S for … Samtalefobi blandt andet

Det er mandag, hvilket blandt andet betyder at der er et nyt afsnit ude af Voksen ABC – Og i det afslører jeg blandt andet min irrationelle fobi for at tale i telefon, hvilket muligvis er noget af det mindst voksne i verden. Jeg kan ikke forklare hvad det er præcis, men jeg kan bare ikke lide at tale i telefon, slet ikke når jeg ikke ved hvem der er i den anden ende. Det er fjollet og barnligt og åndssvagt, men sandt. Det kan tage mig en hel dag at tage tilløb til et telefonopkald. Det kommer vi ind på i denne uges afsnit, ligesom at vi får snakket en del om Sociale medier, om stress, angstanfald, sygelig sammenligning, om døden og om savn. Vi græd så meget i det her afsnit, at der blev holdt en hel del pauser under indspilningen, men det lykkedes alligevel at få sammenklippet et afsnit, der (forhåbentlig) giver mening. Næste mandag kommer der endnu et S-afsnit, hvor vi dedikerer hele balladen til Sex.

Find afsnittet i iTunes HER eller i din foretrukne podcast app, og når du alligevel er der, vil vi sætte stor pris på en anmeldelse og at du trykker Abonner. For det hjælper os op af hitlisten og ud i det danske land. Tak.

Læs meget mere om podcasts HER og få en introduktion til Voksen ABC HER

 

42 replies
  1. Pernille
    Pernille says:

    Jeg har det på præcis samme måde! Jeg hader at snakke i telefon, så hvis jeg kan undgå det ved at sende en mail el.lign., så gør jeg altid det. Desuden tager jeg heller aldrig telefonen, hvis det er et nummer, jeg ikke kender, der ringer op. Åndssvagt.

    Svar
      • Sandra
        Sandra says:

        Har det fuldstændig ligesådan. Jeg er særligt sensitiv og har bøvlet med angst i mange år, så har egentlig altid tænkt det kom af det.

        Svar
    • M
      M says:

      Jeg er præcis på samme måde, og fylder snart 30. Skørt, men hvad pokker skal man gøre!? Jeg hader at tale i tlf og bliver fuldstændig svedende og hakkende:(

      Svar
    • Anne-Sofie
      Anne-Sofie says:

      Hader at tale telefon. Allermest selv at skulle ringe op til nogen jeg ikke kender. Men også ret meget når nogen jeg kender og holder af ringer til mig. Synes det er akavet når man ikke sidder over for hinanden.

      Svar
    • Caroline // tordenmor.dk
      Caroline // tordenmor.dk says:

      Jeg gør det også – og det er så irrationelt. Jeg går f.eks. hellere forgæves til en butik, end jeg ringer for at spørge, hvor længe de har åbent osv. Her har internettet i det mindste gjort livet nemmere! Har endda et job, hvor jeg regelmæssigt skal ringe til folk, som jeg maksimalt kender perifert. Det kan tage mig dage at tage mig sammen. Så dumt…

      Svar
    • M
      M says:

      Samme her!!! Jeg har aftalt med min mand at jeg skal øve mig – den anden dag high fivede vi seriøst over at jeg havde ringet til vores datters vuggestue, haha! Så plat og barnligt…

      Svar
    • Mirjam
      Mirjam says:

      Jeg havde det på samme måde i mange år – jeg mistænker, fordi mine forældre er døve, så jeg har som det ældste barn tit taget teten med irriterende telefonsælgere og sure bankmænd og kunne ikke fordrage(!!) det. Da jeg så blev gammel nok til at finde ud af, at jeg heller ikke orkede langsommelige e-mail-korrespondancer, endte jeg med at flå i gennem så mange telefonsamtaler med alt fra skattekontor til uni til visum ansøgninger og what not, at jeg simpelthen kom mig over det. Det lurer sommetider stadig i baghovedet, meeen I made it!

      Svar
  2. victoria
    victoria says:

    Jeg har det på samme måde. Jeg får stadig ondt i maven hvis jeg fx skal ringe til min læge. Det er så forfærdeligt at man stadig har det sådan.

    Svar
  3. Line
    Line says:

    Jeg er heller ikke telefonmenneske. Måske er det noget introvert? Min mor er i hvert fald meget udadvendt og elsker at tale i telefon; i min barndom skvaldrede hun løs med sine veninder i røret om aftenen.

    Svar
  4. Line
    Line says:

    Kan vist også have noget at gøre med, at man ikke kan aflæse stemninger og kropssprog, og at det gør den lidt sensitive type (mig) utryg…

    Svar
  5. Lisa
    Lisa says:

    Ej troede jeg var den eneste med den fobi …. Samtaler skal overståes på 1 minut og tager slet ikke telefonen hvis jeg ikke ved hvem det er. Bruge videosamtaler så jeg kan se dem jeg taler med så kan det lige gå …. Er 52 år og det er ikke blevet bedre med tiden 😘 God dag til dig og din skønne familie

    Svar
  6. Marie
    Marie says:

    Same, same og same.

    Jeg HADER at tale i telefon med alle andre end min mand, mor og bror. Jeg skriver 1000 gange hellere, og jeg skal virkelig også tage mig tilløb. Bare dét at bestille en pizza kræver flere dybe indåndinger, før jeg trykker på “Ring op”.

    Svar
  7. Lykke
    Lykke says:

    Den fobi har jeg også. Det er så forfærdeligt når man har et job der kræver at man taler i telefon en gang i mellem. Når jeg endelig ringer sørger jeg for at gøre det når min kontor-makker er ude af lokalet. At der er vidner til min manglende evne til at tale i telefon gør det kun værre 😣

    Svar
    • Eva
      Eva says:

      Gør akkurat det samme på kontoret – venter på, at kollegaerne ikke er på kontoret😀Og værre endnu, hvis samtalen også skal foregå på engelsk!😩

      Svar
  8. Alice
    Alice says:

    Så fedt at høre en blogger/kendt sige det! 🙂 Hader også selv at tale i tlf, og tager aldrig telefonen hvis ikke jeg kender nummeret 😉

    Hvis jeg kan slippe afsted med at få noget gjort via en sms, e-mail eller via internettet så gør jeg det!! – og ellers sørger jeg for at være alene når jeg skal ringe, så andre ikke overhører hvor dårlig jeg er til det…

    Svar
  9. Kristina
    Kristina says:

    Hvor er det rart at læse at vi er så mange, der har det på samme måde mht. telefonen. Her gik jeg og troede at det kun var mig, der var underlig :S Jeg kan stadig levende genkalde mig mavepanikken når min far bad mig om at ringe til et eller andet familiemedlem for at sige tak for en gave eller invitere til fødselsdag. Puh, jeg får det helt dårligt bare ved tanken…

    Svar
  10. S
    S says:

    Jeg har det fuldstændig på samme måde! Jeg kan lige overskue det hvis det feks er min mand, hans børn eller min mor. Igår skulle jeg ringe til mine svigerforældre (som jeg iøvrigt knus-elsker!) men det gav også sved i håndfladerne. Tager aldrig telefonen hvis jeg ikke kender nummeret (så må de smide en besked i stedet). Hader at snakke i telefon, og får fuldstændig hjertebanken når telefonen ringer eller jeg skal foretag et opkald. Jeg har det iøvrigt på samme måde hvis det banker på døren – også selvom jeg ved at folk kommer. Så fjollet 😂

    Svar
  11. Nadia
    Nadia says:

    Hurra for at jeg ikke er den eneste. Troede bare det var mig, som var lidt små skør.
    Tak for din åbenhed, Cecilie!

    Svar
  12. Sofie
    Sofie says:

    Jeg får også helt nervøse sammentrækninger bare ved at tænke på at skulle ringe til nogle fremmed 😂 Jeg HADER det, jeg skriver altid 100 gange hellere end SMS eller mail, hvis jeg kan slippe afsted med det… Simpelthen så barnligt egentlig 😄 Men du er altså ikke den eneste.

    Svar
  13. Bettina
    Bettina says:

    Haha – vi er vist mange der har det på samme måde med telefoner og ukendte mennesker. Selvom jeg hver gang jeg rent faktisk får ringet så er det jo en fin oplevelse. Men jeg kan hype mig selv så meget at jeg får det helt dårligt..

    Mht. sorg/savn – hold nu op jeg sad bare og stortudede da Rakel begyndte at snakke om det. Mistede min far pludseligt i januar i år. Det er stadig så råt og jeg kan ikke se hvornår jeg nogensinde vil stoppe med at være ked af det igen. Kan så meget relatere til de tanker Rakel snakkede om. Jeg savner også min far helt absurd meget.

    Svar
  14. D.
    D. says:

    Det er SÅ ubehageligt at skulle ringe op til folk man ikke kender 😬 Både jeg og min kæreste har det på samme måde -virkelig upraktisk.

    Svar
  15. S
    S says:

    Ej okay, tak altså! Troede – som alle andre – at jeg også var den eneste! Nogle gange har jeg taget mig selv i at skrive det ned, som jeg skal sige, inden jeg ringer op, så jeg har teksten at støtte mig til. Men ellers øver jeg det bare igennem rigtig mange gange, inden jeg ringer, fordi jeg er bange for at snuble over mine egne ord og sige et eller andet kludret. Det hænder stadig pga. nervøsiteten, men det er frygteligt! Tager den heller ALDRIG, hvis det er et ukendt nummer. Krakker altid, og hvis jeg ikke kan se, hvem det er, tænker jeg, at hvis det er vigtigt, må de ringe igen eller sende en SMS.

    Svar
  16. Mette
    Mette says:

    Shit, jeg troede også det bare var mig! Hader at tale i telefon, heldigvis er min mand sød at tage de fleste til håndværkere, bilværksted osv. Glad for at vide jeg ikke er alene – har altid syntes det var så pinligt ikke at kunne som et voksent menneske, but there you go…

    Svar
  17. Kristine
    Kristine says:

    Jeg har det på helt samme måde (og jeg er endda uddannet journalist 🙈). Det går sådan nogenlunde, når jeg ringer som mit “arbejds-jeg”, men når jeg skal ringe privat til andre end de allernærmeste venner og familie, så tager det mig flere timer, dybe vejrtrækninger og indre “manuskripter/monologer”, før jeg får det gjort. Jeg priser mig lykkelig for lægens og frisørens online-booking og just-eat! 😉

    Svar
  18. Silje
    Silje says:

    Haaaater at tale i telefonen, som er slitsomt når halve jobben min er å snakke med folk som er på jakt etter ett eller annet info, og som gjerne tar halve livshistorien på samme tid. Må psyke meg opp til å ringe opp igjen, og da særlig hvis det er til “kollegaer”, da i ett vidt begrep, så tullete.

    Svar
  19. Lou
    Lou says:

    Nej hvor morsomt! Og her gik jeg (som alle andre, åbenbart) og troede at jeg var den eneste der havde det sådan! Min forbi er ikke at tale med fremmede mennesker, nærmest tværtimod. Jeg kan få helt sved på panden og hjertebanken, hvis mine veninder eller familiemedlemmer ringer, eller jeg skal ringe til dem. Tror det er den der med, at jeg ikke ved hvad de vil, og skal jeg ringe, kan det tage flere dages forberedelsestid. Da jeg var yngre syntes jeg altid at folk ringede, hvis de ville låne noget af mig/have mig til noget og lignende, hvilket jeg ofte ikke kunne overskue, og jeg var dårlig til at sige nej. Har også fået en del dårlige og alvorlige meddelelser igennem tlf., da jeg boede i Kbh og min familie i Jylland. Dette tænker jeg også har prikket til min fobi. En psykolog sagde engang til mig “Jamen hvis du aldrig tager telefonen, så vil du jo altid være hende der får sidst, eller slet ingen, besked og har du lyst til at være hende?” Det fik mig til at tænke, for nej det ønsker jeg jo ikke. Jeg er efter hendes udtalelse blevet lidt bedre, men er stadig ikke go’ 🙂

    Svar
  20. Anne-Sofie
    Anne-Sofie says:

    Haha, som alle de andre (næsten), har jeg det på fuldstændig samme måde med telefon-samtaler.. Og troede også kun det var mig. Har i hvert fald aldrig hørt om det fra andre, og min mand og mange af mine veninder eeeelsker at tage i tlf, så jeg har aldrig rigtig talt om det med andre. Jo, altså min mand, men ellers..
    Jeg er introvert og sensitiv, men ellers ret glad og almindelig- jeg tror, det er dér den ligger? Desuden får jeg angst-symptomer, hvis er ukendt nummer ringer- måske fordi, jeg engang fik en dårlig besked på denne måde? Det har bare hængt ved, og har nok også medvirket til, at jeg hader at tale i tlf endnu mere! Halleluja for mail og SMS 😊

    Svar
  21. M
    M says:

    Ihhhh jeg har det på samme måde, når jeg skal lave et opkald!! Blev helt glad, da du nævnte det, da jeg lige den anden dag har haft en samtale om det, da det irriterer mig enormt meget, da det er så irrationelt. Troede bare det var mig, der ikke var blevet voksen endnu…
    Derudover vil jeg sige tusind tak for et virkelig stærkt afsnit af podcasten! Simpelthen så godt og følsomt, men enormt vigtigt.

    Svar
  22. Sara
    Sara says:

    Hvor er jeg glad for at der er så mange andre med den samme fobi! Min ekskæreste shamede mig altid for at selv simple opkald kunne gøre mig helt utilpas, og jeg troede vitterligt indtil nu, at det bare var mig der var et eller andet galt med. TAK! Jeg gad til gengæld godt vide hvad det kommer af – det er jo ikke fordi pizzamanden eller en random restaurant man skal ringe til for at bestille bord, har gjort en noget? Jeg kan se at flere andre nævner introverthed og særlig sensitivitet (jeg er indehaver af begge dele), så måske der er en eller anden sammenhæng der? Det ville være fedt hvis nogen kan komme med en eller anden årsag, så man måske kan arbejde med det. 😊

    Svar
  23. Marie
    Marie says:

    Jeg har det på samme måde!!!! SÅ dejligt at se at der er så mange der har det på samme måde. Jeg har aldrig turde sige det til nogen, da jeg føler mig ret cool og udadvendt normalt. Jeg har dog også lige fået konstateret generaliseret angst, så det er nok et bi-produkt af det, som noget jeg ikke kan rationelt forstå selv!

    Svar
  24. Sara
    Sara says:

    Haha jeg melder mig også i koret med telefonfobi. Jeg har det heldigvis ikke på arbejdet, så skulle jeg vist finde et andet. Men privat.. Puh ha!! Min kæreste driller mig altid, når jeg ikke lige kan overskue at ringe efter en pizza eller til VVS manden.. Men shit det er ikke nemt.
    Jeg står også og skal ringe til min onkel og tante og sige at vi gerne vil komme til deres sølvbryllup, men det kan jeg slet ikke overskue. Så fjollet! Tror jeg sender en sms 😉
    Jeg er dog ikke introvert eller sensitiv, så ved ikke lige hvorfor. Tror jeg er bange for at folk misforstår mig, eller at de ikke ved hvem jeg er og det så bliver akavet.

    Svar
  25. Milla
    Milla says:

    Jeg kørte i bil og hørte podcasten og jeg var milisekunder fra at stortude, da Rachels stemme knækker over og jeg fik febrilsk trykket på pause. Shiiiit, det var SÅ hårdt og det er også svært at skrive her, for Gud hvor jeg kan jeg sætte mig i hendes sted.

    Årh, mavepuster. Jeg hørte videre, da jeg havde næste køretur og vidste, at jeg ikke skulle stå overfor andre mennesker, men jeg har ikke hørt afsnittet færdigt endnu.

    I skal bare vide, at I virkelig rykker noget i en.

    Det er godt. Man skal rykkes ved engang imellem 🙂

    Svar
  26. Mathilde
    Mathilde says:

    Tak for et meget rørende S-afsnit! Jeg kunne nikke genkendende til mange ting…
    Først er jeg totalt med på samtalefobi-holdet – noget, jeg ellers troede, jeg var alene om! Jeg får det fysisk dårligt af at skulle ringe op til andre end mine allernærmeste – og det samme, hvis fremmede ringer mig op. Jeg har givet mig selv lov til, at det er okay ikke at svare et nummer, jeg ikke kender – så må de lægge en besked, hvis det er vigtigt. Ubehaget er simpelthen ikke det værd!

    Dernæst blev jeg utroligt rørt af at høre Rachel fortælle om savnet til sin far. Jeg mistede selv min far i januar i år og oplevede ham forsvinde gennem flere måneders sygdom. I dag kan jeg få ondt helt ind i knoglerne af at savne ham – som han var før sygdommen, vel at mærke.
    Jeg har desuden, ligesom dig Cecilie, oplevet min mor blive “degraderet” – i min mors tilfælde som følge af brystkræft. Hun er heldigvis kræftfri i dag, men lider så voldsomt under diverse senfølger, at hun ikke er i nærheden af at kunne, hvad hun kunne for bare 2-3 år siden. Hun er mærket både fysisk med store smerter, som forhindrer hende i at kunne bevæge sig særlig langt fra hjemmet, og psykisk, hvor hendes overskud, hukommelse og overblik er nærmest ikke-eksisterende. Og så står man der på sidelinjen og kan ikke gøre andet end at være der…

    Suk, det blev lidt langt – men jeres snakke ramte virkelig noget genkendelighed hos mig. Tak for refleksionerne <3

    Svar
  27. Marte
    Marte says:

    Tak for et rørende afsnit! Måske det bedste so far.
    Og Cecilie, jeg har der præcis som dig med telefonfobi! Jeg går meget heller ned til pizzamanden og bestiller end at ringe til ham! haha! Har dog et arbejde hvor jeg ringer herremeget til forskellige kommuner så får arbejdet med min frygt daglig…

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *