I øvrigt #94

  • Overrasker det mig, at jeg endnu ikke har prøvet kombinationen Holiday chips med Holiday dip … #pms
  • Blev Loulou vaccineret i går, for første gang, da jeg jo altså glemte at der var noget der hed en 3 mdrs. vaccine. Det betød feber og pjevs i nat og jeg er i dag så træt, at jeg faldt i søvn under bruseren.
  • Ønsker Otto sig en ismaskine i fødselsdagsgave … Og vi overvejer at give ham en. Anbefalinger anyone? Brugervenlig, pæn-agtig og til at betale.
  • Glæder jeg mig til Pride, og er lidt ærgerlig over ikke at kunne danse med fra vinduet, som vi har gjort de sidste mange år i den gamle lejlighed.
  • Er jeg virkelig glad for min telefon, men pissetræt af at man ikke kan have oplader og høretelefoner i på samme tid. Apple for fanden!
  • Kaldte Otto mig ‘Big momma’ i morges… Ved sgu ikke helt, hvad jeg synes om det. Selvom han reddede den ved at sige, at han jo bare mente at jeg var storslået. Godt reddet min ven.
  • Skal vi til klassearrangement på fredag, hvor der skal spilles rundbold. Ordet rundbold giver mig nærmest angst, fandt jeg ud af da jeg læste invitationen. Der ligger vist noget psykologisk guf begravet der.
  • Gad jeg eddermame godt have endnu en polterabend. (Og endnu et bryllup.) Jeg bliver konstant mindet op begge dele i de her dage, hvor min timehop app fortæller mig at alt det der planlægning og poltning er to år siden.
  • Er vi, apropos snakken i Tårekanalen, gået i gang med at læse Harry Potter 3. Ooooh my god mand!

Det rolige røvede R

Jeg har besluttet mig for at vende tilbage til at give jer et heads up samt et lille overblik over ugens afsnit af Voksen ABC, når der udkommer et nyt. Det gør der i øvrigt hver mandag (nogle gange allerede søndag aften, fordi Rachel ikke kan vente med at trykke ‘udgiv’) og jeg er så glad for at se, hvordan det lader til at flere og flere af jer stille og roligt begynder at give jer hen til podcastmediet. Det er fandme fedt. Hvis du er en af dem, der stadigvæk holder tilbage, eller måske bare savner inspiration til podcasts – kan I læse mere HER.

Vi er tilbage efter en måneds ferie og i dag udkom R, som vi optog i Rachels stue i fredags. På gulvet, i en hule bygget af gummimåtter. I afsnittet taler vi om ordene: Regler, ritualer, risiko, rammer, ro, og så kommer vi kort ind på rod og røv.
Jeg fortæller om jagten på ro, om at misunde min mand, der besidder netop det, og om at gå ud i regnvejr med sandaler på. Rachel fortæller om dagligdagsritualer og om bølgegang – Røvmæssigt. Blandt meget andet, selvfølgelig. I kan hente afsnittet i iTunes lige HER, hvor I også hjertens gerne må huske at trykke ‘abonner’ hvis I kan lide hvad I hører, samt stikke os en anmeldelse, da det virkelig hjælper os med at blive set og lyttet til endnu mere. Bruger du ikke iTunes, kan du benytte en podcast-app på din telefon eller høre afsnittet HER. Vi er også på de sociale medier: Facebook HER og på Instagram, hvor vi hedder @voksenABC

OG til jer der har spurgt; Ja, der kommer selvfølgelig en plakat. Og en podcast mere.

 

Det skal I streame, synes jeg …

Netflix, HBO, Viaplay, Dplay, tv2play og selvfølgelig DR … Name it, jeg har det. Jeg elsker at binge serier, at se film jeg ikke nåede at se i biffen, fordi, well, børn, og så EEEEELSKER jeg dokumentarer, reality og reportager. Slubrer det i mig og er derfor også ualmindeligt begejstret for særligt Dplay, hvor jeg kan få mit fix Discovery og TLC – Sidstnævnte byder på Say Yes to the dress, samt Sisterwives og en masse andet i den boldgade – Programmer som jeg oftest set når jeg er alene hjemme. Netflix bruger jeg til serier. Orange is the new black for eksempel, og Friends, som jeg ser alle ti sæsoner af, holder en pause på nogle måneder og starter forfra. Sådan har jeg det også med både GIRLS og Sex & The City, som kan findes på HBO Nordic. Nåhm, jeg har længe tænkt at jeg ville komme med nogle anbefalinger til mine personlige must-sees på de forskellige streaming tjenester. Og jeg kan vist godt på forhånd advare om, at det hverken bliver højkulturelt eller banebrydende. Det er meget sluk-hovedet-og-vær-underholdt-tv, det meste.

Netflix:
Embrace – Dokumentar, der får en til lige at tænke en ekstra gang over sit eget syn på sin krop.
Lock up – Fængselsdoku. Ikke just opløftende og til tider direkte hård kost, men min mand og jeg har snart ses samtlige sæsoner.
Ozark – (!) Serie som vi fortsat mangler at se tre afsnit af. Shiiiit, den er spændende. Breaking bad møder Bloodlines.
Given – Mega smuk dokufilm i børneperspektiv, der får en lyst til at pakke hele familien sammen og rejse ud i verden.

HBO Nordic:
Big little Lies ! OMG altså, det vildeste cast, den vildeste historie. Se den!
The Jinx – En af de vildeste og mest uhyggelige dokumentarer jeg har set. Ever.

Tv2 Play
… Altså jeg bruger tv2 til at se de ting jeg nok ville se, hvis vi havde et fjernsyn.
Nybyggerne, Tilbage til gården og SELVFØLGELIG min all time favorit:
Landmand søger kærlighed. Der kommer snart ny sæson!
Jeg kan også anbefale Føde godt, hjemme bedst, der handler om hjemmefødsler.

Viaplay:
På Viaplay ser jeg Transparent, som er helt fantastisk!
Og så er det også her jeg får et af mine realityfix med Forsidefruer … Og Dagens mand.

Dplay:
Ja, igen, TLC og Discovery. Jeg har nærmest set alle programmer på begge kanaler. OG De unge mødre på Kanal 4. Selvfølgelig.

 

Apropos livets veje

For helvede.

Ja, undskyld jeg bander. Men jeg har været så underholdt og glad for jeres kommentarer om tilfældigheder og ’skæbne’ til indlægget i går. Jeg kneb sgu en tåre og blev fyldt af glæde på jeres og mine vejne. Og så kom jeg også til at hyle lidt over tanken om, at jeg i løbet af den næste måned kommer til at vinke farvel til to unge mennesker i mit liv, som skal på hver deres livsændrende rejse. Dem der nok kommer til at definere noget i deres liv. Min lillesøster skal flytte til Aarhus, og min lillebror til Island. Jeg har på den ene side lyst til at spænde ben for dem (med min mor som medsammensvoren) og råbe stoooooop! Og på den anden side, den side der dominerer mest, er jeg så spændt og oppe og køre over det. Nåhja og en anelse misundelig …

Jeg glæder mig til, hvad det kommer til at betyde for deres liv, og glæder mig til at komme på besøg. Har aldrig været det ene sted og er forelsket i det andet.

Sofie og Anders, flyv for fanden.

Og nu er vi her …

Fra jeg var 18 til 21 år rejste jeg en masse. Var skiftevis bosat i Paris, Athen og Barcelona, med en masse korte og længere pitstops i Hamborg, Milano, London, Oslo og Malmø.
Jeg både hadede det og elskede det. Særligt livet i Barcelona fangede mig. Jeg følte mig hjemme der og jeg var overbevist om at det var der jeg ville bosætte mig for Good, eller i hvert fald længere end det halve år det blev til. Sprog-undervisningen var booket, lejligheden fundet, mit værelse i bofællesskabet i København opsagt, modelbureauet informeret, alt var parat. … Men sådan blev det jo ikke. På min sidste tur dertil for at lægge planer med min roommate, var noget anderledes. Jeg var ikke længere forelsket i Barcelona, jeg var forelsket i Michael, hjemme i København. Så jeg tog hjem igen. Endeligt.

Snart er der gået 11 år, og jeg er et HELT andet sted. Selvfølgelig. Men engang imellem, der forstår jeg det ikke, forstår ikke at jeg er blevet voksen, at jeg er gift og at jeg har tre børn. Sådan havde jeg det i øvrigt også for fem år siden, bare på en lidt anden måde, kan jeg se når jeg kigger tilbage i mine arkiver; Se bare HER.

Nogle gange føler jeg faktisk næsten, at det er en andens liv jeg lever. Det er det selvfølgelig ikke, og jeg elsker både livet som det er og børnene jeg har skabt. Men jeg bliver sgu ramt af nysgerrighed og også lidt angst over at tænke på, hvordan mit liv kunne have været, hvis jeg var blevet i Barcelona. Måske havde jeg haft nogle andre børn (syret tanke), en anden mand, et andet liv.
Præcis samme tanker har jeg omkring det at vi fandt sammen igen, min mand og jeg, dengang i 2014 eller var det 2013?! Og når man først går i gang med at tænke over tilfældigheder, beslutninger og valg i livet, så er det lige til at blive rundtosset af. Heldigvis er jeg ovenud tilfreds. Med livet, med manden og med børnene. Men tænk engang ……

Hjem i seng

REKLAME: i samarbejde med Auping

Det er lidt af en kliché, det der med at længes efter sin egen seng, for er det oftest ikke ‘bare’ sine vante rammer og følelse af hjem man længes efter? Sådan har jeg det i hvert fald. Meeeen når det er sagt, har jeg i vores sommerferie i den grad længtes efter vores seng. Måske nok især de to nætter, hvor vi sov i en bus, og jeg særligt den første nat savnede og satte pris på vores seng hjemme i Store Kongensgade, så meget at jeg næsten kunne græde over det. Men om det var vores seng eller bussens fortjeneste ved jeg ikke. Og så var der de fem nætter i sommerhuset. I en seng, der mindede ualmindeligt meget om vores tidligere seng, bare uden topmadras. En seng som jeg egentlig har sovet ganske udmærket i. Både den i sommerhuset og vores tidligere billige boxmadras-agtige seng. For en seng er for fanden bare en seng. Sådan havde jeg det virkelig. I mange år. Men det har jeg ikke længere, for der ER forskel.

Vi har sovet i en Auping i en del tid nu og hold nu kæft. Særligt de første par uger bemærkede jeg, hvordan jeg pludselig gik fra at bruge op til flere timer på at falde i søvn, nu knap nok nåede at sige godnat, inden jeg gik seriøst kold. Jeg sover stadigvæk godt, falder hurtigere i søvn og vågner væsentligt mindre end nogensinde før. Noget der med garanti er takket være vores seng. Og jeg vil også sige, at når man har små børn eller af andre grunde oplever afbrudt søvn i perioder, er det altså guld værd med en ordentlig seng til den sparsomme søvn.

Vores seng er en Auping Essential som man kan få i nogle røvpæne farver. Vores er “bare” sort, men jeg elsker både de grå og den lyserøde. Læs mere om Essential HER
Vores madras er en Vivo med temperaturregulering hvilket totalt holder, særligt hvis man har tendens til at blive meget varm om natten, hvilket min mand især kender alt til. Jeg bliver pludselig i tvivl om vi har medium eller hård madras, men de findes altså i tre forskellige ‘blødheder’ (det hedder det med garanti ikke, men altså…).
Se udvalget af Aupings madrasser HER

Og så kan man hoppe i den, da bunden under madrassen er lavet af spiralnet med livsgaranti, men det må man egentlig ikke herhjemme. Men altså, de kære Auping-folk har fortalt Otto og Uma at man må, så engang imellem giver den strenge mor lov …

 

Livestream, kærlighed og tak

Jeg er egentlig på vej i seng. Det har jeg været længe … Men jeg kom til at drikke en kop kaffe alt for sent, og nu bilder jer mig selv ind, at jeg nok ikke kan sove. Det kan jeg helt sikkert godt, men det er nu også ret hyggeligt, at sidde alene i stuen med computeren i skødet. Min mand er til modeuge, og jeg har taget hans joggingtøj på, mens jeg spiser de der satans P-tærter jeg ikke kan holde kæft omkring og hopper rundt på nettet.

Jeg gik Live på Instagram tidligere, men måtte desværre lukke pludseligt ned, da Otto fik mareridt og kom løbende gennem lejligheden. Night Terror.
Men det var endnu en hyggelig Livestream, og jeg blev mindet om, at jeg skal huske at gøre det igen snart, da jeg virkelig synes det er en fed måde at snakke med jer, der følger med på (jer og så en håndfuld engelsktalende mænd, der synes jeg skal tage brysterne frem – Det skal jeg nok lade være med) og så er jeg i så usandsynligt godt humør bagefter. Fordi det er for fedt og for vildt, at der er så mange vidunderlige og rare og kloge og søde mennesker, der følger med. I er gode.
Faktisk havde jeg for en uges tid siden sådan en rigtig nedtursfølelse, sikkert en helt klassisk sidst-på-ferien-følelse, hvor jeg blev i tvivl om jeg nu også er god nok som blogger og om alle de andre ikke er meget bedre (fucking sammenligning! Det mindst konstruktive nogensinde jo), og en masse andre åndssvage tanker uden anden formål end at gøre mig utilpas. Følelser og tanker, der heldigvis var flygtige, men som gjorde at der lige var lidt radiotavshed sidst på ugen, og så gik hverdagen i gang. Hvilket heldigvis også betød, at motivationen og lysten kom igen, og så ovenikøbet at blive mødt af så mange optursmennesker på en Instagram livestream er så mega sejt, at jeg endnu engang bliver mindet om, at jeg laver lige præcis det jeg har allermest lyst til, og at selvom der med garanti er andre blogs, der er både bedre, pænere, sjovere og sejere end min, til tider, så er der kun én mig, og dét er det jeg er bedst til.

Hvad jeg vil med alt det her pladder er både at sige, at jeg snart gør det igen, går live, at jeg er glad for hvad jeg laver, at I er vanvittigt dejlige og at jeg sætter pris på at I gider klikke jer forbi mit domæne, og at I gider bruge jeres onsdag aften på at tale med mig på Instagram. Hold kæft, det var hyggeligt.

Tak.

Shopping: T-shirts

INDEHOLDER REKLAMELINKS

Jeg var inde på det HER, at en af mine dagligdags-uniformer er bukser og t-shirt, og jeg elsker derfor også at der er så mange forskellige typer t-shirts i butikkerne lige nu. Basic, printede, pigede, seje, sjove, statement osv. Der er nogen til enhver smag, og jeg har fundet 10 af mine favoritter…

1.Lyseblå t-shirt med en isvaffel på brystet. Åh så fin! Er i det hele taget ret vild med madvarer som print. 500,-HER

2.Hvid t-shirt med teksten ‘Holiday’. 300,- HER

3.Blød Stine Goya t-shirt i det fineste print! Vil seriøst svøbes i de her blomster fra top til tå! 700,- HER

4.Jeg viste den blå i sidste uge, men den er skisme også pæn i hvid … 500,- HER

5.Denne har jeg og er vildt glad for. Det er jo en croissant for faen! 400,- HER

6.Jeg bliver nok aldrig rigtig træt af striber, og slet ikke Mads Nørgaards. 350,- HER

7.Flamingo! 250,- HER

8.Fordi jeg elsker Wu Tang, både musikken og logoet. 400,- HER

9.Oversized t-shirt med teksten ‘Grow up’. 250,- HER

10.Flooot farve fra Stine Goya med palmetryk (findes med i alt fire forskellige tryk). 500,- HER

Det der ikke kom på Instagram #Nofilter

 

Jeg eeeeelsker Instagram. Også det glansbilledpæne som ofte bliver udskældt. Elsker at se små filterbelagte bider af folks liv, og elsker selv at dele mit eget. Min egen profil er bestemt både poleret, med nøje udvalgte billeder, der både får filter og hele balladen. Jeg bliver ærgerlig når følgere unfollower og jeg får et dopamin-kick når likes’ne ruller ind. Selvfølgelig. Jeg er et menneske.

Måske er jeg farvet af min baggrund i modebranchen og min nuværende dagligdag som blogger, men det gør mig ingenting at der bliver skruet op for filter og lækkert lys og jeg føler godt at jeg kan manøvre rundt i det. For det meste. At jeg godt ved, at for de fleste perfekte selfies, er der taget 35 knap så perfekte selfies inden da, at mange, de fleste nok, bruger Instagram til det pæne. De gode vinkler, den pæne krog i stuen og den sunde mad. Selv dem (igen: til tider også mig) der viser det ‘uperfekte’ frem.
Det er altsammen en lillebitte flig af nogens liv, en flig som de fleste af os har, hvis vi leder efter den (nogle dage skal man grave lidt længe efter den, men altså, I ved hvad jeg mener). Jeg elsker at Instagram er en redigeret version af vores virkelighed. I de flestes tilfælde i hvert fald.
Hvad jeg ikke elsker er, at jeg ind imellem alligevel glemmer det, og bliver misundelig og måske kommer til at sammenligne mig selv med en anden persons redigerede filterbelagte øjebliksbillede.
Og lad mig skynde mig at indskyde, at det i øvrigt ikke er ejeren af profilens skyld, for det her indlæg er ikke en fingerpegning, tværtimod, det skal nemlig efter min mening stoppe – Det med at nedgøre hvad andre menneskers profiler indeholder. Man kan heldigvis helt selv bestemme hvem og hvad man vil se, hvilket jeg også holder af.

Det handler til gengæld udelukkende om, for mig, at huske mig selv på at der er tale om et udvalgt øjeblik. Præcis som min egen profil også er det.
Gør det mig, eller alle andre uanset hvilken type profil de har, til et falskt eller dårligt menneske? Det synes jeg ikke.
Men jeg tror det er vigtigt at huske på at det er præcis hvad det er. Redigerede glimt.
Og så også huske på at alle, A L L E, er mennesker. Mennesker der spilder, fucker up, går på toilettet, græder, føler sig mindre værd til tider og kommer til at få andre til at føle sig mindre værd – Sidstnævnte forhåbentlig ikke med overlæg. Det vil jeg i hvertfald ikke beskyldes for.

Derfor har jeg samlet et par situationer, der ikke kom og heller ikke kommer på Instagram, men som måske kan være med til at huske jer (og mig) på at Instagram er hvad det er. Pisse hyggeligt, pisse pænt og pisse redigeret …

Det der ikke kom på Instagram:

Da jeg brugte 720 kroner på luseshampoo på apoteket. Bare en af hver tak!

Da ellers milde, glade og næsten altid rolige Loulou skreg på bagsædet af volvoen fra Gothersgade til Ballerup, mens jeg febrilsk og meget High pitch sang se den lille katte killing.

Da jeg flækkede en negl på et stykke broccoli.

Da jeg snerrede af Otto ud igennem tænderne, fordi han tabte sin Fidget Spinner for tredje gang og igen vækkede sin sovende søster.

Da jeg hvæsede ‘jeg fucking hader camping!’ Til min mand forrige fredag morgen klokken 6, i en bus, på en campingplads.

Da jeg blev køresyg, bællede en halv liter vand og kastede den op i køkkenvasken.

Da jeg spiste et stykke tyggegummi jeg fandt på bunden af min taske, fordi jeg havde glemt at børste tænder.

Da min mand og jeg råbeskændtes i telefonen over en goddamn lejebil.

Da jeg glemte at få Loulou 3 mdrs vaccineret og flov måtte ringe til lægen, to måneder for sent.

…. altsammen også glimt, indimellem alt det pæne, alt det sjove, alt det kedelige og alt det helt almindelige.

I øvrigt #93

  • Har jeg overhovedet ikke set et eneste sekund af en fodboldkamp med kvindelandsholdet, fordi fodbold er det kedeligste jeg kan komme i tanke om, MEN jeg elsker at det går den så godt. Kæft, det er sejt.
  • Bestilte jeg kaffe med havremælk på en cafe i går, på engelsk, og fik grineflip, da det inde i mit hoved lød som om at jeg sagde goat milk, frem for oat. Skideskæg er jeg. Ingen andre grinede.
  • Er beslutningen taget: Jeg skal have et kørekort. Sgu. Gode køreskoler i Kbh K?
  • Håber jeg at lokke Louise med til at tage kørekort sammen med mig. Lokker primært med alkohol og sukker.
  • Så jeg min mand over skulderen da han så Game Of Thrones. Jøsses! Lord Of The Rings på meth.
  • Er ferien slut om få timer. I morgen udkommer næste afsnit af Voksen ABC, jeg har to møder, børnene skal  i vuggestue og SFO. Jeg glæder mig til det hele.
  • Gad jeg godt at gå til dans. Seriøst.
  • Er Loulou ved at vokse ud af slyngevuggen. Eller det vil sige, hun er begyndt at lave det vi kalder ‘krokodillen’, hvor hun ruller rundt i søvne og ender på maven. Ikke så praktisk.
  • Skal vi på grund af ovenstående også have købt hende en seng, da hun laver samme trick ud af babynesten om natten.
  • Er der P-tærter med karamel i XL-poser i Netto. Selv tak. Og mega Fuck.
  • Ved jeg godt at jeg har nævnt karamel p-tærterne før, men de fortjener sørme også opmærksomheden.
  • Er der Final Sale på udsalget hos Boozt i dag HER (REKLAMELINK)
  • Fylder Otto 8 år om små tre uger, og præcis som alle de andre år fatter jeg ikke, hvor tiden bliver af og hvorfor det går så stærkt.
  • Bliver bloggen også 8 meget snart og i år tror jeg altså vi skal give den gas med fejringen. Måske noget med en konkurrence eller et lille event. Eller også skal jeg vente til 10 års jubilæet. Ej, når vi rammer 10 holder jeg sgu en fest. Sammen med jer.
  • Drømte jeg i nat at alt mit tøj var blevet for småt. Muligvis på grund af førnævnte p-tærter og en i det hele taget ret brødtung ferie fuld af hvede, sukker og dip.
  • Har jeg med vilje holdt mig til bukser med elastik. Smart.
  • Vil jeg nyde de sidste timers ferie i selskab med min mand, et glas rødvin og ja, du har vel gættet det: P-tærter med karamel.
  • Er jeg ikke sponsoreret af Carletti. Desværre.