I øvrigt #95

  • Har jeg SÅ ondt i min ryg. Ikke sådan på ‘jeg har løftet noget tungt’-måden, men som om at hundredvis af små nerver sidder i klemme. Aav!
    Massage? Fys? Kiropraktor? Hvad?
  • Tænker jeg relativt ofte på hvor optur kombinationen frisk ingefær og soya er.
  • Græd jeg som pisket da vi så sidste afsnit af Ozark.
  • Skal jeg altså prøve yoga. Igen. Igen. ….Igen. Ideen om det tiltaler mig helt vanvittigt. I praksis har det endnu ikke fanget.
  • Har jeg meldt mig til kørekort! Sgu! Starter om en lille måned.
  • Er det vores to års bryllupsdag om nogle uger. Bomuldsbryllup hedder det vist.
  • Sælger jeg en masse af mit tøj på søndag. Kig forbi Gl. Kongevej 3-5 mellem klokken 11-16 (se eventet på Facebook HeR) Der kommer udover mig en masse dejlige damer (og en enkelt mand), blandt andet min ene Confetti kompagnon MM og sælger.
  • Insisterer Loulou fortsat på aldrig at sove mere end max 40 minutter af gangen om dagen med få undtagelser. Men er eksemplarisk om natten, hvor hun gerne tager mellem fem og syv timer. Dog er hun begyndt at erklærer dagene for åbne et sted mellem klokken 4 og 5.
  • Skriver jeg dette indlæg kl. 5:45 fredag morgen, mens Loulou har ophedet samtale med en slags ugle i plys. #nærværendeMor
  • Drømmer jeg ret meget om at have De her (reklamelink) guldsko på til Confettis launchfest i næste uge…
  • Drømmer jeg også lidt om at min mand snart vågner og måske tilbyder at bytte plads. Var ikke helt færdig med at sove. Men jeg tror ønsket om skoene er mere realistisk.
  • Skulle jeg måske bare lave en kop kaffe og acceptere at fredagen er skudt igang …

22 replies
  1. Louise, mor her
    Louise, mor her says:

    Læser dette kl. 6:15, med kaffe. Min baby er på Loulou tid. Man skulle tro at folk der var vågne to timer midt på natten ville sove lidt længere og måske være en anelse brødebetynget her morgenen efter. Men neeeeej.
    Godmorgen 😂

    Svar
  2. Emilie
    Emilie says:

    Haha! Babyer er vildt fede! Elsker den kommentar! 😂
    Har haft en fortrinnelig nat med et 5-ugers tigerspringsbarn..!! Yay 🙄😅 #nosleep

    Svar
  3. Tanja
    Tanja says:

    Her vågnede drengen på 1 år og 9 mdr lidt i 5, det er standard i øjeblikket. Og det er de massive vredesudbrud i øvrigt også. #hvorblevminnemmebabyaf

    Svar
  4. Tine
    Tine says:

    Puh! Det er hårdt når det er så tidligt. Min søn på 2,5 har den sidste måned stået op kl 5. Normalt sov han til kl 7. Så det har bare været hårdt, især for ham, han har været så træt hele tiden. Men de sidste to dage har han sovet til kl 6. Halleluja! Håber han fortsætter. God fredag. Og ja, lav kaffe 😉

    Svar
  5. Simone Klinke
    Simone Klinke says:

    Kl 5 er dagligdag her hjemme. OGSÅ selvom Oskar bliver puttet lidt senere. Og den hedder oftes 4.50 – dér er jeg tæt på at sende mit snart 1 årig barn alene ind i stuen 🙂

    Svar
  6. Heidi
    Heidi says:

    Lyder ubehageligt med ryggen. Jeg ved ikke om fys/massør/osteopat/kiropraktor er bedst. Men hvis du gerne vil have fat i en kiropraktor, så har jeg i efterhånden mange år været glad for kiropraktorerne på Lille Kirkestræde ved Højbro Plads. De har altid formået at få min ryg og skuldre på plads igen, når noget er gået galt. Find dem her: http://www.kiropraktorkbh.net/
    God bedring!:)

    Svar
  7. Nina
    Nina says:

    I forhold til ryggen – så prøv osteopati (mellemting mellem fysioterapi og kiropraktik).
    Peter Willen fra The Rehab (i Kødbyen) plejer at være superbehjælpelig når min ryg driller…! Held og lykke!

    Svar
  8. Charlotte
    Charlotte says:

    Mor/barn-yoga kan virkelig anbefales👍🏻 Vildt hyggeligt, baby har en fest ved siden af, og så får man lige strukket mor-kroppen igennem.

    Svar
  9. Marianne Luna
    Marianne Luna says:

    Jeg er selv glad for osteopati og akupunktur. En osteopat er en fysioterapeut med en ekstra uddannelse i osteopati, som kigger mere på kroppen som en helhed. Jeg har ikke prøvet kiropraktor, men er blevet knækket et par gange. For mig er det ikke det, der virker bedst i det lange løb. Fysiokirurgisk massage kan også være et bud.
    Jeg håber, din ryg bliver bedre. Ondt i ryggen er noget møg (siger jyden).

    Svar
  10. Viola
    Viola says:

    Kender både det med dagslurene (sov nu for helvede) og med ondt i ryggen. Jeg har ellers forsøgt at lade som ingenting, men i mandags kunne jeg knap gå! Så er nu begyndt et forløb i et rygcenter. Der har de både kiropraktor, massør og fys. I mit tilfælde bliver det en kombi af alle 3 og ender ud i noget hjemmetræning. Har været afsted 3 gangen (på en uge) og kan mærke bedring. Mit bedste fif vil være at finde et sted, der indeholder alle 3 og så kan en prof vurdere. Jeg kan varmt anbefale der hvor jeg er, men tænker at pendlertiden til Skanderborg nok er for lang for dig 😉

    Svar
  11. Mette
    Mette says:

    Jeg havde store rygsmerter på et tidspunkt. Lige meget om jeg stod, sad eller lå ned. Det gjorde virkelig ondt. Det viste sig at være nyre-bækken-betændelse og slet ikke rygsmerter. I mit tilfælde havde jeg gået rundt med en uopdaget blærebetændelse (hvordan det end kan lade sig gøre), der havde udviklet sig. Lægen trykkede omkring mine nyre og så var jeg ikke i tvivl om hvor smerten kom fra. En urinprøve kan be-/afkræfte det. Bare en tanke og god weekend til dig og dine.

    Svar
  12. Ida
    Ida says:

    OSTEOPATI! Det er dét du skal😉 Jeg havde også rigtig ondt i ryggen, men var forbi en osteopat i morges – det virker og de behandler ikke blot symptomer, men årsagen til smerten.

    Svar
  13. Marie Louise
    Marie Louise says:

    Elsker også idéen om yoga og gad så godt være en smidig, langlemmet sexy yoga girl, men fanger mig bare ikke!

    Svar
  14. Malene
    Malene says:

    Jeg så din fredagsfølger i nat, da jeg ammede. Jeg var dog heldig at den mindste dame sov videre igen, så føler mig fredagsudhvilet 🙂

    Ift ryggen. Min erfaring er, at kiropraktor er god til pludseligt opståede skader – det lyder det ikke til at du har. Jeg kan anbefale zoneterapi eller cupping. Der kan de komme hele kroppen rundt – det er nok ikke kun ryggen der er påvirket. Prøv det!

    Svar
  15. Stine
    Stine says:

    Prøv Yoga with Adriene på youtube. Det fik mig med på yogabølgen og man kan lave det når man har tid og lyst. Det hjalp også på mine rygsmerter! Prøv det!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *