Spejl

‘Jeg er mor. Jeg elsker kaffe. Jeg har meget travlt.’

Sådan sagde Uma den anden dag i en leg, hvor hun altså var mig, og selvom det er noget af det sødeste jeg længe har hørt, var  det også lidt et wakeup call. Altså det med at have travlt. For jojo, jeg har da travlt ind imellem, og endda meget travlt i perioder, men det skulle helst ikke være noget min to årige lægger så meget mærke til, at det bliver et af de definerende karaktertræk i hendes efterligning af mig. Det med kaffen er fint og sandt, men måske jeg lige skal tænke endnu mere over mine ord når børnene lytter med. Ikke fordi travl er det værste jeg kan komme i tanke om, men mere fordi at jeg slet ikke har bemærket, at det er noget jeg siger. Det fik  mig derfor til at tænke mere over, hvad jeg og vi siger til og i nærheden af børnene. I forvejen er jeg meget opmærksom på, hvordan jeg taler om mig selv når de lytter, ligesom at jeg bestræber mig på aldrig at nævne sådan noget som økonomiske problemer. Mine egne forældre har aldrig involveret os børn i deres økonomiske kampe, hvilket betyder at selv da vi boede i en kælder hos min stedfars forældre i Holte, anede jeg ikke, at det var fordi at vi pretty much var hjemløse i en periode. Jeg så det bare som et hyggeligt eventyr. Det tror jeg ikke mine forældre gjorde. Det er jeg taknemlig for i dag, at de skærmede mig fra den bekymring og hovedpine, for jeg tror ofte at børn, det gjorde jeg i hvert fald, kan komme til at få katastrofetanker og bekymre sig langt mere end hvad godt er. Omvendt involverer jeg måske mine børn mere i følelser end andre ville gøre. De må gerne se mig græde, og være vred. Og jeg sætter altid ord på, når det er sket, hvis de har oplevet mig ked af det, eller rasende. Selvfølgelig tilpasset deres alder og personlighed. Otto skal helst have en masse detaljer på plads, og spørger tit ind til de dybe lag, og tænker i det hele taget enormt meget over, hvordan andre mennesker har det. Uma er to år, så her holder vi det til at nævne følelserne; Jeg er glad, jeg er ked af det, jeg er vred, efterfulgt af en ultra kort forklaring, hvis nogen overhovedet.
Jeg tror som sagt at nogle børn har bedre af at blive skærmet rigtig meget for voksnes problemer, følelser og reaktioner, og at andre tværtimod skal lukkes mere ind, fordi at det de selv forestiller sig ud fra en stemning, eller ord de overhører, er værre end virkeligheden. Sådan var jeg selv, og det er Otto også. Dermed ikke sagt at det er løsningen for andre, eller at det altid er det for os. Jeg er ingen ekspert, men med fire børn i husstanden, med fire forskellige behov, har jeg lært lidt, og fejlet en hel masse også. Hej liv!
Ligesom med alt andet i livet og særligt i forældreskabet, er det noget med at føle sig frem, og nogle gange rammer man plet, andre gange må man prøve igen.
Ens børn er bittesmå spejle af en selv på godt og ondt, hvilket både er nuttet og sjovt, men indimellem også kan være en øjenåbner, og det er sgu ret smart…

10 replies
  1. Anja
    Anja says:

    Tak for det ❤️ Ikke fordi jeg nødvendigvis altid har brug for at være enig for at læse med – men jeg ER fuldstændig med dig på alle punkterne her.

    Svar
  2. Marlene Lykke
    Marlene Lykke says:

    Hvis jeg bliver bare en halvt så god mor som du er, bliver jeg en fantastisk mor. Du er så sindssygt inspirerende og klarer “jobbet som mor” ubeskriveligt og virkelig inspirerende godt.

    Knus fra Odense 🙂

    Svar
  3. Stine
    Stine says:

    Så fint skrevet, jeg er helt enig! Tak for dine nærværende og relaterbare betragtninger..
    Herhjemme har min 2åriges dukker også lidt for ofte fået besked på at “vente et øjeblik” eller “jeg kommer lige om 2 minutter” 🙈 Øjenåbner!

    Svar
  4. Stinna
    Stinna says:

    Tak for dit indlæg som ikke kunne være mere spot-on for min dag i dag:
    Min dreng på snart 3 siger på vej i bilen til sin far at “han nok skal lade være med at være irriterende i dag”. Det griner vi lidt af, min kæreste og jeg, og undre os over hvor han mon har hørt det.
    Da jeg putter her til aften, og efter 45min og adskillige “jeg skal liiiige…” fra den 3-årige, taber jeg tålmodigheden et øjeblik, her hører jeg så mig selv sige “ih hvor er du irriterende altså……”
    Pis os altså…

    Svar
  5. Ida
    Ida says:

    Nu har jeg læst med på din blog stort set dagligt i 3-4 år (fik den anbefalet af min veninde, der har læst med fra starten), og jeg har aldrig kommenteret herinde. Men jeg synes simpelthen du fortjener et kæmpe skulderklap, ikke bare fordi du har en så fin, indsigtsfuld og velskrevet blog, men også fordi du virker helt igennem skøn – og ikke mindst som en fantastisk mor. Som flere andre har skrevet, så håber jeg på at blive en ligeså omsorgsfuld og dejlig mor, som du er for dine børn. Dine tanker og skriv om livet som mor, gør jeg, at jeg glæder mig endnu mere til det engang bliver min tur. Du er en stor inspiration for mig, både som menneske og som mor. Hurra for kloge kvinder som dig! God lørdag og fortsat med dit seje arbejde! Kh Ida

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *