10 grunde til at jeg måske godt kan flytte ud af byen

Faktisk var indlægget oprindeligt et 10’grunde til at jeg IKKE kan  flytte fra byen. Men. Så ville de gode intentioner og processen i at vænne mig selv til, at det nok bliver en realitet, en dag altså, lidt i vasken. Så. På med ja-hatten:

1. Min mand er ved at blive vanvittig af at bo her, og det mærkes, og det er ikke rart.
2. Jeg ønsker mig faktisk en have.
3. Mine børn elsker at være udendørs. Små freaks
4. Jeg begynder virkelig, at kunne se fidusen ved et bryggers. Jeg mener bare: Et helt rum til rod og vasketøj bag en lukket dør. Smart!
5. Jeg ville være tvunget til at bruge det kørekort, jeg forhåbentlig har om et par måneder.
6. Man behøver ikke tjekke for hjemløse i sit kælderrum.
7. Mindre larm og bræk og pis.
8. Min mand. Igen. Han liver op, bliver fjollet og nyforelsket – hver gang der er en skov i nærheden. Store freak
9. Uma ønsker sig inderligt et legehus, og det gad jeg godt give hende.
10. Jeg har fundet et hus jeg måske kan se mig i. Og som vi har råd til. 40 minutter væk.

11. (Hov! Så var ti ikke nok …. ) Det skræmmer mig ikke helt så meget længere.

35 replies
  1. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Åhr ❤️ Jeg tror også, du bliver glad for sådan en udvidet, grøn altan. Knap så meget for at skulle slå græs… Men 40 minutter væk, så går der jo S-tog, ikke? Spændende! 😃

    Svar
  2. Marie
    Marie says:

    Der er – også – skønt uden for byen! Og 40 minutters tid vænner man sig så hurtigt til. Og faktisk finder man også ud af, at der er rigeligt at tage sig til ca 40 minutter fra København, så det pludselig ikke er så afgørende hvor kort – eller langt – der er dertil😊

    Svar
  3. Katrine
    Katrine says:

    Bryggers er sååååå optur! Fik også så stort et hus, at vi voksne har et rum kun til tøj og alt mit makeup… jaaaaaaa! Du kommer til at elske livet på landet.
    Hilsen én der “kun” bor 40 minutter fra byen (men aldrig kommer derind mere fordi der sjovt nok også er butikker og andre hyggelige “stor”byer lige rundt om hjørnet)

    Svar
  4. Kamilla
    Kamilla says:

    Og det fedeste er at gå ud i sin have og komme i tanke om at man har glemt noget og så er det hentet på 2 minutter. Eller at man bare kan lade sine børn lege i haven mens man laver mad😉

    Svar
  5. Maja
    Maja says:

    Vi er flyttet til Køge. Og seriøst det er det bedste ever. Her er skov, strand og ro – men også en by med liv og fede butikker. Og til min store overraskelse er menneskerne her helt normale. Haha.

    Svar
  6. Maria
    Maria says:

    Go go go! Det er så godt. Har lige anlagt hønsegård og hentet egne æg<3 Voksen-lykke. En ting mindre at slæbe hjem fra supermarkedet.

    Svar
  7. Frederikke
    Frederikke says:

    40 minutter er langt væk i min optik :-). Vi er flyttet 25 min væk fra Frederiksberg og jeg SAVNER byen. Men ikke indre by. Der ville jeg nok også få nok – og spat af at være med 3 børn. Arbejder der. Men Frederiksberg. Åh Frederiksberg er en perfekt lille “by” i byen – grønt, gode skoler og meget mere ro end i indre by. Så vi er vist på vej tilbage..Nu ved jeg ikke om du er en bypige i hjertet, men hvis du er, så overvej det grundigt 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg synes ikke det er langt væk, ikke i forhold til hvad vi får (skov og strand i baghaven). Jeg har boet på Frederiksberg. Der er dejligt, men der er ikke de ting vi ønsker, så det ville igen blive en slags kompromis ingen af os ser os i.
      Du kan tro jeg overvejer det grundigt. I fire år har jeg overvejet det dagligt.

      Svar
  8. Kira
    Kira says:

    Haha præcis de samme plusser her – men puha jeg synes sgu også det er lidt en skræmmende tanke – jeg mener, det ville være fedt for os med børnene og sådan, men for mit eget personlige jeg – så er jeg slet slet ikke færdig med Kbh 😭 Og jeg aner ikke hvordan jeg skal få det til at gå op… giv mig nu det hus på Frederiksberg, Østerbro, Valby, Hellerup eller Lyngby – nå ikke…. pis oss’ – det ville ellers være noget der opfyldte alles behov 🙈😅😂 Vi tænker virkelig meget på skole – hvor er de gode skoler (?) 🤔

    Svar
    • Cecilie
      Cecilie says:

      Prøv at kigge i Dyssegård, der findes nogle fine huse og de er lige så godt beliggende. Kildegård Privatskole i Hellerup kan anbefales.

      Svar
  9. Marie
    Marie says:

    Åh have. Det gad jeg godt. Tænk at lille barn sover i barnevogn ude, mens store barn leger/spiller bold/hvad som helst tæt ved. Og man behøver ikke finde en legeplads. Desuden gider jeg virkelig godt rode med nogle planter (måske er jeg også freak). Vi er også i tænkeboks, så glæder mig til at læse mere.

    Svar
  10. The
    The says:

    Afsted til provinsen med jer. Vi tog springet efter mange år på Nørrebro og med tre børn under armen. Indrømmet, der er flere fleecetrøjer og crocs herude, til gengæld er der færre mac-computere og skovmandsskjorter, og på trods af at både jeg og mand ejer begge dele, så kan det sgu også være helt befriende engang imellem 😛 Vi har slået os ned i Holbæk – skov, vand og stadig kun 45 min fra Kbh i bil hvor jeg pendler til hver dag.

    Svar
  11. Kamilla
    Kamilla says:

    Vi er flyttet fra Nordvest til et gammelt gods, med udsigt til dam og åkander, skov lige uden for døren. Åh hvor jeg anbefaler landlivet #mitsvalehjem

    Svar
  12. Emilie
    Emilie says:

    Det er et andet liv, men det er virkelig dejligt. Og jeg har boet ved Rundetårn, på Nørrebro, Østerbro og Frb. og været seriøst københavner! Altså man kører væsentligt mere i bil og indkøb skal være mere struktureret, men det er ret nice og her er megasøde og unge børnefamilier, der har taget samme (nogle modigere) spring!
    Vi har boet udenfor Hillerød en måned nu – savner slet ikke min kære by, men har også både en mor og en søster på henh. Nørrebro og Vesterbro, så jeg ved jeg kommer derind igen! Vi nyder alle bare roen, naturen og ikke mindst al den plads ude og inde og at vores tid bliver brugt meget mere afslappet. “Pluk et æble, barn, og dims rundt i dine falske crocs, mens jeg lige hænger vasketøj op. Udenfor.. ” Og idag går jeg på barsel, så nu får jeg endnu bedre tid til at pakke flere flyttekasser ud og redebygge vores hjem <3

    Svar
  13. C and the City
    C and the City says:

    Altså… Det tog 30-40 minutter fra Amager til Østerbro og det var et helvede. Så 40 min. uden for byen er jo nærmest same same. Barrieren er nok mest psykologisk. Det, at man skal planlægge, at man skal med et s-tog i sin brandert hjem og ikke bare slingrer afsted på cyklen, at man skal finde parkeringsplads og at folk man kender ikke er 5 min. om hjørnet… Men altså. Det med ikke at blive skilt fordi ens anden halvdel er ved at få spat, det ville jeg nok også vægte ret højt…

    Og man kan godt blive glad for det. Jeg kan hilse at sige, at der er langt mindre larm i absolut centrum af Odense C end der nogensinde var på Amager Strand og jeg var ved at DØ ved tanken om at skulle ud af København. It’s a state of mind. Plus .. Man kan altid flytte retur, når man har prøvet det af. Det er jo ikke en livstidsdom….

    Svar
  14. Katrinett
    Katrinett says:

    Uha den er svær. Flyttede selv til Vanløse, som jo kun ligger 10 min i metro fra Nørreport og kan stadig cykle til alle steder i København. Det tog en del år at vænne sig til at bo i hus. Vi har fået bygget en terasse og så har vi stor trampolin – resten af haven bruger vi stort set ikke og det kan man godt se 🙂 du skal virkelig lytte til din mavefornemmelse fordi det er altså en stor omvæltning at flytte ud. Og det kan tage lang tid at vænne sig til det. Held og lykke med beslutningen.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det er der ingen tvivl om at jeg vil. Det er overvejelser på fjerde år, så ingen tvivl om at det er gennemtænkt hele vejen. Min mavefornemmelse er positiv.

      Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg tror ikke der er nogen tvivl om, at vi gør det. Det er mest et spørgsmål om hvor og hvornår. Det føles som den rigtige beslutning, omend det er lidt skræmmende og stort.

      Svar
  15. Anja
    Anja says:

    Vi har købt hus i Brøndby med stor have og har børn og hund. Så selvom jeg altid har sagt, at jeg aldrig skulle bo i forstaden, så er behovet altså dukket op nu. Jeg er også meget spændt, men glæder mig til egen terasse, børn og hunde løber ud i haven uden barnevogn/bæresele/snor og vi kommer stadig nemt ind til kbh. Men det er jo nok ikke helt det samme, så vi får se om vi trives 🙂

    Svar
  16. Fie
    Fie says:

    Amager!
    Strand (og masser af den), metro, fælleden, vestamagers vidder, gode skoler.
    Jeg elsker at arbejde i byen og kunne høre fuglene synge når jeg er hjemme – og at hente æg hos hønsene. Haven til ungerne er en gave til os som forældre.

    Svar
  17. Katrine
    Katrine says:

    Et helt urelateret spørgsmål.. hvad skete det egentlig med den engelske blog? Kører den stadig? Kan ikke finde den.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg fik SÅ mange hug for den, og så kom der lige et kontorfællesskab, et ekstra firma og en ekstra baby i mit liv, så lyst og tid forsvandt i den kombination.

      Svar
  18. Bolette
    Bolette says:

    Vi flyttede ud af København for et år siden, og selvom jeg TUDEDE inden vi flyttede, så er det den BEDSTE beslutning vi har taget for vores lille familie!
    Jeg savner at have mine forældre og min storesøster tæt på, og man ses måske ikke lige så ofte som før med sine veninder, men at se vores datter løbe rundt i haven imen hun griner højt, eller at se vores lille nyfødte søn ligge i barnevognen i haven, og ikke skulle bekymre sig for om larm vækket ham – det er alt sammen guld værd!

    Svar
  19. Pernille
    Pernille says:

    Hej,

    Med mindre du finder sådan et ultrakompakt weekend kørekortskursus,
    tror jeg du skal regne med nogle længere tid end blot et par måneder.
    Du skal have minimun 16 lektioner på vejen inden du kommer til prøve.

    Det er meget normalt at man har én omgang teori om ugen, som følges op af en
    køretime, så der er sammenhæng i det.

    Jeg vil gætte på at du har et kørekort til februar/ marts.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det er også et par måneder i min verden 🙈😂 Men køreskolen sagde november/december. Men om det bliver i morgen eller næste år, betyder ikke så meget.

      Svar
  20. Lise
    Lise says:

    Man skal bare hitte ud af, hvad man vil have som Base Camp og hvad man vil have det fint med at opsøge. Selvfølgelig savner man byens kaffe, leben, farverige folk, takeaway og luksusgoder, når man ikke har det hele rundt om hjørnet. Men det kan man heldigvis opsøge. Vi boede i byen mange år og flyttede ud for knap et år siden. Den frihed, det giver, at kunne sidde i sin have i underbukser, lytte til træerne og drikke sin morgenkaffe, være lige glad med rodet… Det er min Base Camp. Tak i øvrigt for en fin og altid underholdende blog!

    Svar
  21. Lotte
    Lotte says:

    Gør det. Jeg troede at jeg vil ha’ de vildste abstineser og savne byen og livet. Men igår var vi i Fælledparken og på den store legeplads – og jeg synes slet ikke at det var fedt. Vores unger er vant til at ha’ haven for dem selv, og de synes der var ret mange mennesker og nød det slet ikke. I dag er det sjældent at vi kommer ind til byen i hverdagen og vi savner det ikke, men vi udnytter at kunne parkere gratis om søndagen og gå en tur i indre by, kastellet, kongens have, etc. Så – gør det, og tag til byen om søndagen, hvor der er mere ro på, du kan komme rundt, vennerne har tid, bilen kan parkeres (der er plads og det koster ikke 40kr/timen, etc).

    Svar
    • Lotte
      Lotte says:

      Og slår mig lige…jeg ved godt at det ikke bliver Ærø (måske), men de har sådan et “tilflytter hus”, hvor man kan prøve at bo i nogle uger inden at man tager den endelige-endelige beslutning om at flytte derover og sige ja til ø-livet. Tænker at I måske kan kigge efter sådan et hus i første omgang. Synes det er en fin garanti for at ramme det rigtige sted (for det er svinedyrt at ramme forkert). Og google evt den lokale ugeavis. Den kan oftest findes i pdf-format på nettet, og så kan man ligesom følge med og mærke efter.

      Svar
  22. Maria
    Maria says:

    Vi flyttede fra København til landet (det rigtige landet med 4 km til indkøb og skole) for et år siden. Jeg havde det skønt i byen, men min mand har altid drømt om at flytte ud i en skov. Vi startede ud med et kompromis i forstæderne, men det gjorde ingen glade. Men det afklarede mig, og med tiden blev det også min drøm. Og så gjorde vi det. Flyttede sådan rigtigt på landet. Jeg savnede mine venner i starten. Det var faktisk det værste ved flytningen. Men venskaberne er der jo stadig, de er bare anderledes. Her et år efter elsker jeg landlivet og kunne ikke drømme om at flytte tilbage til byen. Dine overvejelser og beskrivelser af valget fremstår så fine og genkendelige, det skal nok blive godt.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *