Og nu er vi her …

Fra jeg var 18 til 21 år rejste jeg en masse. Var skiftevis bosat i Paris, Athen og Barcelona, med en masse korte og længere pitstops i Hamborg, Milano, London, Oslo og Malmø.
Jeg både hadede det og elskede det. Særligt livet i Barcelona fangede mig. Jeg følte mig hjemme der og jeg var overbevist om at det var der jeg ville bosætte mig for Good, eller i hvert fald længere end det halve år det blev til. Sprog-undervisningen var booket, lejligheden fundet, mit værelse i bofællesskabet i København opsagt, modelbureauet informeret, alt var parat. … Men sådan blev det jo ikke. På min sidste tur dertil for at lægge planer med min roommate, var noget anderledes. Jeg var ikke længere forelsket i Barcelona, jeg var forelsket i Michael, hjemme i København. Så jeg tog hjem igen. Endeligt.

Snart er der gået 11 år, og jeg er et HELT andet sted. Selvfølgelig. Men engang imellem, der forstår jeg det ikke, forstår ikke at jeg er blevet voksen, at jeg er gift og at jeg har tre børn. Sådan havde jeg det i øvrigt også for fem år siden, bare på en lidt anden måde, kan jeg se når jeg kigger tilbage i mine arkiver; Se bare HER.

Nogle gange føler jeg faktisk næsten, at det er en andens liv jeg lever. Det er det selvfølgelig ikke, og jeg elsker både livet som det er og børnene jeg har skabt. Men jeg bliver sgu ramt af nysgerrighed og også lidt angst over at tænke på, hvordan mit liv kunne have været, hvis jeg var blevet i Barcelona. Måske havde jeg haft nogle andre børn (syret tanke), en anden mand, et andet liv.
Præcis samme tanker har jeg omkring det at vi fandt sammen igen, min mand og jeg, dengang i 2014 eller var det 2013?! Og når man først går i gang med at tænke over tilfældigheder, beslutninger og valg i livet, så er det lige til at blive rundtosset af. Heldigvis er jeg ovenud tilfreds. Med livet, med manden og med børnene. Men tænk engang ……

34 replies
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Ja, det var det jeg levede af i mine unge dage. Der findes et hav af indlæg om det, hvis du er nysgerrig.

      Svar
  1. Mette
    Mette says:

    For 4 år siden skulle jeg afsted til en fest hvor jeg nærmest ikke kendte et øje. Jeg var SÅ tæt på at blive hjemme og var ved at vende om flere gange. Den aften mødte jeg min kæreste. Om 10 dage har jeg termin med vores første barn. Jeg er så taknemmelig over jeg tog afsted til festen.
    TAK for verdens bedste blog! Jo sgu!

    Svar
    • Dorthe
      Dorthe says:

      Ej hvor sjovt så meget den historie minder om vores – samme antal år og så har vi et barn på 1 år. Tillykke med jeres familieforøgelse! <3

      Svar
    • Marie
      Marie says:

      Præcis sådan mødte jeg min mand for 8 siden. Jeg skulle til fest, og jeg havde grumme tømmermænd og en anelse livsangst, da jeg faktisk var blevet ramt af en natten forinden. Der skete ikke noget – jeg slog min ryg en anelse, men ikke noget alvorligt. Det absurd er, at jeg kørte over for gult i lyskryds, fordi jeg ville passe på den mand, der havde droppet mig et halvt år forinden. Jeg var heartbroken og overbevist om, at mit livs kærlighed ikke ville blive min. Han var fuld og dinglede ud i lyskrydset. Jeg fulgte efter. Der blev rødt, og bilen kørte frem. Bom. Av.

      Jeg havde ikke lyst til at tage til fest – jeg havde lyst til at blive hjemme, se SATC og råæde chokolade på den ynkelige måde. Men jeg tog afsted med en 5-liters BiB rødvin i hånden og endte med at sidde ved siden af min mand.
      Vi flyttede sammen 2 måneder efter. Nu har vi huslån, stationcar og to dejlige piger sammen.

      Jeg tænker også tit, hvad der ville være sket, hvis jeg ikke var taget afsted. Men det var sgu godt, jeg gjorde det.

      Ps. jeg kører ikke over for gult mere.

      Svar
  2. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    2014, men du sagde først noget på bloggen i 2015, tror jeg… 😉 Jeg ved det altså kun, fordi jeg startede min blog i juni 2014, og der var I i hvert fald ikke sammen officielt. Og sååååå længe gik I vist ikke med hemmeligheden. Ja, selv tak 😆😘

    (Håber alle de der smileys kommer med, ellers lyder jeg ret douche)

    Svar
    • Amanda
      Amanda says:

      Aah, så vidt jeg husker er Uma fra april 2015, så det er altså blevet nævnt i 2014, hvor graviditeten blev offentliggjort 🙂

      Svar
  3. lærke johansen
    lærke johansen says:

    Jeg skulle fra Jylland til Sjælland engang og orkede ikke toget, så undersøgte flymuligheder, men heldigvis passede det slet ikke sammen. Jeg endte med en tur med DSB og overfor mig satte min Michael sig. Og idag små 7 år efter har vi hus og hund. Tænk sig hvis jeg ikke havde taget det tog? Jeg priser mig lykkelig for tilfældigheder. 😊

    Svar
      • lærke johansen
        lærke johansen says:

        Vi snakkede faktisk ikke engang. Jeg skrev en lille hilsen og mit nummer bag på en bon og gav ham den da han skulle af toget. 😊 Så skrev han 5 min efter og der gik dårlig en måned så var vi kærester. Efter 4 flyttede vi sammen hjemme hos hans forældre. 😊 Jeg flyttede fra Sjælland til Jylland hvor jeg ingen kendte og har ikke fortrudt det siden 😊

        Svar
  4. Nanna
    Nanna says:

    For snart seks år siden var jeg inviteret til fest hos min yngre kusine. Gad egentlig ikke men tog fordi vores anden kusine så gerne ville og skulle sove hos mig. Der mødte jeg mit livs kærlighed, og lige nu sidder jeg med vores datter i armene.
    Godt du blev hjemme dengang 🙂

    Svar
  5. Sofie
    Sofie says:

    Jeg har det på PRÆCIS samme måde med mit liv! 30 år, 2 børn, gift – alt det der. Elsker det og specielt mine tre mænd, men kan nogle gange seriøst slet ikke forstå hvordan alt det lige er sket? For føler på den anden side lige at jeg var 21 og levede af fadøl på Nørrebros barer…..

    Svar
  6. Hanne
    Hanne says:

    Elsker de der tilfældigheder som i retrospekt virker som totalt overlagte planer fra Skæbnens side 🤗
    Min mand og jeg fik kontakt via dating.dk, lige da jeg havde besluttet mig for at droppe det der online-dating pjat. Så vi smsede i en periode, indtil jeg en dag, hvor jeg var jobløs og -søgende, spørger ham om ikke de mangler en ekstra mand der hvor han arbejdede. Samme dag(!) havde hans chef spurgt ham om han ikke kendte en der manglede et job, for de kunne godt bruge en ekstra. En uge senere startede jeg 🙃
    Der skulle dog gå 5 år før vi blev kærester, men idag har vi været sammen i 12 år, er gift og har 2 dejlige unger ❤️

    Svar
  7. Stine
    Stine says:

    For snart 13 år siden, skulle jeg en lørdag i byen med min bedste veninde, og vores ven Pete der skulle besøge os fra England. Vi havde mødt ham da vi var “skibumser” i Schweiz. Men Han meldte afbud fordi han var kunstner og pludselig skulle til Holland. Så fik jeg den geniale ide at vi tog i byen fredag i stedet, med langhårede ben, og en fuck mænd, vi skal bare være stive, attitude. Og så stod han pludselig der og smilede til mig, og jeg tog ham med hjem, bag på min cykel. Resten er historie, og nu er vi gift, har ejerlejlighed, kolonihave og et barn😍

    Svar
  8. Amanda
    Amanda says:

    Hvor er det et fint billede!
    Se bare den hvide fugl i skyerne, der svæver henover din familie. Fandme smukt!

    Svar
  9. Karina Simonsen
    Karina Simonsen says:

    Kender godt de tanker! Vi havde 22 års bryllupsdag forleden. <3 🙂 Det er helt komisk, for jeg kan godt huske dengang, hvor folk, der havde været gift så længe, var uhyggeligt gamle – og voksne! Jeg er 43, har mand, hus, 3 børn (ml. 12 og 18) og er måske også lidt gammel til at læse din blog om livet med små børn… Men jeg var der selv i går! Og er glad for, at jeg ikke fandt en anden, da jeg var teenager og vild med ham, der nu er min mand, og som lige skulle have lidt tid, før han opdagede, at det var mig, han ville have. 🙂 Dagene er lange, men årene er korte. Alle de gamle havde ret, da de sagde: "Nyd det (altså tiden med små børn) – de bliver så hurtigt store" 🙂 Nu er jeg selv så gammel, at jeg siger det. Men jeg elsker nu også at have store børn. Det er OGSÅ sjovt. Fortsat god skrivelyst på bloggen. Så hyggeligt at følge med! Og alt godt til dig og din Michael og jeres børn.

    Svar
  10. Cathrine
    Cathrine says:

    Om en måned fejrer min mand og jeg, at det er 9 år siden, at han ringede forkert til mig. Der gik et år før vi mødtes, men nu har vi to dejlige piger og har fejret vores første bryllupsdag 😊

    Vores lille kærlighedshistorie blev opsnappet af en journalist og blev til en del af P1 Radiofortællinger, hvor vi fortæller historien fra hver vores side. Den optagelse glæder jeg mig til, at vores børn skal høre engang når de er store nok 😊

    Svar
  11. Mette
    Mette says:

    Jeg søgte oprindeligt ind på studie på RUC i Roskilde. Jeg kom ikke ind, og flyttede i stedet til Odense, hvor jeg har boet de seneste 9 år, nu med kæreste (snart mand) og baby. Jeg tænker af og til over hvor anderledes mit liv havde været hvis jeg var endt i Roskilde. En anden uddannelse, et andet job, helt andre venner og helt sikkert en anden mand og baby (hvis jeg var nået så langt).

    Svar
  12. Louise
    Louise says:

    Jeg tog til Grønland for at arbejde og hjemme boede min daværende kæreste i min lejlighed. Forholdet var gået i stå og var kærlighedsløst men vi var faldet i ‘tilfredsheds-fælden’.

    På dag 1 på min nye arbejdsplads var der en fyr, som slog benene væk under mig. Vi kiggede på hinanden 1 måned, talte lidt til en fest, kiggede lidt mere. Intet skete. Men jeg var nysgerrig. Så jeg slog op med min kæreste i Danmark. Og så gik det stærkt. 8 dage efter gik vi hjem fra byen sammen. Dagen efter flyttede jeg ind hos han (det skete bare).

    På vores 1 års dag var jeg 12 uger gravid. Vi blev gift, da vi havde været kærester i 14 måneder. Vores søn er 2 år. Vi har været gift i 2,5 år.

    Hvis ikke jeg havde sat mig i den flyver, og var blevet ansat lige der.. ❤️

    Svar
  13. Tarkoflen
    Tarkoflen says:

    Min kæreste og jeg har gået i parallelklasse hele folkeskolen. Så vi “kendte” hinanden omend ret perifært. I 2006 arrangerede jeg 10 års jubilæum for vores årgang med hans kammerat. Jeg synes M var ret sød, men han havde en kæreste så det gik ikke lige. Vi så hinanden en gang imellem i byen gennem vores fælles kammerat, men ikke noget der blev til mere.
    En sommeraften i 2009 sad jeg og kedede mig. Jeg var ny på fb og skrev en update om at jeg kede mig. M så den og sagde jeg skulle komme op og hygge med ham og vores fælles kammerat. Det gjorde jeg og vi snakkede hele aftenen. Dagen efter kunne jeg mærke at det her kunne jeg ikke lade gå min næse forbi så jeg skrev en besked på fb til ham. Vores første date var ugen efter og vi har nærmest boet sammen siden 💕
    Nu har vi to dejlige piger sammen.

    Tænk hvis fb ikke havde været der dengang. Hvis jeg ikke havde været så meget nybegynder i det univers, at jeg havde skrevet så håbløs en opdatering, så er det ikke til at vide hvor vi havde været i dag 😊
    Og hvert eneste år bliver jeg mindet om den dag på fb og får lidt sommerfugle i maven igen 💕

    Svar
  14. Emilie
    Emilie says:

    Det er så vildt at tænke på! Intet under det kan være svært at tage et valg indimellem – tænk hvis man valgte forkert? Og omvendt er valget bare lige til!
    Jeg arbejde på Statoil inden jeg skulle læse videre, og det var her jeg mødte min kæreste. Jeg arbejdede egentlig først i en børnehave, som jeg desværre blev træt af og søgte videre. Nåh, men rimelig tilfældigt, jeg var normalt dagvagt og han var kun i weekenderne. Men en søndag måtte jeg træde til pga sygdom og havde vagt med ham for første gang. Vi svingede bare super godt sammen og synes han var enormt sød! Ikke længe efter var der firmajulefrokost (oh yes, kliché coming up), som stod på bowling – og hvem endte jeg på hold med? Ganske rigtigt! Vi blev rimelig fulde og havde det virkelig sjovt. Vi har været sammen siden, 9 år og fornylig blevet forældre ☺️

    Svar
  15. Caroline
    Caroline says:

    Min daværende kæreste faldt i snak med nogle på et online computerspil. De fortalte at de lige var flyttet til Holbæk og havde fået det skøre indfald at starte til spejder, og så inviterede de ham med, og tossen tænkte “nå ja, hvorfor ikke”, så han begyndte at køre til spejder i Holbæk en gang om ugen selvom han boede i Lyngby. Og der gik jeg altså også til spejder. To år senere blev vi kærester sådan rimelig meget ved en tilfældighed, da jeg væddede en omgang kopnudler med nogle af de andre om hvorvidt han var til mænd eller kvinder, og i forsøget på at finde ud af det blev hamrende forelsket i ham. Nu, 7 år senere, er vi gift og har tvillinger på et år, så ja, jeg måtte sgu i dén grad give nudler, haha.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *