Flere timer, tak … Og noget om sex

Vrooom mand! Det er verdens ældste kliché: Tiden flyver, der er ikke nok timer i døgnet, bla bla bla. Men sådan føles det lige præcis i de her dage, hvor vi har fuldt hus med fire børn, hvoraf en af dem har brækket håndleddet og en anden er ved at få sin første tand, en masse arbejde (hvilket efter en barsels-ish periode og en stille sommer er lidt svært at vænne sig til, men skøøønt!), forberedelser til Confettis launch (hej tøjkrise!), samt ualmindeligt mange fremtidssnakke med min mand. Vi har droppet det oprindelige lille glimt af en drøm, men det har sat gang i noget og har i den grad åbnet op for nye snakke og drømme – som vi helt klart har brug for at have. Så vi har udforsket forskellige steder, kigget på huse, talt med banken, snakket, talt og følt, og er ikke nået frem til noget. Men det er fedt og ret vigtigt tror jeg, at vende bøtten på hovedet, forventningsafstemme og mærke efter i sig selv, særligt fordi at Michael føler sig mere og mere ‘fanget’ i Københavns larm og travlhed, og selvom jeg elsker København, elsker jeg Michael mere, så jeg er åben.

Noget andet der er vigtigt (kunne også have valgt at bruge det med at være åben, men jeg er en classy lady jo) er sex. Og det taler Rachel og jeg om i podcasten denne uge. Noget vi troede ville være mere grænseoverskridende end det var, og noget som vi sagtens kunne og nok også kommer til at tale meget mere om. Optagelsen blev desværre afbrudt af førnævnte brækkede håndled, men jeg synes alligevel vi fik afrundet det ret fornemt, og så håber vi selvfølgelig bare, at det også er godt for jer. Hør det HER.

I øvrigt kan I, som vi også nævner i afsnittet,  støtte op om podcasten ved at give et lille bidrag via 10er lige HER.

Så altså, dermed en lille update herhjemme fra, hvor der er gang i den, og lidt nyt fra podcastlandet også.
Ps. Hvis I falder over en kjole, jeg ikke kan leve uden, så giv lige et praj. Jeg tror nemlig at jeg er blevet kjoleblind i min jagt på den perfekte. Hader når det sker.

 

6 replies
  1. Mette
    Mette says:

    Så fedt at have muligheden for at støtte jer lidt i det! I er så mega seje, og har så stor respekt for jer. Tak for jer <3<3

    Svar
  2. Trine
    Trine says:

    Elsker sætningen om, at du elsker byen, men elsker Michael mere. (Kæreste)folk indgår alt for få kompromisser og tager alt for få chancer for hinandens skyld. Man skal selvfølgelig aldrig leve direkte imod sine værdier, men hvis man vil leve hele sit liv sammen med et andet menneske, så skal drømmeudlevningen foregå for begge og ikke blot for den, der er mest dominerende (hvilket jeg tit ser ske).

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *