Jeres søndagsanbefalinger: Film

I går skrev jeg ud på Instagram og bad om filmanbefalinger, da vi ind imellem kører lidt død i vores serier og hellere vil se en film. Men når det sker, ved vi aldrig, hvad vi skal se. At vi har vidt forskellig smag i film er også en forhindring. Jeg kan godt lide komedier og romance, min mand kan godt lide sådan noget med riddere og sværd. Men vi kan mødes i Thriller-genren, som vi begge er til. Jeg er også ret pjattet med gys, men har skruet ned for det efter jeg har fået børn. Er simpelthen blevet en bangebuks.

Nå, men forslagene væltede ind og jeg har samlet dem som vi har skrevet ned på vores must see liste. Der er her næsten udelukkende drama og thriller, så fyr den endelig af i kommentarfeltet, hvis der mangler nogle, eller hvis der er film i andre genre man skal se. Og også meget gerne hvor de kan streames.

Here goes, jeres insta-anbefalinger:

The Gift (Netflix) Den så vi i går, og var fint underholdt. En thriller med et par gyseragtige scener.

Prisoners (Viaplay) Ville vi gerne have set, da den ligger højt på Imdb og har et godt cast, men efter at have læst hvad den handler om, blev vi enige om at vores forældrehoveder ikke kunne holde til det.

Kvinden i toget (Viaplay) – Jeg har læst bogen og er en af dem, der faktisk synes at det er en god historie. Jeg har på fornemmelsen at filmen ikke helt lever op til mine forventninger og så frygter jeg virkelig, uden at spoile for meget, scenen i badekarret, der i bogen fik mig til at tude helt uhæmmet. Men jeg kan jo spole. Vil i hvert fald gerne se filmen snart.

The Imposter (Netflix, måske) . Vil SÅ gerne se denne her dokumentar, der handler om en amerikansk teenager, der efter sin bortførelse nogle år senere dukker op igen. Måske. Men den er ikke længere på Netflix. I hvert fald ikke den danske. Forhåbentlig kommer den tilbage.

It Follows (Netflix) – Gyser, der skiller vandende en hel del. Der er dem, der siger den er genial og mega uhyggelig, og andre, der synes den er skod og alt andet end uhyggelig. Jeg må hellere finde ud af, hvad jeg synes også.

The Drowning (Netflix) – Jeg har det rigtig svært med Julia Styles, der har hovedrollen i denne her (jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan, Sandra Bullock og Adam Sandler har samme effekt på mig), men historien lyder spændende, så giver den sgu et skud. 

Lion (??) – Virkelig mange anbefalede denne her, men jeg kan simpelthen ikke finde den … Men holder skarpt øje.

The Discovery (Netflix) – Har jeg kigget på et par gange, og synes det lyder som et spændende plot. Er bare i tvivl om jeg har set for meget How I met your mother, til at kunne se en hel film med Jason Segel/Marshall.

… Det er dem vi har i kikkerten lige nu, men der var mange mange flere i kommentarfeltet på Instagram, så kig også der, hvis I vil. Og igen byd endelig ind herunder. Måske vi skal kigge på komedier næste søndag? …

27 replies
  1. Helle
    Helle says:

    Så Lion i sidste weekend, lejede den på blockbuster. Den går lige i hjertekulen, og hulkede flere gange højlydt 😭 Dog syntes jeg Nicole Kidman spiller en lidt irriterende karakter, men ikke noget der ødelægger filmen.

    Svar
  2. Sara
    Sara says:

    Vi så It follows her forleden, også for at få afgjort om den var gal eller genial, og jeg kan kun anbefale at lade være med at bruge tid på den. Hold kæft hvor var den elendig – ingen egentlig handling, plat koncept med en kneppe-dræber og uden nogen egentlig slutning. Seriøst.. Brug tiden på noget andet, for det er halvanden time af sit liv man aldrig får tilbage. 😳

    Svar
    • Lise
      Lise says:

      Aij, så må jeg lige give en stemme fra den anden lejr 🙂 Jeg synes, at It Follows var fed. Utraditionel og ikke mega uhyggelig gyser, men den havde noget.
      Dog synes jeg, at Sinister og Insidious var noget bedre gys. Lights Off (som er på Netflix) var også en ganske ok gyseroplevelse.

      Svar
  3. VenterPaaVinBlog
    VenterPaaVinBlog says:

    Jeg skal se Kingsmen i aften, som warm up til 2’eren der kommer her d. 21. i biograferne. Den er bare så fed – lige dele action, sarkasme, engelsk lune og eksplosioner – I like 😀

    – A

    Svar
  4. Miss Jeanett
    Miss Jeanett says:

    LION er fantastisk, men den er nok for ny til at ligge på nogle streaming tjenester endnu. Den kan lejes på iTunes, hvis det er. Jeg vil også anbefale Jackie og hvis I ikke har set den danske Efter Brylluppet, så den også. Aldrig har en dansk film ramt mig så meget som den. Jeg tudede selv efter filmen var slut. Sidstnævnte ligger på Netflix.

    Pigen i toget er ikke særlig god. Jeg har ikke læst bogen, men filmen syntes jeg var halvdårlig.

    Jeg tilføjer lige følgende:
    Jeg, Daniel Blake (Viaplay)
    Oz: The great and powerful (Viaplay)
    The Martian (SÅ god! Viaplay)
    Light between the oceans (Viaplay)
    Children of Men (Viaplay og Netflix)
    Spotlight (Viaplay)
    Carol (Viaplay)
    Young Victoria (Netflix)
    The wedding date (den har jeg set 50+ gange. Er på Netflix)
    The Notebook (Netflix)
    Letters to Juliet (Netflix)
    PS. I love you (Netflix)

    Og hvis du kan finde Droppet af Sarah Marshall et sted. Mega sjov. Og en klassisk rom-com.

    Svar
  5. Line
    Line says:

    En stærk film, jeg så for efterhånden et par år siden er We need to talk about Kevin. På dansk hedder den vist Hvad med Kevin? Helt genial og sådan en film der (på godt og ondt) sidder i kroppen længe efter.

    Svar
  6. Ida
    Ida says:

    Her er lige et hurtigt udpluk af nogle af mine favoritter:
    American Beauty (!)
    Django Unchained
    Taxi Driver
    No country for old men
    Kill Bill
    Shutter Island
    Catch me if you can
    Memento
    Kingsmen
    Batman-filmene
    Melancholia
    Nymphomania
    Fight Club
    Seven
    The Usual Suspects

    Og jeg forstår virkelig hvad du mener omkring Sandra Bullock. Nicholas Cage og Reese Witherspoon gør det samme for mig!
    Tak for min yndlingsblog. Kh. Ida

    Svar
  7. Katrine O.
    Katrine O. says:

    Skrev det også på Instagram i går.

    GONE GIRL

    Thriller og mega fed! Lad jer ikke skramme af at Ben Affleck er en del af castet. Han gør det mega godt!

    Svar
  8. Camilla
    Camilla says:

    Har læst kvinden i toget og var totalt fan af filmen også! Den er meget tæt op af bogen og synes de vigtige elementer er med så man får de samme tanker og fornemmelser som da jeg læste bogen. Så klart en anbefaling herfra! 🙂 God søndag og god idé med tips til film. Min mand og jeg sidder ofte i samme dilemma 😄

    Svar
  9. Lene
    Lene says:

    Lion kan ses ganske gratis på bibliotekernes filmstreamings tjeneste filmstriben.dk – de får overraskende tit nye kvalitets film. Jeg lyder altid som om jeg er ansat til reklamere, når jeg taler om siden, men jeg er altså bare på SU 😉
    Filmen er i øvrigt MØG god!

    Svar
  10. Signe
    Signe says:

    Tror, I vil synes om The Discovery, hvis I kunne li’ The Gift. Dejlig anderledes film. Har lige set The Drowning, og selvom de ikke er ens, stinker plottet meget af inspiration fra en anden psykiater/klient film (som til gengæld er god!), Primal Fear. Den irriterede mig faktisk, fordi der er meget ulogik (?) i den. Elskede også Efter Brylluppet, som slår hårdt! Fantastisk film 👍

    Svar
  11. Anne-Sofie
    Anne-Sofie says:

    Begik again eller Forår i New York på dansk! Så fin en film- altså, vi er ovre i romantik/feel-good genren, men den overrasker og min mand var faktisk ret vild med den, selvom han afviste fra starten!!

    Svar
  12. Kristina
    Kristina says:

    Er simpelthen nødt til st skrive: It Follows er PIV ringe!!! Helt ærligt. Jeg var i chok. Det er faktisk allermest bare en amerikansk skræmmekampagne mod sex…. blev vi enige om, mig og 3 veninder. Mere elendig film skal man lede længe efter!!

    Svar
  13. Alberte
    Alberte says:

    Jeg synes Kvinden i toget (filmen) var spændende, men en del af det var aha-oplevelsen, som jeg jo fik fordi jeg ikke havde læst bogen. Dog vil jeg sige at badekar-scenen ikke er så slem. Tanken er selvfølgelig trist, men man ser ikke noget som man sætter sig fast på nethinden. Man ser ikke ”det” – hvis du forstår 🙂

    Svar
  14. Maja
    Maja says:

    Håbløst bagefter, men Arrival på viaplay er virkelig en flimmeraften under tæppet værdig, den er virkelig fin og anderledes (taget de store rumvæsener(!) i betragtning).

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *