Og så blev du otte

Det er uundgåeligt. Den vemodige nostalgiske følelse sådan en aften inden en fødselsdag. Et barns fødselsdag altså. Det første. Mit første.

Otte år siden, lidt inden midnat, vandrede jeg rundt i stuelejligheden på Valdemarsgade på 10ende time med en nivende følelse i kroppen. Veer? Måske?
Det var det nok ikke, i hvert fald ikke før senere på natten.
Og D. 23. Om eftermiddagen blev du min. Du kom ud efter mange lange timer, hvor jeg ikke troede det var muligt at øjeblikket ville komme. Men det gjorde det. Og jeg husker det tydeligt. Husker lettelsen da du lå der i mine arme med et skeptisk blik – Jeg kiggede i øvrigt med en mindst lige så skeptisk mine tilbage på dig.
Men vi fandt hinanden. Vi fik hinanden.
Du og jeg.

Nu er det otte år siden. Du er alt det jeg håbede du ville være og så meget mere. Du er sjov, klog, dygtig, empatisk, skør, helt vidunderlig. Og Otto, jeg siger det bare, dine øjne kommer til at tryllebinde piger på stribe. Det går du ikke så meget op i nu, det ved jeg godt, men bare vent og se.

De sidste otte år med dig har været de bedste år af mit liv. Uden sammenligning. Du er min første store bedrift, min første ubetingede kærlighed, og der er ikke det jeg ikke vil gøre for dig. Jeg er her. Altid.
Otto. Tillykke med de otte år.
Jeg elsker dig.

30 replies
  1. Louise
    Louise says:

    Åh, sådan et dejligt indlæg, der kalder tårerne frem i mine øjne. Jeg kan så meget genkende dine følelser. Hvor er det forbandet at tiden går så hurtigt, men jo også vidunderligt at se dem vokse og udvikle sig som fantastiske mennesker. Tak!

    Svar
  2. Christina
    Christina says:

    Smukt ❤️ Sådan har jeg det stadig med min skønne dreng -selvom han nu er 23 år. Det varer heldigvis ved – selvom de bliver ældre !!

    Svar
    • Sara
      Sara says:

      Sidder med min 1/2 års babydreng, og elsker at vide det bliver ved og ved – tak for både indlæg og kommentar <3

      Svar
  3. Nini
    Nini says:

    Åhh sneglcille altså….jeg har været en hemmelig beundrer siden 2012, hvor jeg blev gravid med min den første. Jeg knuselsker dine fødselsdagsindlæg til Otto, der altid får mig til at tude….på de mest upassende tider og steder…..så smukt! Tillykke med din den første 🙂

    Svar
  4. Emilier
    Emilier says:

    Store søde dreng😍
    Stort tillykke med din søde Otto. Virkelig sødt skriv. Dejligt at følge jeres søde familie. Håber jeres dag sammen blir dejlig – solen skinner i hvert fald 😁

    Svar
  5. Anna
    Anna says:

    Hvorfor er det du har behov for at skrive dette personlige brev om Otto paa din blog? Det er trods alt TIL Otto.
    Giv det til ham naar han bliver aeldre og kan forstaa kaerligheden bag disse ord. Jeg finder det dybt maerkeligt at laegge det op, som om vi ikke ved du er stolt og elsker ham?
    Naar jeg foeler for at fortaelle jeg elsker min mand goer jeg det da ikke gennem en kikset facebook opdatering eller vaerre endnu, en blog. Jeg fortaeller det ham personligt. Det lugter alt vaek af usikkerhed.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Anna, eller Anne, eller Julie (kært barn har mange navne, og du har svært ved at vælge kan jeg se). Jeg kan vende den om og spørge, hvad du får ud af at skrive sådan til mig? Det sårer mig. Men det var måske det der var meningen.

      Jeg synes ikke det er kikset, hverken når jeg gør det, eller andre. Kærlighed kan indimellem fylde så meget, at man har behov for at råbe det ud. Hvorfor? Det ved jeg ærlig talt ikke. Det er det skøre ved kærlighed. Der behøver hverken være en logisk eller rationel tanke bag.

      God dag.

      Svar
    • Kristina
      Kristina says:

      Det er fint at DU har det sådan Anna, men det definerer jo ikke nødvendigvis hvordan ALLE ANDRE har det. Det være sig vedr. børn, kærlighed, bolig, job, uddannelse, mad, sko eller hårspray.

      Jeg stemmer ikke nødvendigvis for at vi alle skal være ens, men at skrive en så ærgerlig kommentar til et indlæg, der emmer af kærlighed og stolthed (og tilmed er skrevet til et barn!) er lavt.

      Al kærlighed er god karma. Otto får det fra sin mor, både på sociale medier og in real life, og dine nærmeste får det udelukkende verbalt. Begge dele er godt.

      Men at en offentlig kærlighedserklæring er det samme som usikkerhed…? Really?

      Svar
  6. Kristina
    Kristina says:

    THIS! Det er præcis sådanne indlæg der med al tydelighed beviser hvorfor du hører til blandt Danmarks absolut bedste bloggere. Du kan noget helt helt særligt med ord Cecilie <3

    Tillykke med ældstebarnet 🙂

    Svar
  7. Stine
    Stine says:

    Sidder her med tårer i øjnene over dit indlæg. Efter selv at være blevet mor til, en nu dejlig, 5,5 uge gammel pige kan jeg så meget genkende følelsen af overvældende kærlighed til det lille væsen, som man vil gå gennem ild og vand for. Jeg mærker også allerede den nostalgi, der kommer af hvor hurtigt de vokser, alt for hurtigt! Vi må huske at nyde hvert skridt på vejen <3

    Svar
  8. Emilie
    Emilie says:

    Dejligt indlæg ❤️ Tak fordi du deler. Og TILLYKKE med den første. Jeg forstiller mig at det må være stort. Jeg har kun en og det har været stort de sidste 3 år vi har fejret ham 🇩🇰

    Svar
  9. Mette
    Mette says:

    Åh så smukt. Jeg blev mor(!) for første gang i tirsdags og sidder nu med min fine lille pige på brystet. Mit hjerte skvulper helt over af tåre over dette fine indlæg. Hvor er det bare smukt skrevet❤️ TAK for dig. Ha en dejlig weekend!

    Svar
  10. JanniChristiane
    JanniChristiane says:

    Åh, nogle smukke ord!
    Det er præcis sådan nogle oplevelser der gør, at jeg alligevel glæder mig lidt til, når det er mig som en dag skal have børn 🙂

    Tillykke med din første ubeskrivelige bedrift – den anden dag! Håber du fik kysset ham lidt ekstra 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *