Undskyld

Inspireret af min snak om undskyldninger i ugens podcast-episode og af Miriams seneste WTF-indlæg, har jeg samlet en række undskyldninger jeg skylder…

Undskyld at jeg skrev at P-tærter med karamel udgik uden at tjekke rygtet til ende. Carletti kontaktede mig i går. Rygtet er falsk. P-tærterne er kommet for at blive.

Undskyld at jeg ikke altid ved hvad jeg skal sige eller gøre af mig selv, når jeg møder jer, der læser med. Jeg bliver en akavet version af mig selv, men kun fordi jeg bliver så glad. Særligt undskyld til dig i Borgergade den anden dag.

Undskyld at jeg grinede højlydt da jeg så en mand tørre sin hund i røvis med en Kleenex. Jeg har bare aldrig set sådan en situation før.

Undskyld at jeg har spist mine børns kinderæg, igen.

Undskyld at jeg i Voksen ABCs live stream i tirsdags konstaterede at ham den Kandis-glade, unge, vildt søde deltager fra Landmand søger kærlighed, nok er jomfru. Det ved jeg ingenting om, og det er er da virkelig også ligegyldigt.

Undskyld at jeg stornyder min yngstes behov for ekstra nærhed grundet feber og tandfrembrud.

Undskyld til alle dem som jeg skylder et mailsvar og et telefonopkald. Mine dage spiser hinanden. I am on it.

…. Undskyld.

REKLAMELINKS: Bukser 999,- HER // Trøje 899,- HER

 

 

 

14 replies
  1. Marie
    Marie says:

    Prøv lige at fortæl Carletti at de skal begynde at bruge chokolade i stedet for vekaoovertræk (på tysk “Fettglasur” 😳) på ALLE deres P-tærter. For ja de er gode, men giv mig da i det mindste chokolade! Jeg har brug for noget snegleaktivisme her!

    Svar
  2. Simone
    Simone says:

    En af dagens bedste nyheder, at P-tærter med karamel bliver. Jeg har seriøst overvejet kun at bestille fra nemlig.com, fordi de har dem på tilbud til en 10’er 🙈 Og tak for at introducere os til dem. De er jo geniale!

    – Og hey, hvor ser du skide godt ud i de jeans der 👌🏼

    Svar
  3. DKat
    DKat says:

    Hold nu kæft det er nogle gode undskyldninger!!!!! Mine er de samme og mange flere. En del med vin og smøger….. Endnu flere med børn… og mand…. Og faktisk også arbejde….

    Svar
  4. Lise
    Lise says:

    Så må vi håbe, at KIMs også kontakter dig og undskylder for den ekstremt skuffende nye chokolade…og straks ændrer opskriften!

    Svar
  5. Signe
    Signe says:

    Gud, en lykkelig meddelelse med P-tærterne!
    Nu føler jeg mig helt dum for min hamstring af fem poser i Netto den anden dag… 🙈

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *