Det der ikke kom på Instagram #Nofilter

 

Jeg eeeeelsker Instagram. Også det glansbilledpæne som ofte bliver udskældt. Elsker at se små filterbelagte bider af folks liv, og elsker selv at dele mit eget. Min egen profil er bestemt både poleret, med nøje udvalgte billeder, der både får filter og hele balladen. Jeg bliver ærgerlig når følgere unfollower og jeg får et dopamin-kick når likes’ne ruller ind. Selvfølgelig. Jeg er et menneske.

Måske er jeg farvet af min baggrund i modebranchen og min nuværende dagligdag som blogger, men det gør mig ingenting at der bliver skruet op for filter og lækkert lys og jeg føler godt at jeg kan manøvre rundt i det. For det meste. At jeg godt ved, at for de fleste perfekte selfies, er der taget 35 knap så perfekte selfies inden da, at mange, de fleste nok, bruger Instagram til det pæne. De gode vinkler, den pæne krog i stuen og den sunde mad. Selv dem (igen: til tider også mig) der viser det ‘uperfekte’ frem.
Det er altsammen en lillebitte flig af nogens liv, en flig som de fleste af os har, hvis vi leder efter den (nogle dage skal man grave lidt længe efter den, men altså, I ved hvad jeg mener). Jeg elsker at Instagram er en redigeret version af vores virkelighed. I de flestes tilfælde i hvert fald.
Hvad jeg ikke elsker er, at jeg ind imellem alligevel glemmer det, og bliver misundelig og måske kommer til at sammenligne mig selv med en anden persons redigerede filterbelagte øjebliksbillede.
Og lad mig skynde mig at indskyde, at det i øvrigt ikke er ejeren af profilens skyld, for det her indlæg er ikke en fingerpegning, tværtimod, det skal nemlig efter min mening stoppe – Det med at nedgøre hvad andre menneskers profiler indeholder. Man kan heldigvis helt selv bestemme hvem og hvad man vil se, hvilket jeg også holder af.

Det handler til gengæld udelukkende om, for mig, at huske mig selv på at der er tale om et udvalgt øjeblik. Præcis som min egen profil også er det.
Gør det mig, eller alle andre uanset hvilken type profil de har, til et falskt eller dårligt menneske? Det synes jeg ikke.
Men jeg tror det er vigtigt at huske på at det er præcis hvad det er. Redigerede glimt.
Og så også huske på at alle, A L L E, er mennesker. Mennesker der spilder, fucker up, går på toilettet, græder, føler sig mindre værd til tider og kommer til at få andre til at føle sig mindre værd – Sidstnævnte forhåbentlig ikke med overlæg. Det vil jeg i hvertfald ikke beskyldes for.

Derfor har jeg samlet et par situationer, der ikke kom og heller ikke kommer på Instagram, men som måske kan være med til at huske jer (og mig) på at Instagram er hvad det er. Pisse hyggeligt, pisse pænt og pisse redigeret …

Det der ikke kom på Instagram:

Da jeg brugte 720 kroner på luseshampoo på apoteket. Bare en af hver tak!

Da ellers milde, glade og næsten altid rolige Loulou skreg på bagsædet af volvoen fra Gothersgade til Ballerup, mens jeg febrilsk og meget High pitch sang se den lille katte killing.

Da jeg flækkede en negl på et stykke broccoli.

Da jeg snerrede af Otto ud igennem tænderne, fordi han tabte sin Fidget Spinner for tredje gang og igen vækkede sin sovende søster.

Da jeg hvæsede ‘jeg fucking hader camping!’ Til min mand forrige fredag morgen klokken 6, i en bus, på en campingplads.

Da jeg blev køresyg, bællede en halv liter vand og kastede den op i køkkenvasken.

Da jeg spiste et stykke tyggegummi jeg fandt på bunden af min taske, fordi jeg havde glemt at børste tænder.

Da min mand og jeg råbeskændtes i telefonen over en goddamn lejebil.

Da jeg glemte at få Loulou 3 mdrs vaccineret og flov måtte ringe til lægen, to måneder for sent.

…. altsammen også glimt, indimellem alt det pæne, alt det sjove, alt det kedelige og alt det helt almindelige.

13 replies
  1. Tabita
    Tabita says:

    Da W for 3 dag i træk havde lort op til nakken og jeg nægtede og skifte flere bleer.

    Da jeg flyttede på sofaen fordi baby larmer når han sover.

    Da jeg klippede fornævte baby i tåen med negleklipperen.

    #detderikkekompåinsta

    Svar
  2. Helle
    Helle says:

    Ligesom dig kan jeg godt lide det redigerede Instagram – men ELSKER indlæg som det her, hvor man kan mærke mennesket og ægtheden bag det 🙏

    Svar
  3. Sofie
    Sofie says:

    Er vild med det her indlæg! Jeg synes, det er godt, at vi lever i en tid, hvor vi sætter fokus på forskruede kropsidealer, den redigerede krop og gør plads til, at vi alle kan få lov at være, som vi nu engang er. Men jeg synes også der er en tendens til at nedgøre alt der er perfekt, tyndt, pænt og lykkeligt. Trenden på Instagram lige nu er, at man skal lægge et billede op af sin mavedelle sammenlignet med et billede af en tynd model og gøre opmærksom på, at man bedre kan lide mavedellen, fordi den er ‘naturlig’ – men hvad med modellen? Hun er sgu da OGSÅ bare sig selv? En redigeret, poleret og stylet udgave af sig selv, måske, men ikke desto mindre sig selv – og pisse pæn, i øvrigt! Jeg kan godt lide, at Instagram er et rum, hvor der er plads til hverdagsæstetik og redigering. Det er lidt sådan en lille boble, hvor man kan ‘komme lidt glimmer på’, i Hella Joofs ord. Og det er sgu da nice! Der er bare ikke nogen, der vil indrømme det… Så tak for dig, og tak for indlæg som disse <3

    Svar
  4. Ann
    Ann says:

    jeg er efterhånden blevet lidt ambivalent med instragram.. Syns det er en god pointe du skriver og jeg er ret enig, og syntes det kan være hyggeligt og inspirerende at føle med i.. Men kan efterhånden mærke at det giver mig ikke så meget igen, andet end måske, at jeg faktisk bliver mere tynget af at se andres polerede liv.. Det kan jeg efterhånden ikke spejle mig i, og alle de cafe besøg og den meget flotte morgenmad en onsdag.. WTF.. hvem har tiden til det.. Er rigtig glad for din blog og din ærlighed omkring dit liv, at der er lidt af det hele.. Tror også bare jeg er blevet mere skeptisk efterhånden som jeg ser yngre piger og drenge frame deres liv ud på insta, som jeg virkelig ikke tror er særlig smart i henhold til, at der er så ekstremt meget fokus på det ydre og andres likes at man er afhængig af en digital anerkendelse som er så redigeret… Det er bare en meget tidligt at blive opmærksom på sig selv i den alder, på en vis måde.. hvis du forstår… Det er mere børnenes og teenagernes tarv jeg referer til… Jeg er virkelig glad for at jeg ikke voksede op med det, fordi jeg selv bliver mega påvirket af det og jeg er 30……..

    Svar
  5. Nadja
    Nadja says:

    Amen Cecilie! Det er jo derfor du er min (og mange andres) yndlingsblogger 😀 Tak for endnu et velskrevet og vigtigt indlæg 🙂

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Loulou vaccineret i går, for første gang, da jeg jo altså glemte at der var noget der hed en 3 mdrs. vaccine. Det betød feber og pjevs i nat og jeg er i dag så træt, at jeg faldt i søvn under […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *