… When in doubt: Gin & Tonic

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF SCHWEPPES

I sidste uge var jeg inviteret til Schweppes Drink Lab, hvor seks barer konkurrerede mod hinanden i at lave den bedste drink. Det var en vildt skæg oplevelse med god stemning og selvfølgelig en masse drinks – Ret opløftende på en ellers almindelig og regnfuld torsdag. Vinderdrinken blev mixet af et sæt smukke kvinder fra en af mine yndlingsbarer, nemlig Lidkoeb, og selvom jeg personligt havde sat min stemme et andet sted – Ikke fordi at vinderdrinken ikke var god, det var de alle, men fordi at jeg er en sucker for sure drinks, og det kan man ikke sige at den chokoladefyldige tequila cocktail der vandt var.

Med mig hjem fik jeg mit eget drink kit, bestående af en åååndssvagt god gin (Geranium), en masse udstyr (shaker, en laaaaang ske og et målebæger) og selvfølgelig drinkmixers i lange baner. I dette tilfælde tonic. Både den klassiske og en version med hibiscus, der har den fineste lyserøde farve og en diskret smag af, hvad jeg kun kan tro er hibiscus (fun fact: Jeg har en hibiscus-blomst tatoveret på ribbenene).

Schweppes har bedt mig om at lege drink lab herhjemme, og jeg havde store ambitioner, men for at være helt ærlig, er jeg bare ualmindeligt glad for G&T, uden for meget halløj, så sådan blev det. Jeg har nu alligevel givet den et lille diskret twist i form af førnævnte hibiscus tonic og, hvad der for mig er en selvfølge i G&T, nemlig peber og agurk. Til sidst lidt mynte, men mest for show, da grøn er så pænt til lyserød (men hvad er ikke pænt til lyserød?). Intet banebrydende eller selvopfunden, men klart hvad jeg foretrækker. Hibiscus smagen er meget diskret som sagt, men med gin, peber og agurk er det helt perfekt på en helt almindelig, men regnfuld onsdag eftermiddag. Byd endelig ind med jeres yndlings G&T-versioner, eller drinks i det hele taget. Jeg elsker at høre om hvad andre foretrækker.

Til denne lyserøde G&T har jeg brugt:
Isterninger
2 cl gin (havde det været weekend, var der nok røget 2 cl mere i)
2 skiver agurk
Friskkværnet peber
Schweppes Tonic Hibiscus premium mixer

Pynt: Mynteblade

9 replies
  1. Erika
    Erika says:

    Jeg har noget gange puttet kumquats og mynte i. Det smager sindssygt godt. Kumquats er jo virkelig syrlige så det er helt perfekt.

    Hvis man er mere til det søde, er açai også virkelig godt i. Men det er svært at finde herhjemme 🤔

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *