsten intet af det er sort eller gråt, som jo er noget jeg øver mig på.

1.Det her er jo den perfekte nytårskjole! Godt nok skal jeg holde nytår i et sommerhus, hvor der kommer til at være flere børn end voksne, så på en måde ville det nok være en smule i overkanten med denne… Men for fanden, den er pæn! 1300,- HER*

2… Den findes også som bluse, hvilket nok er lidt mere anvendeligt end kjolen, og endda kan gå på en helt almindelig tirsdag ogå med en strik over måske. Jeg er fristet … 799,- HER*

3.Denne her farve! Med et stort gråt halstørklæde, hue og ankelstøvler, pænt! 2500,- HER*

4.Farve, snit, ærmer, pris … Der er intet at sætte en finger på her, og det er også den jeg indtil videre har lagt i kurven. Jeg vil bruge den med sorte jeans og ankelstøvler. 300,- HER*

5.Den er blå, den er i uld og jeg elsker snittet! Lige hvad jeg mangler. 999,- HER*

6.Printet, de lange ærmer og den høje hals, jeg er pjattet med det hele. Vil bruge den med høje sko, en blazer og min sorte beret. 1100,- HER*

7.Jeg er ret pjattet med gul, med skjorter og med flæser… Så. Denne koster 600,- HER* og findes også i rød og sort.

8.Blommefarvet sag, som jeg vil bruge over en tynd sort højhalset bluse, uldne strømpebukser og grove ankelstøvler, eller måske over jeans og stilletter. Så fin! 1200,- HER*

9.Stofnet kan man næsten ikke få for mange af og de må altså gerne være flotte. Jeg har det her røde et og bruger det både til computer, til indkøb og som pusletaske on the go. Det findes i flere farver til 300,- HER*

10.Suuuuk! Den er SÅ pæn, også i den blomstrede udgave. Jeg overvejer kraftigt at klikke en af dem hjem. Ved bare ikke hvilken. Vil bruge den over jeans og under en strikcardigan til hverdag og til tynde strømpebukser og spidse støvletter når der er fest. 2500,- HER*

11.Jeg har allerede trøjen og vil så gerne kunne matche den med bukserne. 999,- HER*

Jagten på sneglehuset. En status.

For nogle uger siden fik vi besked om, at det hus som vi more or less havde besluttet os at byde på, det hus jeg har drømt om og sukket efter siden vi stod der for to måneder siden, er taget af markedet. You snooze, you loose. Og vi havde snoozet for længe, eller i en måneds tid, helt overbevist om, at det selvfølgelig ikke ville blive solgt og at vi havde goood tid til at få styr på lån og planlægning. Men væk er det altså.  Mit hus.
Dog er det ikke solgt, så forhåbentlig bliver det sat til salg igen. Some day. Eller også var det ikke meant to be og alt det der.

Men fuck. Og øv.

Min mand er til gengæld head over heels forelsket i et andet hus. Faktisk det første vi kiggede på.
Et hus jeg også er lun på, men et hus som økonomisk vil sætte os stramt i det, alt for stramt. Desuden ligger det på landet-landet. Altså uden naboer, for enden af en grusvej. Aka min mands hedeste husdrøm, og i teorien mit mareridt. Dog har vi nu været der to gange og der ER dejligt. Ydermere viser det sig at vi perifert kender ejernes datter, og vi er derfor kommet i direkte dialog med dem, ejerne, der i øvrigt er så søde, at vi ville ønske de hørte med huset. Hvis vi altså skulle købe det. I første omgang går vi (og de) i overvejelser om en prøveperiode, hvor vi ekstraordinært får lov til at leje huset og prøve det af.
Den mulighed tygger vi og de på. Så det er status lige nu.

Og hey! Jeg har filmet processen frem til nu, og vil fortsætte med det. Hvis alt går godt (læs: Mit klippeprogram vil samarbejde) lander del 1 hos jer meget snart.

Vinterstøvler til børnene. De bedste!


INDLÆGGET ER SPONSORERET AF ECCO

Igen i år er det vinterstøvler fra ECCO, der sidder på mine børns fødder. Det har det været hvert år igennem hele deres liv. Faktisk går vi også ofte efter sandaler fra ECCO, men dem kan vi tale om til sommer (åh, sommer, suk).
ECCOs børnesko kan det de skal, punktum. De er af høj kvalitet, gennemtestede, holder tørt og så er de sgu også ret flotte. Bonus. Både Otto og Leo, og faktisk også Uma har fået et par blå støvler fra ECCO i år. Jeg synes ofte at ‘drengefarverne’ er pænere end ‘pigefarverne’ så derfor gik jeg efter de blå til Uma, men de findes altså også i lilla, hvis man har en pige, eller en dreng, der synes det er sagen.

Foruden udseendet som i øvrigt er ret sekundært, men alligevel vigtigt, ikke kun for mig, men i den grad også for børnene, særligt min ældste, er det vigtigt for mig, at deres fødder bliver holdt varme og tørre, tjek og tjek! Børnene skal kunne være aktive i dem, uden at fødderne føles tunge og klodsede, også tjek! Og så skal de gerne kunne holde en hel sæson, og det gør de også (hvis altså børnenes fødder ikke vokser, selvfølgelig), og mine børn styrer altså hverken udenom vandpytter eller mudder, selvfølgelig ikke. De er med andre ord gennemtestede herhjemme også.

Jeg har valgt modellen Snow Mountain til drengene og Uma har et par Biom hike infant, og til info, synes jeg at ECCO er en anelse små i størrelsen, så vi er gået en størrelse op. I kan se alle ECCOs vinterstøvler (og sko) HER

Og så kan jeg anbefale jer at stikke hovedet ind forbi en ECCO butik, for sjældent har jeg fået bedre rådgivning. Kæmpe anbefaling fra både mig og mine børn.