Overvældet, udmattet, glad

I går fejrede vi for alvor at Confetti CPH er en ting. I timerne op til var jeg nervøs og ramt af den der, hvad nu hvis ingen gider komme-følelse. Uden grund. Dandy, hvor vi holdte receptionen, var fyldt til renden med kollegaer, samarbejdspartnere og venner. Jeg tror vi alle fem har lignet omvandrende emojis under hele arrangementet, den med hjerteøjnene. Helt lykkelige.

Prøv lige og se nogle lokaler. Simpelthen så pænt og over the top. På den gode måde.

Der var mad fra Danish Minies og Sliders. Personligt sprang jeg over, da den der uro på grund af nerver og adrenalin ikke helt tillod mad.

Drinks kunne den til gengæld sagtens klemme ned. Vi fik Confetti Cocktails med Remy Martin. Så lækre og flotte, og klistrede.

Min søde svoger havde indtaget dj-pulten:

…og så var der gæster i stride strømme og jeg fik langt fra talt med alle, desværre.

Sjældent har jeg været så overvældet og glad. Og træt! Da de sidste gæster var gået og adrenalinrusen havde lagt sig, skrabede jeg en favnfuld blomster og champagne sammen fra gavebordet og trissede de 200 meter hjem, hvor mine hjemmelavede yndlingsmennesker var blevet puttet, men ikke sov, og insisterede på nus og sang. Jeg var ikke svær at overtale, og mens jeg lå der imellem de to ældste og sang improviserede vers af Elefantens vuggevise, blev jeg ramt af endnu en bølge lykke og af overvældelse, glæde og træthed, og selvom det så efterfølgende tog over en time at få Uma til at sove og den der lykkefølelse gled lidt i baggrunden, og udmattelsen begyndte at fylde, mens jeg til sidst talte ud igennem tænderne og nægtede at hente flere bamser/vandglas/plastrer/puder/gummistøvler, gik jeg alligevel i seng som hjerteøjne-emojien, en stolt og heldig en. Jeg elsker kontrasterne, uden dem ville jeg måske have svært ved at sætte rigtig pris på det. Både den del med Confetti, champagne og drønseje kollegaer, men også det liv med børn, der ikke gider sove, vasketøj og madpakker. Måske kan man godt få det hele. Jeg føler nogle gange jeg har det (og andre gange har jeg lyst til at flytte hjemmefra, eller lukke bloggen, men det går over igen). Tak.

Nåhja, for fanden, og kjolen! Den er fra Hofmann Copenhagen og jeg elsker den.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

9 replies
  1. Helle
    Helle says:

    Du har virkelig en evne til, at formidle nuancer i følelser i hverdagen på en så fin og ægte måde 🙏 Giver det mening ? 😬😂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *